- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
719

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelsom Herred (Viborg Amt) - Vinkel Sogn (Middelsom Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vestl. end i den østl. Halvdel, flest fra Sognene Vindum (omtr. 190), Rind (140),
Skjern (120), Le (70) og Vinkel (65). Enkelte] Steder danne Højene
sammenhængende Rækker. Det er det Herred, hvor der er fundet de fleste Runesten.

Vinkel Sogn omgives af Annekset Rind, Vindum og Mammen Sogne
samt Sønderlyng (Vejrum S.) og Nørlyng Hrd. (Tapdrup og Asmild S.).
Kirken, noget vestl., ligger 3/4 Mil S. Ø. for Viborg. De højtliggende, særlig
mod Ø. noget bakkede Jorder (Bavnhøj, 221 F., 69 M.) ere ret godt
muldede med Ler- og Mergelunderlag, med nogen Hede mod Ø.; Randrup
Skov. Paa Nordvest- og Nordgrænsen løber Nørreaa.

Fladeindholdet 1896: 4006 Td. Ld., hvoraf 1334 besaaede (deraf med Rug
360, Byg 227, Havre 569, Boghvede 10, Blands. til Modenh. 101, Grøntf. 10,
Kartofler 21, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1042, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1113, Have 17,
Skov 138, Moser 57, Kær og Fælleder 31, Heder 208, Veje og Byggegr. 61,
Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 246 Heste, 982 Stkr. Hornkvæg (deraf
625 Køer), 957 Faar, 452 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 170 Td.; 42 Selvejergaarde med 166, 45 Huse med 14 Td. Hrtk.
og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 566 (1801: 312, 1840: 338, 1860:
403, 1890: 576), boede 1890 i 100 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede
af immat. Virksomhed, 468 af Jordbr., 34 af Industri, 2 af Handel, 11 af forsk.
Daglejervirks., 40 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Vinkel med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole,
Missionshus (opf. 1895) og Forsamlingssal. Vigstrupgde.; Odsgde.; Nabegde.;
Horsdalgde. Hovedgaarden Randrup har 28 1/2 Td. H., 601 Td. Ld.,
hvoraf 110 Eng og Mose, 85 Skov, 46 Bakker og Plantning, Resten Ager;
desuden 3/8 Td. Fæstegods. Paa Randrup Mark et Andelsmejeri. Andre
Gaarde: St.- og Lille Kjerrestrup og Engedalgd., Sønderhedegd., Nørgd.
Randrup Vejr- og Vandmølle. Tromholt, Hus.

Vinkel S., en egen Sognekommune, hører under Middelsom-Sønderlyng
Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 114. Lægd.
Kirken tilhører Hartkornsejerne.

Den høje Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med
Halvkuppelhv., fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel, og et i den senere
Middelalder tilføjet Taarn, af Granit og store Mursten, med Pyramidetag (ifl. D. Atl.
er Kirke og Taarn ombygg. 1744 af J. Friedenreich til Palstrup). Et Vaabenhus
mod S. nedbrødes 1867 og Taarnrummet, med Bjælkeloft, indrettedes 1868 til
Forhal; samtidig tilmuredes Sydportalen, med 3 Søjler paa hver Side og 3 Rundbuer,
og der indsattes en Dør paa Taarnets Vestside; Nordd., med en Søjle paa hver Side
og med Overligger med Grif og Løve, er ligeledes tilmuret. Nogle oprindl. Vinduer
og den store Granitkorbue ere bevarede. Kirken er restaur. 1891. Altertavle (fra 1649)
og Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont. Krucifiks. I Korgulvet en
middelalderlig Ligsten med Kors og Navnet Ubbe (se Løffler, Gravst., Pl. V). Ligsten
over Joh. v. Lennep og Margrethe Gladebek (begge Sten skulle indmures i
Kirkemuren). Series pastorum.

Randrup ejedes i 14. Aarh. af Hr. Anders Ovesen Hvide, hvis Søn Stig Andersen
og Svigersøn Hr. Svend Udsøn pantsatte den til Hr. Kjeld Mogensen. 1460 skal
den have tilhørt Christen Stygge, og 1530 og 1553 ejedes den af en yngre Christen
Stygge, 1592 af Jens Mogensen Harbou, 1606 af dennes Svogre Erik Kaas og Knud
Daa samt Søsteren Fru Edel Mogensdatter, efter hvilken sidste Hans og Iver Dyre
arvede R., som de 1636 solgte til Albert Rostrup og kort efter sammen med deres
Medarvinger Jørgen Kruse, Berte Stygge og Markor Kaas til Gunde Rostrup, hvilken
sidste 1649 solgte R. til Hr. Anders Bille; hans Datter Mette B. bragte formodentlig
R. til Hr. Niels Krabbe, † 1660, hvis Datter Elisab. K. ejede den 1664. Hun ægtede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:39:27 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0755.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free