Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langaa-Torup Sogn (Middelsom Herred) - Vinge (Sønder- Vinge) Sogn (Middelsom Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knudepunkt paa den østjydske Længdebane og Tværbanen over Viborg;
under Anlæg er ifl. Lov af 27/4 1900 en Langaa-Silkeborg Statsbane, se
Silkeborg; i Nærheden fører en stor Bro over Gudenaa); Torup med
Skole og Landboskole (opr. 1874). Hollerup, Gde. og Huse, Johannesberg,
Gd. (9 Td. H.). Torupgde.
Langaa-Torup S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Middelsom-Sønderlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr’.
125.-26. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Ulstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Det lave Taarn, af Granit og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten, ere fra
den senere Middelalder. Ved en Restauration 1868 ombyggedes bl. a. Skib og
Vaabenhus fra Grunden af det gamle Materiale, Kor og Taarn istandsattes, og en ny Korbue
af Granit opførtes (Arkitekt: F. Uldall). Nogle Vinduer og Norddøren (tilmurede) ere
bevarede. Ny Altertavle i romansk Stil med Thorvaldsens Christus. Prædikestolen,
i Renæssancestil, og Døbefonten, af Sten med Spidsbuer paa Kummen, ere fra den
gamle Kirke. Ved Kirkens Ombygning fandtes flere Brudstykker af Runesten; en
Runesten staar paa Kirkegaarden (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 123 flg.;
en, der tidligere fandtes, er nu forsvunden). En middelalderlig Ligsten, med et Kors,
sidder i Skibets Sydmur. Paa Kirkegaarden Monument over Præsten Eman.
Otterstrøm, † 1864.
Den vestl. Del af Sognet var tidligere et eget Sogn, Torup Sogn (som hvilket
det ogsaa til Dels betragtes endnu), indtil Kirken blev nedbrudt 1777 (ifl. Resol.
1772) og Beboerne henviste til Vinge Kirke. Kirkegaarden benyttes endnu. En Del
af Granitkvadrene fra Kirken bleve benyttede ved Vinge Kirke (se S. 733), andre
ved Langaa Kirkes Kor 1868. Kirkens Grundsten ere endnu bevarede. En
Runesten, der laa i Korgulvet, er senere ført til Kbh. (se Wimmer, Indbydelsesskr. til
K. Fodselsd. 1895 S. 39).
Baade ved Langaa og Torup har der været en hellig Kilde. — I Sognet (Torup)
er der fredlyst 1 Gravhøj.
Vinge (Sønder-Vinge) Sogn, Anneks til Langaa-Torup, omgives af dette
(Torup), V.-Velling, Skjern og Hjorthede Sogne samt Hovlbjærg Hrd.
(Hvorslev og Vellev S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken,
mod N. Ø., ligger 3 Mil Ø. S. Ø. for Viborg og 2 Mil S. S. V. for Randers.
De højtliggende, for en Del bakkede Jorder (højeste Punkt 246 F., 77 M.)
ere sandede, muldsandede og muldlerede. Ulstrup Skov. Langs Sydgrænsen
gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2171 Td. Ld., hvoraf 742 besaaede (deraf med Hvede
39, Rug 132, Byg 141, Havre 298, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 66, Grøntf.
8, Kartofler 16, andre Rodfrugter 33), Afgræsn. 489, Høslæt, Brak, Eng m. m. 408,
Have 14, Skov 336, Moser 27, Kær og Fælleder 44, Heder 54, Veje og Byggegr. 55 Td.
Kreaturhold 1898: 123 Heste, 486 Stkr. Hornkv. (deraf 297 Køer), 382 Faar, 259
Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 87 Td.;
13 Selvejergaarde med 80, 34 Huse med 7 Td. H. og 24 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 366 (1801: 153, 1840: 240, 1860: 275, 1890: 434), boede 1890
i 74 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomh., 182 af
Jordbr., 3 af Gartneri, 73 af Industri, 1 af Handel, 102 af forsk. Daglejervirks., 14
af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vinge med Kirke, Skole, Andelsmejeri og Valgsted
for Amtets 4. Folketingskreds; Rønge med Skole og Vandmølle, Fattiggaard
(opr. 1880, Pl. for 20 Lemmer). Hovedgaarden Ulstrup har omtr.
40 1/4 Td. Ager og Engs Hrtk. og 8 1/8 Td. Skovsk., 1071 Td. Ld., hvoraf
58 Eng, 27 Mose, 500 Skov, Resten Ager; Ved Gaarden Ulstrup
Jærnbanestation med Telegraf- og Postekspedition samt Skovriderbolig, Lægebolig
og Markedsplads (Marked i Maj og Sept.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
