Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejerslev Sogn (Hovlbjærg Herred) - Ajdt Sogn (Hovlbjærg Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Granit, dog ogsaa af Al, og have haft Apsis. I den senere Middelalder ere vistnok
to hvælvede Korsarme tilføjede, ligesom Koret har faaet Krydshvælving, medens
Skibets vestlige Del har beholdt sit flade Loft. Maaske har den østlige Side af
Korsarmene haft smaa Apsider, idet der paa den tilbagestaaende nordl. Korsarms
Østmur ses en dobbelt Rundbue. Flest Spor af Bygningens ældste Arkitektur findes
paa Nordsiden, idet her ses flere oprindl. Vinduer og Norddøren, afsluttet med en
dobbelt Bue (tilmur.), ligesom Koret og Korsarmen her have Sokkel med Skraakant.
Korsarmen har stor Rundbue ind til Skibet; paa den ene Kragsten en Slangefigur.
I D. Atl. (IV S. 427) omtales en af Chr. Friis 1713 foretagen Restauration, ved
hvilken Apsis og den sydl. Korsarm ere nedbrudte. Ved en Restauration 1854 ommuredes
Skibets Sydside med røde Mursten, og et Rum afskildredes i dets Vestende, og over
dette opførtes 1875 et Taarn af røde Mursten, med slankt Spir, og Taarnrummet
gjordes til Forhal med Indgang i V., idet et Vaabenhus mod S. nedbrødes (der var
før et lille Træspir paa Vestgavlen); tillige forsvandt Vestgavlens Lisener (af
Alkvadre). Altertavle i Renæssancestil fra 1595. Prædikestolen, i Barokstil, er skænket
1717 af Skipper Niels Pedersen Borre af Randers (forlist 1717). Den gamle, oprindl.
Granitdøbefont, der for kort Tid siden fandtes i et Stendige ved Fattighuset, benyttes
nu (en yngre Granitdøbefont, før Præstegaardens Have, er nu i Skorup Kirke).
Epitafium over Præsten Anders Vinding, † 1682. I Kirken to Ligsten fire 13. Aarh., begge
med Korsstav og Indskr., den ene over „Petrus“ (se Løffler, Gravst., Pl. III), den
anden over „Margareta“ (se Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 93 flg.). I Kirken en Runesten
fra omtr. 1150 med Indskriften: „Iver huggede disse Runer over sin Broder Skalme“.
Ved Kirken har i den tidlige Middelalder staaet Vejerslev Munkekloster, af uvis
Orden. Det nævnes kun i 1203, da der forekommer som Underskriver af et Dokum. en
Abbed Ingemar. Snart efter maa det været ophævet; Munke og Jordegods ere
mulig overførte til det nærliggende Alling Kloster (se S. 760), der i alt Fald kom i
Besiddelse af Vejerslev By og Kirke (at V. Kloster, som formodet, først er nedlagt
ved 1350, skyldes en urigtig Tydning af de to ovenn. Ligsten med Navne, paa
Kirkegaarden). I Slutn. af 18 Aarh. skal der være fundet Fundamenter af Klosteret.
En Brønd og et Kær tæt S. V. ved Byen bære endnu Navn efter det.
Nær ved det Sted, hvor Borre Aa falder i Gudenaa, ligger Voldstedet Ilensborg
(80×30 F.), hvor der i 18. Aarh. skal være fundet Mursten. Borgen skal i sin Tid
have været beboet af en Herremand Erik Staale, som siges at have hjulpet til ved
Kirkens Opførelse. — Bjergsgaard i „Borg“ blev 1345 skødet til Alling Kloster af
Mikkel Thomesen. Maaske er den den samme som den Borregaard (Avlsgaard til
Ilensborg?), som Gotskalk Rostrup 1407 skødede til Bisp Bo i Aarhus, og som 1530
blev tildømt Alling Kloster. For øvrigt laa ogsaa i Sognet en Brendegaard, som
Bisp Bo 1407 købte af Hr. Elef Elefsen, og som atter nævnes 1443.
I Sognet har der ligget to Byer Knubdrup og Sønderby, der skulle være lagte
øde under Pesten 1350, og hvis Jorder siden lagdes ind under Vejerslev By.
Litt.: J. Christensen, V. og Ajdt Sogne, i Saml. til j. Hist. VI S. 281 flg.
Ajdt Sogn, Anneks til Vejerslev, omgives af dette, Aarhus Amt (Gjern
Hrd.), det andet Anneks Torsø, Havrum, Hovlbjærg, Vellev, Hvorslev
og Gjerning Sogne. Kirken, noget sydvestl., ligger 3 1/2 Mil S. Ø. for
Viborg og 3 Mil S. V. for Randers. De noget højtliggende, temmelig jævne
Jorder ere sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 2103 Td. Ld., hvoraf 924 besaaede (deraf med Rug 201,
Byg 180, Havre 441, Blandsæd til Modenhed 11, Grøntf. 14, Kartofler 21, andre
Rodfr. 54), Afgræsn. 519, Høslæt, Brak, Eng m. m. 415, Have 12, Skov 134, Moser
26, Kær og Fælleder 19, Heder 10, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreaturhold
1898: 180 Heste, 613 Stkr. Hornkv. (deraf 400 Køer), 472 Faar, 357 Svin og 3
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 116 Td.; 31
Selvejergaarde med 84, 4 Fæstegd. med 12, 66 Huse med 16 Td. Hrtk. og 19 jordløse
Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 529 (1801: 252, 1840: 274, 1860: 383, 1890:
553), boede 1890 i 109 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat.
Virksomhed, 350 af Jordbr., 96 af Industri, 8 af Handel, 34 af forsk.
Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ajdt (Ajgt; 1425: Akthe) med Kirke, Skole,
Fattiggaard (paa Marken, opr. 1869, Pl. for 20 Lemmer), Lægebolig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
