Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havnepladsen og fortsættes i Storegade og Middelgade, hvorefter den forgrener sig
mod N. V. i Kirkestræde og Vestergade, som fører ud forbi Jærnbanegaarden
og udmunder i Landevejen til Viborg, og mod N. i Torvegade, der gaar
til Raadhustorvet, fortsættes i Nørregade og under Navn af Adelgade fører
ud til Landevejene til Hobro og Mariager; fra Storegade udgaar mod
N. Brødregade, der støder til den mod Ø. gaaende Slotsgade, fortsat i
Østergade, som udmunder i Landevejen til Udbyhøj. Fra Havnepladsen
fører mod S. over Aaen Sønderbro, delt i to Dele ved en af Holmene
i Aaen: den indre, forhen en Vindebro, den ydre („Christian IX’s Bro“),
en 1865 anlagt Hængebro; herfra fortsættes Vejen gennem Strømmen (Vorup
og Kristrup S.), en Slags Forstad til Randers, ud til Landevejen til Aarhus.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 omtr. 196 Td. Ld.,
Markjorderne 2402 Td. Ld. Byen havde Marts 1901 82 Gader og Stræder
og 5 Torve. Husenes Antal var i Marts 1901 1201, hvoraf 809 paa
Købstadsgrunden. Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved
Opgørelsen 1896 2598 Td. Ld.; deraf vare besaaede 888, Afgræsn. 520,
Høslæt, Eng, Brak 620, Fælleder 156, Have 126, Skov 45, Veje og
Byggegr. 234 Td. Hartk. var 1/1 1895 274 Td. (deraf 8 inddragne under
Købstadsgrunden); heraf hørte 195 under 76 Gaarde og 71 under 372 Huse;
23 Gaarde og 79 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Markjorderne
bestaa af 3 Hoveddele: 1) Ejendomsvangene (Østervang, Vestervang,
Vester-Nyvang, Udenvang, Vesterkjær, m. m.); 2) Voldum Mark, ɔ: Jorder, der
før laa til de nu forsvundne Byer Vallev, Stistrup og Hygind, hvilke Jorder,
efter at have hørt til Frue Kirke og Kloster og senere til Mariager Kloster,
1554 bortarvefæstedes til Randers, som købte dem 1740; og 3) den gamle
Fædrift, som til 2. Halvdel af 18. Aarh. alene benyttedes til Græsning.
Paa Markjorderne, som ifl. Reskr. af 18/11 1847 for en stor Del ere
udskiftede til Byens Grundejere, ligge et stort Antal Huse, nogle mindre Gaarde
og en større Gaard Langevang (omtr. 18 Td. H.) samt Epidemihuset,
Randers Damprebslaaeri, en Klædefabrik m. m.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/3 1901 22,463,566
Kr. (Antal af Forsikringer 1201).
Til Randers St. Mortens Sogn hører St. Mortens østre Landdistrikt,
der har Fattigvæsen fælles med Købstaden; se om dette Støvring Hrd.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
St. Mortens Kirke nævnes allerede 1346; men af den dav. Kirke,
mulig en langt mindre Granitkirke, er nu intet tilbage. Den nuv. Kirke,
der staar paa den ældres Plads, er i sine oprindl. Partier opf. i gotisk Stil
i sidste Halvdel af 15. og Beg. af 16. Aarh. og er bygget af store, røde
Mursten (i Koret dog iblandet med gule) i Munkeskifte paa Granitsokkel,
hvis Sten mulig til Dels have hørt til den ældre Kirke. Kirken, der
overalt er hvælvet, bestaar af Midtskib og to lavere Sideskibe, et ligeledes
lavere Kor med tresidet Afslutn. mod Ø., Taarn mod V. og en i Højde
med Midtskibet opf. Tilbygning, St. Hans’ Kapel, ved den østl. Ende af
Midtskibet mod S., samt et Sakristi ved Korets Nordside. Ved den østl.
Ende af det nordl. Sideskib er der en muret, oprindl. Vindeltrappe, der
danner Adgang til Rummet over dettes og Midtskibets Hvælvinger. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
