Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grenaa (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har givet de omliggende Egne Navn (Djursland, Djursæ norre og søndre Herreder),
har været et søgt Sejlløb i Middelalderen, er der flere Vidnesbyrd om. Harald
Haarderaade slog 1060 Svend Estridsens Flaade i Djursaa; det var her, Svend Grathe
landede 1157, da han drog mod Valdemar efter Mordet paa Knud; 1165 løb den
norske Høvding Erling Skakke ind i Djursaa og overfaldt en Del af den jydske
Flaade, og der fortælles, at en nærliggende Købstad (Grenaa?) da blev plyndret. I
øvrigt har Byen maaske i ældre Tid haft en nogen anden Beliggenhed; i alt Fald
laa Gammelsogns eller Gammel-Grenaa Kirke, der maa antages at have været dens
ældste Kirke, vistnok opf. i 1. Halvdel af 13. Aarh., 4-500 Al. V. N. V. for den
nuværende Kirke. Da denne vistnok først er opf. i 14. Aarh. (og vel som den
største straks er bleven Sognekirke, medens den anden blev Anneks), har Byen altsaa
en Tid haft to Kirker — hvad ogsaa Sigillet synes at antyde —, indtil den gamle
Kirke nedlagdes 1558; den blev dog først nedbrudt efter 1627 (se Gammels.).
Kirkegaarden brugtes dog indtil 1740, særlig til fattige. Grenaa har dog aldrig været
nogen By af Betydning, ligesom den heller ikke har haft noget Kloster, men vel en
St. Jørgens Gaard for spedalske, der laa S. for Byen (se Aalsø S., Sønder Hrd.).
Hvornaar den har faaet Købstadsprivilegier, vides ikke. Aar 1441 gaves Kronens
Købstad Grenaa m. a. i Forlening til Otte Nielsen Rosenkrantz. De ældste kendte
Privilegier ere fra 1445, da Chrf. af Bayern paa Grund af Borgernes Troskab mod
Kongen og Riget gav dem Toldfrihed undt. for Skanør, Falsterbo og andre kgl.
Sildelejer om Høsten (Privilegierne ere mange Gange senere bekræftede); 1500 gav
Kong Hans dem den Frihed, at ingen paa 2 Mil nær maatte købe med Bonden uden
Borgerne i G., og de, som boede omkring Byen og brugte dens Havn, skulde give
4 Sk. af hvert Skib, som bær 10 Læster eller mere, 2 Sk. af hver Skude og 1 Sk.
af hver Baad, og at ingen maatte dele eller forfølge Borgerne uden ved deres
Byting med Loven; 4/1 1552 indrømmede Kongen Byen, at den til dens Havns og
Skibsbros Behov maatte oppebære 2 Sk. danske af hvert indenlandsk og 3 Sk. af hvert
udenlandsk Skib, som kom til Byen; 3/4 1571 befalede Kongen Lensmanden paa
Kalø at afsætte den anden Borgmester, som Borgerne havde indsat, da de før kun
havde haft een; 1595 gav Kongen Borgerne Frihed for indtil videre at betale
Byskat og for at holde Bøsseskytter og Baadsmænd paa Grund af dens Uformuenhed
til at faa Havnen repareret [1]; 1686 tillader Kongen, at Konsumtionen anvendes til
Havnens Forbedring. Byen har i sin Tid drevet en ret betydelig Kornhandel, især
paa Norge, fra det temmelig store Opland. I Præsteindberetn. fra 1623 siges om
Byen: „Samme Købstad har været en fornem By i gamle Dage, da Sejlads smstds.
og Havnen var ved Magt, forringes nu meget for Flyvesand af en Hede sønden
op til Aaen, kaldes Brohede“. I 17. Aarh. blev den imidlertid sat meget tilbage,
navnlig ved Ildebrande; 1627 brændte under Krigen Byens østl. Del med Kirken (i
et Kongebrev af 1/6 1576 forbydes det rejsende at skyde i Byen, da der derved
foraarsages Ildebrande); ogsaa i de to andre Krige i 17. Aarh. har den vistnok lidt
meget; 1672 havde den 453 Indb. I 18. Aarh. vedblev Tilbagegangen; i D. Atl. 1768
siges, at Havnen var forfalden, og at Byen før havde „haft 18 Fartøjer, men Skibsfarten
har saaledes aftaget, at den nu kun har 7-8 Fartøjer fra 6 til 17 Læster, som gaa
dels til Kbh. med Brænde, Korn og Fedevarer, dels til Norge med Korn, Malt
og Fedevarer og tage Trælast og Jærn tilbage“; 1769 havde den 702 Indb. Først
efter Midten af 19. Aarh. begyndte Byen at vokse, nærmest paa Grund af den
forbedrede Havn, der gjorde, at mange, som før søgte Randers, nu droges hertil. Endnu
mere vilde det selvfølgelig gavne den, hvis den S. 840 omtalte Plan at gøre Havnen
til en Hovedforbindelseshavn med Sjælland kunde komme til Udførelse.
Byen har haft en Latinskole, der blev ophævet 1739. Ved Kongebr. af 9/12
1558 (se Kirkeh. Saml. 3. R. VI S. 189) gives Kongens Gaard „Provstegaarden“ i G.
til Skole og Bolig for Skolemesteren (10/6 1572 nævnes ogsaa en „Kongsgaard“ i
G.); fra 1664 laa Skolen paa Lillegade (se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 190).
En Væbner Thord Madsen af Grenaa nævnes 1496-1505.
Litt.: Kirkeh. Saml. 3. R. VI S. 371 flg. — I kgl. Bibl. findes et Haandskr. af Fr. J.
V. Dauw, Annotationer henh. til Købstaden G., Kirken og den latinske Skole, fra 1738.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
