Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mariager Landsogn (Onsild Herred) - Falslev Sogn (Onsild Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
største gamle Huse med deres Hvælvinger af forrige Besiddere udi de Aar 1721 og
1722 nedbrudne, hvilket alene paa denne Sten til Efterkommernes Minde bliver
antegnet“. I Taarnets Væg sidder en Sten med Indskrift, som tyder paa, at den har
siddet over en Lade; rundt om i Murene sidde udhuggede Christushoveder. V. for
Taarnet var i Lensmændenes Tid en Gennemkørselsport paa tværs gennem
Bygningen, „Mørkestueport“. Fløjen havde i Tidens Løb lidt meget ved Vanrøgt og flere
Reparat., til Dels med røde Mursten, navnlig var 2. Stokv. blevet ombygget i Beg.
af 19. Aarh. Aar 1891 købte Staten Fløjen og lod den restaurere (Arkit.: Prof. H.
C. Amberg); Murene rensedes for Overpudsning, de senere indsatte røde Mursten
erstattedes med gule, der opførtes blindingsprydede Kamgavle i Stedet for de
afvalmede Gavle, de spidsbuede Vinduesaabninger i 1. Stokv. genaabnedes, i 2. Stokv.
gjordes de smallere og fladbuede, Hvælvingerne restaureredes, og Taarnet, hvis
øverste brøstfældige Del maatte nedtages, skalmuredes delvis (Vindeltrappen, af
Egetræ, er den oprindl.); ved Fløjens Nordside opførtes et nyt Halvtaarn med takkede
Gavle, til Køkkentrappe. I 1. Stokv. er der nu Herredsfogdens og Borgmesterens
Kontor, i 2. Stokv. hans Bolig. — Mariagerklosters nuv. Stuehus er opf. 1876 af
Grundmur i 1 Stokv. (Om Klosteret se Danske Mag. VI; Dahlerup, M. Klosters og Bys
Hist.; Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 170 flg.; Aarb. f. n. Oldk. 1890 S. 284 flg.).
Ved Katbjærg har ligget Kattebjærg Slot, som under den jydske Adels Opstand
mod Vald. Atterdag 1359 blev belejret af de kgl. Tropper, og Mikkelsdag drog
Kongen selv over til Jyll. og forstyrrede Kaitebjærg; men senere toge Jyderne det
tilbage. Ved Fjelsted er der paa flad Mark Spor af et Voldsted: to lave
Forhøjninger, der støde sammen i en ret Vinkel. — I Hov By ligger Bjerregaard,
hvorpaa Thord Degn (se S. 830) 1343 fik Pantebrev.
Sognet bestod tidligere foruden af Mariager Kloster af 3 Kirkesogne, nemlig Hov
Sogn (nævnt 1442-91 og endnu 1552), Alstrup Sogn (1465-68 og 1565) og Fjelsted
Sogn. Af den fra romansk Tid hidrørende Hov Kirke, der i sin Tid tilhørte Glenstrup
Kloster og senere Mariager Kl., ses endnu Ruinen; nogle Sten, Søjler m. m. findes ved
Mariager Kirke (se S. 830); Granitdøbefonten med Dyrefigurer er i Nationalmus.
I Sognet har der været en meget søgt hellig Kilde, St. Helenes Kilde; man mener,
at den er identisk med en Kilde i Lyngbakkerne S. for Skoven Himmelkold. En
anden, Marie Kilde, nævnes ogsaa. (Se Saml. til j. Hist. 3. R. III S. 14).
I Sognet findes flere fredlyste Oldtidsmonumenter: ved Alstrup Hohøj (se S. 826),
forsøgt udgr. af Preusserne 1864, ved Brødløs 7 Gravhøje, deribl. de 3 anselige
Trehøje, ved Katbjærg 2 Gravhøje med Jættestuer (begge udgravede, Fundene i
Nationalmus.), nemlig Ormehøj (til Jættestuens Kammer er der føjet et lille
Sidekammer; Dækstenene mangle overalt undt. over Sidekamret) og Jordhøj (Kamret 9
F. langt og indtil 7 F. højt, Gangen 19 3/4 F. lang); samt ved Voldstedlund en
Gravhøj, Dronningehøjen, med en udgravet, mindre Jættestue, og den 150 F. lange
Langdysse Kongehøj.
Om de tidligere store Kalkbrud ved Fladbjærg og Assens i Falslev Sogn se
Dahlerup, Mariager Kl., S. 110.
Falslev Sogn, hvortil Vindblæs S. i Gjerlev Hrd. er Anneks, omgives
af Mariager Lands., Sem Sogn, Gjerlev Hrd. (Vindblæs S.), fra hvilket det
skilles ved Kastbjærg Aa, og Mariager Fjord. Kirken, ved Østgrænsen,
ligger 1 Mil Ø. N. Ø. for Mariager. De højtliggende, mod S. noget
bakkede Jorder (Simonshøj, 207 F., 65 M.) ere overvejende sandmuldede,
for en stor Del beplantede.
Fladeindholdet 1896: 1821 Td. Ld., hvoraf 577 besaaede (deraf med Rug
119, Byg 95, Havre 238, Boghvede 4, Grøntf. 63, Kartofler 49, andre Rodfr. 7),
Afgræsn. 365, Høslæt, Brak, Eng m. m. 199, Have 16, Skov 124, Kær og Fælleder
43, Heder 319, Stenmarker 124, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898: 88
Heste, 311 Stkr. Hornkv. (deraf 224 Køer), 483 Faar, 192 Svin og 30 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 95 Td.; 23 Selvejergaarde med
85, 43 Huse med 10 Td. H. og 29 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje.
Befolkningen, 1/2 1901: 1452 (1801: 172, 1840: 238, 1860: 295, 1890: 890), boede
1890 i 84 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 209
af Jordbr., 22 af Fiskeri, 523 af Industri (284 ved Cementfabr.), 8 af Handel, 9 af
Skibsfart, 87 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
