Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hald Sogn (Nørhald Herred) - Tvede Sogn (Nørhald Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Hald siges Vidrik Verlandsen at have boet (se Peder Syvs Viser S. 41 flg.
og Suhm. Hist. af Danm. II S. 162 flg.).
I Hald har der været en hellig Kilde. Ved Hald er der fredlyst 11 Gravhøje.
Hald var Anneks til Borup, Støvring Hrd., indtil det ved Reskr. af 14/7 1786 blev
et eget Pastorat, hvortil Kjærby annekteredes 10/10 1816.
Tvede Sogn omgives af Annekset Linde, Hald Sogn, Gjerlev Hrd.
(Ø.-Tørslev S.), Randers Fjord og Støvring Hrd. (Mellerup, Støvring og
Harridslev S.). Kirken, midt i Sognet, ligger over 1 1/2 Mil N. Ø. for Randers. De mod
V. noget højtliggende, lidt bakkede Jorder ere lermuldede, mod Ø.
sandblandede, med Enge. Nogen Skov (Hungstrup Sk., Lunden). Gennem Sognet
løber Tvede Aa, der ved Nordgrænsen falder ud i Fjorden. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Randers til Udbyhøj.
Fladeindholdet 1896: 2093 Td. Ld., hvoraf 750 besaaede (deraf med Hvede
20, Rug 114, Byg 153, Havre 354, Blandsæd til Modenh. 41, Grøntf. 6, Kartofler
21, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 460, Høslæt, Brak, Eng m. m. 460, Have 11, Skov
192, ubevokset 4, Moser 16, Kær og Fælleder 153, Heder 16, Veje og Byggegr.
26, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 174 Heste, 629 Stkr. Hornkvæg
(deraf 363 Køer), 523 Faar, 398 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshrtk. 1895: 155 Td.; 17 Selvejergaarde med 113, 5 Arvefæstegd.
med 34, 42 Huse med 8 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje.
Befolkningen, 1/2 1901: 436 (1801: 245, 1840: 299, 1860: 336, 1890: 394), boede
1890 i 75 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 270
af Jordbr., 4 af Gartneri, 67 af Industri, 4 af Handel, 2 af Skibsf., 10 af forsk.
Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tvede, liggende paa Banker paa begge Sider af
Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle og Telefonst.; Skalmstrup.
Hovedgaarden Gjessinggaard har 54 Td. A. og E. Hrtk. og 3 3/4 Td.
Skovsk., 873 Td. Ld. (i Tvede, Hald, Ø.-Tørslev S. og Mariager Lands.),
hvoraf 117 Eng, 208 Skov, Resten Ager; omtr. 66 Td. Ld. af Arealet
drives under to Vandmøller; desuden hører til Gaarden af Fæstegods 36 7/8
og af Arvefæstegods 188 3/4 Td. H. Tvedegaarde, Bjerregaarde. Gade- og
Hjørnekjær Vandmøller.
Tvede S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m.
fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 400. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Gjessinggd.
Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, og Kor, med Hvælv., Taarn mod V.
samt Vaabenhus og Tilbygning mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer, Norddøren, en lille Dør paa
Korets Sydside (alle tilmur.) og Syddøren, med Halvsøjler, der fortsættes paa
Overliggeren som en Baandsløjfe, ere bevarede. Taarnet, af Munkesten, senere delvis
ombygget af smaa Mursten, er ifl. en Indskrift opf. 1584 af Christen Munk til
Gjessinggd. til Begravelse. Det hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet.
Vaabenhuset, med hvælv. Træloft, og Tilbygningen ere opf. af Mursten i Slutn. af 18.
Aarh.; den sidste er Gravkapel og har Opgang til et Pulpitur. Altertavle,
Prædikestol (begge fra 1594) samt Døren mellem Vaabenhus og Skib (fra 1586) ere
skænkede af ovenn. Christen Munk og Hustru (begge † 1612). Deres Ligsten, fra 1585,
med Billeder, findes i Taarnet. Granitdøbefont. Mindetavle, malet paa Glas, over.
Præsten Jens Lykke, † 1647, med Hustru og Børn, og en over Præsten Rasmus Poulsen,
† 1602, med 3 Hustr. Epitafium over Etatsr. H. Folsach, † 1758, med 2
Hustruer. I Vaabenhuset en Sten med Fordybninger, i Middelalderen anvendt som Lampe
Gjessinggaard, som Sagnet har villet sætte i Forb. med Høvdingen Thorkil Geysa
under Svend Estridsen, tilhørte Oluf Friis, Lensmand paa Kalø († omtr. 1501), hans
Søstersøn Otte Munk 1521, Niels M. 1549, hans Søn Christen M. († 1612); hans
Søster Kirstine M., g. m. Henrik Krag til Trinderup, solgte 1618 G. til Iver Juul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
