Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejlby Sogn (Sønderhald Herred) - Nørager Sogn (Sønderhald Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rd. til sin Søn Kmhr., Amtm. P. S. F., som solgte Bøndergodset og 1813 Gaarden
til et Interessentskab (Etatsr. Saaby, Overkrigskommissær Kemp, Baron Eggers og
Kammerr. O. Esmarch); dette solgte L. 1817 for 180,000 Rd. til Etatsr. Hansen fra
Fyn; 1827 overtog Statskassen den for resterende Skatter, og 1831 solgte Staten
den til Etatsr. Saabys Arvinger og Skibskapt. Krøyer, hvilke 1833 athændede den
til H. Frelsen fra Flensborg, som 1836 solgte den til Forpagter paa Estrup Christen
Pind, efter hvis Enke den 1874 købtes af Konsul la Cour; 1887 købtes den for
520,000 Kr. af Hofjægerm. C. A. F. Neergaard (Landstingsmand, † 1901), hvis
Dødsbo nu ejer den. — Den af Grave omgivne Hovedbygning bestaar af to
sammenbyggede Fløje: en østl. (120 F. lang) og en sydl. (96 F.), begge af
røde Munkesten i to Stokv. med til Dels hvælv. Kældere under Østfløjen (en 3.,
vestl. Fløj, i 1 Stokv., nedreves i 19. Aarh.). I Sydfløjen ind til Gaarden er
Hovedindgangen med en frontespicelign. Kvist over; paa Østfløjens Hjørner ud til Graven
staa to runde Taarne (under det nordl. et Fangehul) med spidse Tage; ved samme
Fløj ind til Gaarden har før været et 3. rundt Taarn, hvori en Egetræsvindeltrappe
(vistnok den, hvor den videnskabelige Glarmester Alb. Holst fra Hornslet 1616
fandt en Runeindskr. om en Herremand Eggert Ugerup !), og som vist har haft et
højt Spir, hvori en Klokke, der 1705 førtes til Gjesing Kirke. Bygningerne siges
opf. af Anders Banner i 2. Halvdel af 16. Aarh., fra hvilken Tid i alt Fald
Østfløjen vistnok er, medens Sydfløjen synes noget yngre. De 1732 meget brøstfældige
Bygninger (de havde da været ubeboede i omtr. 70 Aar; se ogsaa Saml. til j. Hist.
3. R. II S. 30) bleve restaur. af H. Fønss, hvis Søn udstyrede det Indre. Over
Graven fører en Bro mod N. til Ladegaarden (Bygningerne, af Grundmur, ere opf.
i Stedet for de tidligere, af Bindingsværk, der brændte under Pind, og ere senere
udvidede), mellem hvilken og Graven der er Rester af en ydre Grav; mellem
Gravene har vistnok den Portbygning staaet, der nævnes endnu 1732. V. for Gaarden
har ligget et 1729 opf. Tinghus, af Bindingsværk. I den 12 Td. Ld. store Have, S.
for Gaarden, er der bl. a. Kanaler og et Lysthus, indv. udstyret i Louis XVI’s Stil.
Paa det gml. Gjesingholm har der været et Kapel, foran hvis Dør der fra Beg. af
17. Aarh. laa en romansk Ligsten med Bispefigur og Runeindskrift, der senere
blev flyttet og forsvandt, indtil den atter fandtes og 1821 flyttedes til Kbh. (nu i
Nationalmus.); se G. Stephens, Runehallen, S. 14 flg. — I Løvenholms Skove findes
Kronvildt.
Sorvad var før en By med 5 Gaarde, hvoraf 1744 oprettedes en Ladegaard (18
og 19 Td. H.) til Løvenholm, som af P. S. Fønss 1804 blev solgt for 24,600 Rd.
og 200 Dukater til Anders Hviid, hvis Søn P. Hviid 1872 solgte den for 150,000 Rd.
til C. H. Greve Moltke til Lystrup, som nu ejer den. — Hovedbygningen, opf.
1804 og 1854—55 af Grundmur, er een Fløj, i 1 Stokv. med Kvist ud til Haven.
Munkegaard og Vestergaard i Gjesing nævnes 1509.
Ved Løvenholm er der fredlyst: paa en svag Højning i Dyremose en
Langdysse og paa en Højning i Fuglsømose en smuk, lille Runddysse.
Nørager Sogn, Anneks til Gjesing, omgives af dette, Vivild Sogn,
Kattegat og Nørre Hrd. (Fjellerup og Glæsborg S.). Kirken, mod V.,
ligger 3 3/4 Mil Ø. for Randers og 3 1/4 Mil V. N. V. for Grenaa. De mod N.
højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, med en Del Mose og Hede. I
Sognet udspringer Hevring Aa; mod S. ligger Dyr Sø.
Fladeindholdet 1896: 5898 Td. Ld., hvoraf 2111 besaaede (deraf med Rug
639, Byg 271, Havre 686, Boghvede 6, Ærter og Vikker 35, Frøavl 6, Blandsæd
til Modenhed 170, Grøntf. 50, Kartofler 85, andre Rodfr. 161), Afgræsn. 1564, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 943, Have 21, Skov 182, ubevokset 72, Moser 499, Kær og Fælleder
31, Heder 288, Flyvesand m. v. 40, Veje og Byggegrunde 104, Vandareal m. m.
42 Td. Kreaturhold 1898: 303 Heste, 1065 Stkr. Hornkv. (deraf 651 Køer),
1163 Faar, 505 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 207 Td.; 55 Selvejergd. med 184, 84 Huse med 23 Td. Hrtk. og 5
jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 763 (1801: 357, 1840: 435, 1860: 624,
1890: 775), boede 1890 i 145 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat.
Virksomh., 600 af Jordbr., 11 af Fiskeri, 66 af Industri, 27 af Handel, 31 af forsk.
Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørager med Kirke, Skole og Missionshus (opf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
