Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalsø Sogn (Sønder Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lemmer), Andelsmejeri, Mølle og Jærnbanest.; Aalsrode med Skole,
Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 8834 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 2103 Kr., Antal af Konti 112), Forsamlingshus (opf. 1889),
Andelsmejeri og Telefonst.; Høbjærg; Fuglsang med Skole.
Hovedgaarden Katholm har 84 Td. A. og E. Hrtk. og 5 3/4 Td. Skovsk., omtr. 3000
Td. Ld. (deraf 180 i Hoed S.), hvoraf omtr. 1000 Ager, 200 Eng, 1200
Skov, Resten Hede, Klitter og Søer; til Gaarden høre en Vandmølle, et
Dampsavværk og største Delen af Glatved Kalkbrud (Hoed S.).
Hovedgaarden Hessel har 59 3/4 Td. H., 1738 Td. Ld., hvoraf 371 Eng og
Græsgang, 262 Skov, 12 Veje, 100 Hede, 46 Sø, Resten Ager; desuden
1 3/4 Td. H. Fæstegods; til Gaarden hører stort Rørskær. Grenaa Mølle.
Brejdablik, Gd. (Aalsrodegd.). Pedersminde, Gd.
Aalsø S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en
Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’
365. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Katholm.
Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V.,
Vaabenhus og Kapel mod S. samt Sakristi (nu Ligkapel) paa Korets Nordside. Af den
oprindl., i romansk Tid af raa Kamp opf. Kirke staar kun Skibets Vestgavl og en Del
af Sidemurene. Omtr. 1450 tilføjedes Taarnet, af Munkesten, med Rundbue ind til
Skibet. Vistnok samtidig nedbrødes det oprindl. Kor, Skibets Mure forlængedes mod
Ø. og fik flad Mur, og Vaabenhuset og Sakristiet opførtes, alt af Mursten. Thomas
Fasti til Vennergd. lod Kirken hvælve (cirkelrunde Hvælvinger) 1596; hans Enke
Christence Bryske lod 1601 Taarnrummet og Vaabenhuset overhvælve samt
ombyggede dettes Gavl i Renæssancestil (Indskr. herom i den næstsidste Hvælving
mod Ø.). Gravkapellet er opf. 1611. Altertavlen er et anseligt Snitværk i
Renæssancestil, skænket 1602 af Christence Bryske, restaur. 1899 med et nyt Maleri
(Kopi af Blochs Christus consolator) af Luplau-Jansen. Alterkalk, skænket 1700 af
Fru Hille Trolle til Høgholm. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i
Renæssancestil, skænket 1609 af Fru Christence Bryske. Orgelet, foran Buen ind til Taarnet,
er skænket 1743 af Margrethe Benzon. I Skibet tre Malmlysekroner, af hvilke den
ene er skænket 1731 af Major Henr. Hoff til Hessel, den anden 1741 af Mette
Benzon. Ligsten over Mogens Lykke til Hessel, † 1620, over Niels Krabbe til Hessel,
† 1564, og Hustru Fru Anne Ugerup, † 1568, over Strange Fasti til Katholm (med
Portrætfigurer), † 1569; i Gravkapellet, skilt fra Kirken ved en Jærngitterport, en
pragtfuld Ligsten af sort Marmor over Thomas Fasti til Vennergd., † 1600, og Hustru
Fru Christence Bryske, † 1611 (med Portrætfigurer, udf. 1600). Epitafium af Marmor
over Gehejmekonferensr. Peder Rosenørn, † 1790, og Hustru Ulr. Hedevig v.
Heynen, † 1772, udf. af J. Wiedewelt (deres Marmorkister staa i Hvælvingen under
Kapellet). Mindetavle over Præsten Mag. Jens Buch, † 1736, og Hustru; Epitafier over
Præsten Søren Kjeldsen, † 1666, og Hustru samt fjorten Børn (Maleri) og over
Palle Krag til Katholm, † 1723, og Hustru Hille Trolle, † 1722 (de to sidstes Kister
samt Sønnen Niels Trolle Høgs, nu nedsænkede paa Kirkegaarden, stod tidligere i
Kapellet paa Fastis Ligsten). Paa Kirkegaarden er den af St. St. Blicher besungne
Søren Mikkelsen Kande († 1860) begravet, der 1815 frelste en ved Grenaa
skibbruden Skipper (se Hist. Tidsskr. 6. R. I S. 536 flg.). Paa hans Gravsten (se
Vignetten S. 973) staar nogle Vers af Blichers Digt.
Katholm er vei det „Collis Catti“ eller „Kattebjærg“, som Huitfeld omtaler (I
S. 519). 1419 ejedes K. af Iver Bryske, senere af Rigsr. Strange Nielsen til
Nørholm, dennes Søn Claus Strangesen, hvis Datter Anne bragte den til sin Mand
Chr. Fasti til Vennergd., † 1557, der gjorde K. til en Hovedgaard, til hvilken hans
Søn Thomas F. efter Faderens Død samlede betydeligt Gods († 1600). K. ejedes
derpaa af hans Enke Christence Bryske † 1611 (der i Aarhus lod opføre et
grundmuret Hus, „Trods-Katholm“), som havde Livsbrev paa K. og 1608 købte Gaarden
og sammes Birk (allerede nævnt 1564, først nedlagt 1812) af sin afdøde Mands
Slægtninge; derpaa ejedes den af hendes Broder Karl B. til Margd. († 1631), hans
Søn Trud B., der 1616 solgte K. til Rigsadmiral Albert Skeel, som 1626 fik
Birkeret til K. og 1630 overdrog Gaarden til sin anden Søn Otte († 1646), dernæst dennes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
