Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyngby Sogn (Sønder Herred) - Albøge Sogn (Sønder Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den til Matheus Rudolphus Reinfranck († 1680); derpaa tilhørte den Lisbet Margr.
Reinfranck, senere Palle Rosenkrantz, og 1681-1802 hørte F. under Baroniet
Høgholm (1766 havde den 40 Td. H.); 1802 solgtes den af Generallieutn.inde
Sehested for 55,000 Rd. og 50 Dukater (40, Tiender 59, Bøndergods 202 Td. H.) til
Forpagter Knud Høyer († 1821). Ved Dødsboaukt. 1829 solgtes den med Gods og
Tiender for 8100 Rigsdalersedler til P. J. Møller, hvorefter den 1833 for 11,300 Rd.
Sølv solgtes til Ejerne af Lykkesholm, Achton og P. M. Mønsted, der s. Aar delte
de to Ejendomme, saa at Mønsted beholdt F.; efter ham fik 1868 Sønnen N. J. A.
Mønsted, den nuv. Ejer, Gaarden for 46,000 Rd. — Hovedbygningen er opf.
1875 i Villastil. (Om Fævejle se „Fra Griffenfeldts Dage“, i „Museum“ 1890 S. 114 flg.
Obdrupgaard (i 13. Aarh.: Abæthorp) var 1441 Ladegaard under Bjørnholm og
hørte senere sammen med denne. I dens nuv. Skikkelse er den sammenlagt af
Bøndergaarde i 1840’erne af la Cour; nuv. Ejer er L. Thiel. I Haven ligger en
kredsrund Borgbanke, 20 F. høj, 60 F. i Tværm. foroven, omgiven af en Grav
og udenfor en meget udjævnet, 5 F. høj, omtr. 25 F. bred Vold. Paa Banken har
staaet et rundt Taarn (Donjon); der er endnu Spor af Kalk og Munkesten (se S. 987).
Væbneren Ove Sab i Allelev (Alwæløffue) nævnes 1429.
Præst i Lyngby Hans Peter Barfoed — Fader til Historikeren Fr. Barfod, der er
født i Lyngby 1811 — oprettede 1812 her et Skolelærerseminarium, for hvilket
Sognepræsterne vare Forstandere, indtil det blev nedlagt 1874. Bygningen benyttes
nu som Kommuneskole. — Om Lyngby og Albøge Sogn se under Rosmus (S. 986).
Albøge Sogn, Anneks til Lyngby, omgives af dette, Tirstrup og
Nødager Sogne samt Nørre Hrd. (Tøstrup og Ginnnerup S.), fra hvilket det
skilles ved Kolindsunds Hovedkanal. Kirken, mod Ø., ligger 1 1/2 Mil S. V.
for Grenaa. De højtliggende, bølgeformede Jorder ere sandede og
skarpsandede. I den sydl. Del løber Nygaard Aa. Gennem Sognet gaar
Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 3512 Td. Ld., hvoraf 1568 besaaede (deraf med Hvede
16, Rug 332, Byg 302, Havre 573, Boghvede 32, Frøavl 70, Blands. til Modenh.
17, Grøntf. 71, Kartofler 54, andre Rodfr. 98), Afgræsn. 917, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 687, Have 21, Skov 37, ubevokset 4, Moser 47, Kær og Fælleder 86, Heder
21, Flyvesand 63, Veje og Byggegr. 59 Td. Kreaturhold 1898: 238 Heste, 666
Stkr. Hornkv. (deraf 427 Køer), 804 Faar, 353 Svin og 16 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 145 Td.; 28 Selvejergde. med 131, 50
Huse med 14 Td. H. og 54 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 676 (1801:
312, 1840: 361, 1860: 454, 1890: 633), boede i 121 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 22 levede af immat. Virksomh., 360 af Jordbr., 60 af Industri, 19 af
Handel, 156 af forsk. Daglejervirks. og 16 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Albøge med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf.
1892); Hallendrup (gml. F’orm: Haldenthorp) med Jærnbanehpl.; Søby.
Albøgemark, Huse, med privat Skole. En Gaard i Albøge og Søby har
13 Td. H. Søbygaard.
Albøge S., een Sognekommune med Hovedsognet, høfer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 370.
Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V.
og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere oprindl. opførte i romansk Tid af
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Ved Midten af 16. Aarh. blev denne Bygning
nedreven og den nuv. opført, delvis af det gamle Materiale. Samtidig indbyggedes
der Hvælvinger, og Taarnet, med aaben Vestside, opførtes. Vaabenhuset er noget
yngre (Aarst. 1793 angiver Tiden for en Restaur.). Altertavlen er sammenstykket
fra forskellige Tider, med Aarst. 1698; i Midten et Maleri (Hyrdernes Tilbedelse) af
C. Tilly, fra 1855. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol fra Slutn.
af 17. Aarh., med Kragernes og Høgernes Vaabn. og Aarst. 1740. Mindetavle over
Præsten Lauritz Jensen, † 1620. Klokken, uden Indskr., fra den tidligere Middelalder,
er omstøbt 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
