Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolind Sogn (Sønder Herred) - Ebdrup Sogn (Sønder Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
43 levede af immat. Virksomhed, 251 af Jordbr., 73 af Industri, 38 af Handel, 7 af
forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kolind (med Ny-Kolind, omkring Jærnbanestationen)
med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Andelsmejeri
(Kolindsund), Gæstgiveri, Kro, Markedsplads (8 Markeder aarl.),
Købmandshdlr., Haandværkere osv. samt Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt
Postekspedition; Buktrup (gml. Form: Bukkethorp, 1416: Buckedrop) med Mølle.
Kolind S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Mols og en
Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’
347. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Omtr. midt
i 16. Aarh. ommuredes Ydermurene med raa Kamp og Mursten, og det mod V.
aabne Taarn (rest. 1776) og Vaabenhuset (rest. 1775) tilføjedes. Altertavle i
Renæssancestil. Alterstager fra 1670. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i
Renæssancestil. Mindetavle, opsat 1617 over Provst Johs. Gregersen, † 1593, og over Præsten
Christen Lucassen Mariager, † 1681, og Hustru (Portrætter). Ligsten over Præsten
Søren M. Munk, † 1770, og Hustru. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere
Middelalder. I Vaabenhuset staar en Runesten (opdaget 1868 som Tærskel mellem
Vaabenhus og Kirke) med Indskr: „Toste, Asveds Smed, rejste denne Sten efter
Tove sin Broder, som døde østpaa (se Wimmer, D. Runemindesm. I S. 134 flg.).
I Buktrup var 1416 en Adelsgaard, der tilhørte Fru Marine Pallesdatter.
Kolindsund, der nu er en frugtbar med Agre og Enge opfyldt Strækning paa
Grænsen af Nørre- og Sønder Hrd., ligger i den største af de Lavninger, der
gennemskære Djursland. Kolindsund har utvivlsomt i ældre Tid været et Sund, som trængte
ind fra Kattegat mod V. og gennem Lavningen, hvori Ryom og Pindstrup Mose
ligge, har staaet i Forbindelse med Grund Fjord og saaledes afskaaret den nordlige
Del af Djursland som en Ø. Senere har den nordvestl. Del lukket sig, og
Kolindsund blev en Sø (Dyrsø, Djursø), der var omtr. 4000 Td. Ld., 2 1/4 Mil lang, kun
1/8 à 1/4 Mil bred, og som havde Afløb til Kattegat gennem den lille Gren Aa. Aar
1872 dannedes Aktieselskabet K. (Aktiekapital: 1,350,000 Kr.), der af de omtr. 150
Lodsejere fik Tilladelse til Søens Tørlægning mod at afstaa til dem gratis et Stykke
Søbund, i Forhold til de forskellige Ejendommes Søgrænse, hvad der har givet
disse Landbrug et mægtigt Opsving. Selskabet købte Fannerupgaard (se S. 968),
hvor der er Pumpestation, og 1873 Vedø, hvilken sidste den dog atter 1884 solgte
(se S. 939). Det egentlige Udpumpningsarbejde begyndte Foraaret 1874, men
Tørlægningen var først fuldendt i Beg. af 1880’erne, efter at Selskabet havde haft flere
Uheld, saaledes 1875, da en vestl. Dæmning gennembrødes. Søbunden ligger flere
Steder indtil 6 F. under dagl. Vande i Kattegat. Jorden er gennemgaaende af
fortrinlig Beskaffenhed, idet Søbunden var dækket af et Dyndlag, der ved Boring fl.
St. fandtes at være over 50 F. tykt, dels blaalerlignende Dynd fra Saltvandstiden,
dels mudret Dynd fra Forstrandsperioden, det sidste til Dels som Overlag, dog er
det første paa store Strækninger paa Overfladen. Af Arealet ejer Selskabet omtr.
2600 Td. Ld., medens Lodsejerne fik omtr. 1000 Td. (Om Tørlægningen se H.
Lunøe, Tekn. Forenings Tidsskr. 1880-81, S. 149 flg.).
S. for Kolind Jærnbanestation har der været en større Køkkenmødding, nu
udgravet og forsvunden.
Ebdrup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Kolind, omgives
af dette, Nødager og Feldballe Sogne samt Ø.-Lisbjærg Hrd. (Thorsager
S. og det andet Anneks Skarresø), fra hvilket det skilles ved Korup Aa.
Kirken, mod N. V., ligger 2 1/2 Mil N. V. for Æbeltoft og 3 Mil V. S. V.
for Grenaa. De for en Del noget højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende
sandede og skarpsandede. Gode Eng- og Kærjorder langs Korup Aa.
Fladeindholdet 1896: 1580 Td. Ld., hvoraf 507 besaaede (deraf med Rug
198, Byg 63, Havre 134, Boghvede 36, Spergel 10, Frøavl 7, Blands. til Modenh.
7, Kartofler 38, andre Rodfr. 13), Afgræsn. 401, Høslæt, Brak, Eng m. m. 140, Have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
