Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kær, Mose og Hedebakker, Resten Ager; 5 Huse. Frederikkesminde, Gd.
(Parcel af Skjærsø), har 13 Td. H., 165 Td. Ld., hvoraf 65 Eng, Resten Ager;
1 Hus. Andre Gaarde : Kobbergaard, Mariedal, Havmølle, Margrethelund,
Godthaab. Ørnebjærgmølle og Skovmølle, Vandmøller.
Draaby S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter, hører
under Mols og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft
Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.’ Lægd 337 (østre) og 338 (vestre Distr.) Kirken tilhører
Ejeren af Skjærsø.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Tilbygning mod N.
Kor og Apsis er fra romansk Tid af Munkesten; et Vindue er bevaret;
Hvælvingen i Apsis er oprindelig, Korhvælvingen senere indbygget. Skibet, af Munkesten,
er opf. i gotisk Tid; dets vestl. Del er Underrummet af et senere nedbrudt Taarn.
Taarnet og Tilbygningen (nu Materialhus) ere opf. henh. 1739, af Admiral
Rosenpalm, og ved 1730, som Gravkapel af Chr. Benzon, hvis Stenepitafium før hang der
(i Gravkældrene i Koret Lig af Skjærsøs Ejere). Altertavle, delvis fra gotisk Tid,
med et Relief fra 18. Aarh. (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i
Renæssancestil. Herskabsstol med Chr. Benzons Navnetræk og Vaaben. Epitafium
(med Portr.) over Peder Andersen til Lyngsbækgd., † 1683, og Hustru. I Korvæggen
Ligsten over Falk Gøye († 1554) og Hustru (med Portrætfig.). Ligsten over Præst
Lauers Jacobsen Fabricius, † 1725. Tre Messinglysekroner. I Koret er der fundet
Kalkmalerier, til Dels restaur. 1893 (se M. Petersen, Kalkm. S. 21), og i Alteret et
Madonnabillede, kolor. Træsnit fra 15. Aarh. (nu i Nationalmus.).
Skjærsø ejedes 1343 af Johs. Magnusson; 1371 nævnes Fru Inger af S., Hr.
Aage Steks Enke. Senere har den været ejet af Rosenkrantzerne, thi Rigshofm.
Mogens Gøye, † 1544, fik den efter sin Moder Mette Eriksdatter Rosenkrantz (g.
m. Eskil Gøye, † 1506). Derefter gik den over til Sønnen Falk Mogensen Gøye
(† 1554) og dennes Søn Falk Falksen G., † 1594, som opførte Gaardens Bygninger
og Laden (med Aarst. 1592), den sidste af svært Egetømmer, efter Sigende hugget
paa Holmen og givet ham af Chr. IV, fordi han i en Turnering havde overvundet
en engelsk Ridder. Derefter fulgte Sønnen Falk Falksen Gøye jun., † 1651 barnløs.
Flg. Ejere vare Eske Brock, Claus Pogwisch, hvis Enke 1632 skødede sin Part i
S. til sin Søn Henning P., Henrik Rantzau til Schmoel, der 1636 fik Skøde paa den
Del af S., som Thomas Eggertsen i Kiel 1631 havde faaet ved Indførsel hos Henrik
v. d. Wisch for 3240 Rd., Just Høg, † 1646, hans Søn Jørgen H., der ejede den
1662, da den havde 43 Td. H., men mistede den 1679 ved Indførsel for 2035 Rd., han
var Hans Math. Benzon, † 1704, skyldig. Dennes Enke Christine Glud skødede 1717
S. (74, 111 og Gods, i alt 480 Td. H.) til sin Søn Chr. Benzon for 22,590 Rd. Denne
oprettede af S. (i alt 496 Td. H.) 10/4 1722 et Stamhus, der ved hans Død 1730
tilfaldt hans Søster Sophie Am. B., g. m. Gehejmer. og Admiral Andr. Rosenpalm,
† 1754, derefter dennes Fætter Stiftamtmd. Ulr. Chr. Nissen, † 1756, hans Broder
Generalmajor Chr. Siegfr. Nissen-Benzon, † 1763,, dennes Datter Christine Sophie N.,
g. m. Oberst J. L. Wauvert, som 1804 overdrog det til Datteren Frederikke Christiane
W., g. m. Ritmester Henr. Fischer, † 1794, deres Søn Major J. L. Fischer-Benzon
(adlet 1805, † 1833), der 1806 fik Tilladelse til at nedlægge Stamhuset, hvorpaa S.
1812 med Afbyggergaarden Frederikkesminde, Draaby Kongetiende og Kirketiende,
m. m. blev solgt for 196,000 Rd. til Jens Klitgaard til Bangsbo († 1843) og Pastor
Hans Fønss; den første blev Eneejer 1815, fra hvem Staten 1823 overtog S. for
Skatterestancer og 1825 solgte den for 2400 Rd. til Laur. Ulr. la Cour, † 1875,
bekendt som udmærket Landmand; han overdrog den 1873 for 188,000 Kr. til Sønnerne
Kapt., Forstander J. C. la Cour († 1898) og J. la Cour, som nu med førstes Enke
ejer den. — I Stedet for den af Falk Gøye opførte Hovedbygning opførtes
den nuv. 1853 af Grundmur, bestaaende af en Midtfløj med Kvist og 4 mindre
Sidefløje, alle i 1 Stokv. Den 1833-34 opf. Lade brændte 1887, hvorefter en ny
opførtes. De brede Grave mod V., S. og Ø. ere nu væsentlig fyldte og Søen mod
N. tilgroet. (Om S. se Fr. Barfod, L. U. la Cour og Ellen Kirst. Poulsen, Kbh. 1877).
Lyngsbækgaard, der sikkert tilhørte Kongen, i alt Fald 1645-75, beboedes
1534-44 af Birkefoged Niels Glad, 1615 af Christen Sørensen og 1675 af Forp. P. Andersen,
der maaske har kobt den; derefter ejedes den af Byfoged Hans Jacobsen († 1714),
og hans Sønner Mag. Hans Hanson, Præst i Knebel († 1720), og Mag. Jac. Hanson,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
