- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
1011

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

60 levede af immat. Virksomhed, 705 af Jordbr., 2 af Gartneri, 192 af Industri,
49 af Handel, 98 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 33 vare under
Fattigv.

I Sognet Byerne: Thorsager (i Vald. Jordb. Sthorsakær, vistnok en
Skrivefejl) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1886),
Sparekasse (opr. 1868; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 126,266 Kr., Rentef.
3 3/4 pCt., Reservef. 6348 Kr., Antal af Konti 580), Andelsmejeri, Kro,
Mølle, Jærnbane- og Telegrafst.; Faarup; Skrejrup; Rostved med Skole.
Smogen og Ellev, Gde. og Huse. Hvitvedgaard (10 1/4 Td. H.).

Thorsager S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø
m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Æbeltoft Amtstue- og Hornslet
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’
295 Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kalø Hovedgaard.

Kirken ligger paa Toppen af en høj, stejl Bakke, der kun mod S. skraaner jævnt,
og behersker helt Landsbyen. Den er en af Landets Rundkirker og ligner paafaldende
Bjernede Kirke (II S. 628). Den
bestaar af Rundbygningen, et
ligesidet Kor med Apsis mod Ø., et
Vaabenhus mod S., der ligger i
sydvestl. Retning, og en Udbygning
mod V. (før Taarn). Den oprindl. Del,
Rotunden og Koret med Apsis, er
opf. i romansk Tid, c. Aar 1200,
vistnok af Aarhusbispen Peder
Vognsen († 1204), der var af Hvidernes
Slægt, som ogsaa opførte Bjernede
Kirke, og er helt af store, røde
Mursten i Munkeskifte. Rotunden (indv.
Tværmaal omtr. 20 Al.) har 9 smaa
Krydshvælvinger (10 3/4 Al. over
Gulvet), der aldeles ligne dem i
Bjernede, og som bæres af 4 svære,
henved 8 Al. høje Murstenspiller
med rigt profilerede Sokler og
trapezskjoldede Kapitæler. Ad en
Vindeltrappe indvendig i Rotundens
sydvestl. Side kommer man op
over Hvælvingerne til et 3 1/2 Alen højt Rum (21 1/4 Alen i Tværmaal), der mod
N. Ø. og S. Ø. har smaa, som Skydehuller dannede Lysaabninger; midt i Rummet
staa 4 firkantede, lave Piller, der forbindes ved brede Rundbuer, og som danne
Underbygningen for det lille firkantede, med Pyramidetag forsynede Taarn, der
hæver sig midt over Rotundens omtrent kegleformede Tag. Rotunden, der faar
Lys gennem rundbuede Vinduer, har kun een Portal mod S. V., udvendig
omgiven af 3 runde False. Den halvcirkelformede Korbue har næsten samme Bredde
som Skibet, hvad næppe er oprindeligt. Paa hver Side af Korbuen sidder en dyb,
smal Niche. Koret (8 1/2 Al. langt og br.) har Krydshvælving, Apsis (3 1/2 dyb og
7 1/4 Al. bred) Halvkuppelhvælving. I den senere Middelalder tilføjedes foran Portalen
Vaabenhuset (med Bjælkeloft) med Kamgavle (det viser Spor af senere at være
forhøjet, da de øvre Partier ikke have Munkeskifte) og mod V. et 28 Al. højt Taarn,
ligeledes med Kamgavle (maaske er dog dets nedre Del oprindl.); det hvælvede
Underrum har Rundbue ind til Skibet. Ved en gennemgribende dygtig Restauration
1877-78 (indviet 13/10 1878; Restaur. kostede omtr. 40,000 Kr.) under Ledelse af
Bygningsinspektør, Prof. Walther blev Taarnet nedbrudt i Højde med Koret og fik
Spidsgavl ligesom Koret, der ogsaa i Tidens Løb var blevet udstyret med Kamgavl;
ogsaa Vaabenhusgavlen omdannedes; Portalen fik sit oprindelige Udseende,
Ydermurene rensedes for deres Hvidtning, og største Delen skalmuredes, saa at den
røde Farve atter traadte frem, og alle Spor af oprindl. Former fremdroges, saaledes
Rundbuefrisen paa Korpartiet, der kun delvis var bevaret, ligesom den vestl.
Udbygning fik en lign. Udsmykning; det Indre fik en Dekoration i Kalkfarve, og det meste af

illustration placeholder
Grundtegning af Thorsager Kirke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:52 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/1057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free