- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
124

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sabro Herred (Aarhus Amt) - Lyngaa Sogn (Sabro Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Resten for største Delen mere eller mindre forstyrret; ingen er fredlyst; om
Jættestuer og Dysser vides intet. Det ringe Antal jordfaste Oldtidsmonumenter maa
dog sikkert forklares ved den stærke Opdyrkning.

Litt.: E. T. Kristensen, Bondeliv i Sabro Hrd., i Aarb. f. d. Kulturhist. 1898, S.
77 flg.

Lyngaa Sogn omgives af sit Anneks Skjød i Hovlbjærg Hrd., Viborg
Amt, Vitten, Haldum og Hadsten Sogne samt Randers Amt (Galten Hrd.), fra
hvilket det skilles ved Lilleaa, og Viborg Amt (Hovlbjærg Hrd.). Kirken,
noget sydl., ligger 3 Mil N. V. for Aarhus. De højtliggende, noget bakkede
Jorder ere dels muld-, ler- og sandblandede, dels skarpsandede. En Del
Skov (Lyngaa Sk., Svejstrup Sk., Favrskovholt, Sølund).

Fladeindholdet 1896: 3985 Td. Ld., hvoraf 1496 besaaede (deraf med Hvede
10, Rug 292, Byg 263, Havre 629, Boghvede 10, Blandsæd til Modenhed 33,
Grøntf. 42, Kartofler 22, andre Rodfr. 195), Afgræsn. 873, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 647, Have 26, Skov 776, ubevokset 10, Moser 31, Kær og Fælleder 35, Heder
34, Veje og Byggegr. 55 Td. Kreaturhold 1898: 311 Heste, 1149 Stkr.
Hornkvæg (deraf 769 Køer), 543 Faar, 673 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 314 Td.; 48 Selvejergde. med 298, 1 Fæstegd. med 9,
37 Huse med 7 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 663
(1801: 395, 1840: 490, 1860: 557, 1890: 603), boede i 118 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 397 af Jordbr., 105 af
Industri, 23 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 2 vare under
Fattigv.

I Sognet Byerne: Lyngaa (127 7: Liunghøgh) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Privatskole, Forsamlingshus (opf. 1896), Sparekasse (opr. 1880;
31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 20,822 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 515
Kr., Antal af Konti 180) og Andelsmejeri (Brolund); Vivild; Svejstrup.
Hovedgaarden Favrskov med Gaarden Volstrup, under Grevsk.
Frijsenborg (s. d.), har 6074 Td. H. (deraf 1 1/4 Td. Skovsk.), omtr. 720 Td. Ld.,
hvoraf 80 Eng, 200 Skov, Resten Ager. Gaarde: Bægaarde (2 Gde.),
Højgaardslund, Højlund, Dalsgd., Nygd., Bondesholm, Slensholm,
Nydamsgd.. Godthaab, Havkjærgd., Bondeslund, Moesgd. , Tranbjærggd.,
m. m.

Lyngaa S., en egen Sognekommune, hører under
Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Aarhus Amtstue- og Frijsenborg
Lægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.’ 229. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.

Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor samt Taarn, af samme
Bredde som Skibet, mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. Korbuen, Norddøren og flere Vinduer (tilmur.) ere bevarede.
I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, af Granitkvadre
og Munkesten, med afvalmet Tag og hvælv. Underrum, nu Forhal, tilføjedes. Ved
en Restaur. 1867-68 nedbrødes et Vaabenhus mod S., Korgavlen ommuredes delvis,
og Skib og Kor fik Gesimser af Mursten; i 1900 bleve de fundne
Kalkfarvedekorationer paa Hvælvingerne restaurerede. Altertavle (med Thorvaldsens Christus) og
Prædikestol i Renæssancestil, henh. fra 1640 og 1633. Alterkalk og Disk med Niels
Friis’ og Hustruers Navnetræk og Vaaben. Romansk Granitdøbefont med
Dobbeltløver. Sjældent Døbefad i Kedelform, støbt af Malm 1481, da Jac. Nielsen Hviid var
Sognepræst. I Koret Mindetavle over Niels Friis til Favrskov, † 1651, og 2 Hustruer
m. fl. (begr. i Hvælv. under Koret), opsat 1855. Epitafium over Forvalter Niels
Nielsen Hjersing, † 1713, og Hustru; han har skænket Malmlysekronen i Kirken og
en smuk Egetræskiste (i Vaabenhuset). Series pastorum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free