Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borum Sogn (Framlev Herred) - Harlev Sogn (Framlev Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Getsemane) af Lyders i Aarhus. Alterstagerne ere 1614 skænkede af Herredsfoged
Anders Pedersen. Prædikestol fra 1604. Granitdøbefont. — Paa Kirkegaarden et i
1900 opf. Ligkapel.
I den nu sløjfede Borum Eshøj er der 1871 og 1875 fremdraget 3 mærkelige
Gravfund fra den ældste Broncealder. Paa Bunden af Højen, der hævede sig nogle
og tyve F., fandtes en Kiste, dannet af en paalangs spaltet og udhulet Egestamme;
deri hvilede paa en Dyrehud Liget af en Kvinde, og derved optoges Trøje og
Skørt af vævet uldent Tøj, Haarnet, Hornkam, Smykkeringe, rund Bælteplade, Dolk
m. m., alt velbevaret. Dette er det eneste kendte Fund af en fuldstændig Kvindedragt
fra Broncealderen. I Nærheden af denne Kiste stod paa Højens Bund to andre,
begge med Mandslig, hvorved ligeledes fandtes velbevarede Klædningsstykker af
vævet uldent Tøj (Hue, Kappe m. m.) samt Broncedolk, Spaanæske m. m. (se
V. Boye, Fund af Egekister fra Broncealderen, 1896, S. 49 flg.). — Ved Borum er
der fredlyst 3 anselige Gravhøje, Vindhøj, Stenhøj og den midterste af Trehøjene.
Harlev Sogn omgives af Annekset Framlev, Stjær Sogn, Hjelmslev
Hrd. (Adslev S.), Ning Hrd. (Koldt og Ormslev S.) og Hasle Hrd.
(Aarslev S.). Kirken, midt i Sognet, ligger henved 1 3/4 Mil V. S. V. for Aarhus.
De fra N. og S. jævnt skraanende Jorder med lavtliggende Enge paa begge
Sider af Aarhus Aa ere dels lermuldede med Underlag af Ler og Mergel, dels
sandmuldede med Grusunderlag. Mod S. løber Aarhus Aa, der danner
noget af Sydgrænsen, ligesom Lyngbygaard Aa en Del af Nordøstgrænsen.
Ved Vestgrænsen ligger den nu omtr. 200 Td. Ld. store Taastrup Sø,
hvoraf en Del hører til Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejen fra
Randers til Skanderborg og Aarhus-Hammel Banen.
Fladeindholdet 1896: 2055 Td. Ld., hvoraf 933 besaaede (deraf med Hvede
34, Rug 150, Byg 163, Havre 398, Blandsæd til Modenh. 35, Grøntf. 17,
Kartofler 17, andre Rodfr. 119), Afgræsn. 449, Høslæt, Brak, Eng m. m. 457, Have
22, Skov 83, Moser 41, Kær og Fælleder 30, Stenmarker 6, Veje og Byggegr. 27,
Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 152 Heste, 829 Stkr. Hornkv. (deraf
489 Køer), 250 Faar, 498 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 179 Td.; 32 Selvejergde. med 169, 49 Huse med 10 Td.
Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 594 (1801: 318, 1840: 450,
1860: 530, 1890: 507), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede
af immat. Virksomhed, 365 af Jordbr., 77 af Industri, 14 af Handel, 3 af forsk.
Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Harlev (1365: Hathleff) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 24 Lemmer) og Jærnbanest.
(paa H.-Mark); Taastrup (i 12. Aarh.: Thorsteinsthorp), ved Landevejen,
med Skole; Skiby. Harlevholm,, Gde. Gaarden Ludvigsholm har 28 Td. H.,
320 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 10 Skov, 5 Gaardspl. og Have, 10 Mølledam
og Aaløb, Resten Ager; 1 Vandmølle. Tarskovmølle har 12 Td. H., 200
Td. Ld., hvoraf 18 Have, Gaardspl. og Aaløb, 22 Skov, Resten Ager,
1 Vandmølle. Stallinggd., Harlevgd., Haldgd., Skibygd.
Harlev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hasle m. fl.
Hrdr.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9.
Landstings- og gml. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 288.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Ludvigsholm.
Kirken (se Vignetten S. 132) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa og kløvet Granit, Fraadsten
og Limsten. Flere Vinduer spores. I den senere Middelalder fik Skib og Kor
Hvælvinger. Korets Hvælving og Gavl er ombygget 1863. Taarnet, med hvælv.
Underrum, er 1861-62 opf. af røde Mursten, efter at det gamle Taarn var styrtet ned
1861; Vaabenhuset er ogsaa en senere Tilbygning. Altertavle, fra 1592, og
Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont. I Koret Mindetavle over Præsten Mag. Chr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
