Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Framlev Sogn (Framlev Herred) - Storring Sogn (Framlev Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egeplanke med Vinduesaabning fra en ældre Trækirke (nu i Nationalmus.; se Aarb. f. n.
Oldk. 1894, S. 381 flg.).
I Labing har ligget en Hovedgaard Labinggaard, som 1418 var Genstand for et
Mageskifte og 1484 tilhørte Erik Ottesen Rosenkrantz; 1514 ejedes den af Tvilum
Kloster. — Thomes Jensen i Snastrup („Snalstrup“) nævnes 1410; ligeledes 1494 og
1508 Ranesbol i S. („Sneptrup“). — I 1398 nævnes i Sognet en By Højby; 1505
nævnes et Byggested, „Højby Mark“. — Paa Lillering Mark laa 1557 en Skov:
Nørre Hestehave.
Paa Framlev Mark har der været en hellig Kilde, der især søgtes af Børn
med engelsk Syge.
Storring Sogn, hvis Annekser ere Stjær og Galten, omgives af Stjær,
Framlev, Skovby og Galten Sogne samt Hjelmslev Hrd. (Venge S.). Kirken,
noget østl., ligger 2 1/4 Mil V. S. V. for Aarhus. De for en Del
højtliggende, bølgeformige Jorder ere muldblandede med Lerunderlag; gennem
Sognet gaar en Stenrevle. Nogen Skov (Søhave, Langsk., Gammeldam).
Fladeindholdet 1896: 2166 Td. Ld. (19 indvundne ved Søudtørring), hvoraf
1093 besaaede (deraf med Hvede 23, Rug 179, Byg 213, Havre 472, Blandsæd til
Modenh. 51, Grøntf. 20, Kartofler 9, andre Rodfr. 126), Afgræsn. 407, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 445, Have 22, Skov 126, Moser 9, Kær 3, Veje og Byggegr.
42, Vandareal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 788 Stkr. Hornkv.
(deraf 525 Køer), 186 Faar, 495 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 182 Td.; 37 Selvejergde. med 169, 54 Huse med 13 Td.
Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 581 (1801: 286, 1840:
558, 1860: 657, 1890: 570), boede i 116 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29
levede af immat. Virksomh., 364 af Jordbr., 3 af Gartneri, 88 af Industri, 46 af
Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Storring (ɔ: Store Ring; gml. Form: Rind) med
Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1880, Plads for 28 Lemmer),
Købmandshdlr. og Telefonst.; Høver (1505: Høffuer, 1524: Høffwerdt),
nær ved Landevejen, til Dels i Galten Sogn, med Skole, Apotek,
Lægebolig, Andelsmejeri (Marienlund), Ølbryggeri, Købmandshdlr., Kro,
Markedsplads (Marked i Marts, Apr., Sept. og Nov.) og Telefonst. Gammelgaard
har 32 5/8 Td. H., 368 Td. Ld. (i St., Stjær og Galten S.), hvoraf 60 Eng,
12 Skov, 6 Gaardspl. og Have, Resten Ager; 5 Huse. Præstegaarden har
13 1/2 Td. H., 160 Td. Ld., hvoraf 13 Eng, 45 Skov, 93 Ager, Resten
Gaardspl., Have og en Skovfogedlod.
Storring S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Hasle m.
fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9.
Landstings- og gl. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’
283. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken er opf. 1890 af røde Mursten paa Granitsokkel i romansk Stil (Arkit.:
V. Puck) i Stedet for den gamle, da nedbrudte Granitkirke, og bestaar af Skib og
Kor samt Taarn mod V. Taarnrummet er Forhal. I Skibet aaben Tagkonstruktion,
Koret har Bjælkeloft. Altertavlen, i gml. Indfatning, er malet af A. Fritz (den
korsfæstede). Granitdøbefont fra den gml. Kirke med Figurer. Prædikestol fra 1638.
I Koret en malet Frise: Apostlene.
Gammelgaard, alt nævnt under Chrf. af Bayern og atter 1467, skal ifl. D. Atl.
være bygget af Tømmeret i en gammel Ladegaard paa Storring Mark, der hørte til
den S. for Gammelgd. liggende Borg Sandgrav, hvor Rane Jonsen skal have boet (jvfr.
Ranesbol i Snastrup ovfr.). Ø. for Gaarden ligge to Høje, Stejlehøj og
Dronninghøj; paa den første siges Rane at være stejlet (han blev henrettet uden for
Roskilde 1294), paa den anden stod Enkedronning Agnes og saa paa Eksekutionen! Af
Sandgrav, der 1342 skødedes af Stig Andersen Hvide til Broderen Ove Andersen,
ses endnu det formentlige Voldsted, „Sandgravvold“, i den udtørrede Gammelgaard
Se. Ved Enden af den Vej, der fører over til Voldstedet, ses ogsaa nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
