Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viby Sogn (Ning Herred) - Ormslev Sogn (Ning Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger; Apsis har oprindl. Halvkuppelhvælving.
Samtidig tilføjedes Taarnet, af Munkesten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind
til Skibet samt Pyramidetag med Kviste, og Vaabenhuset, af Munkesten. Taarnet,
der har været 10 Al. højere, men styrtede ned i Slutn. af 18. Aarh., er 1785 genopf.
af Baron Gersdorff. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Bægerformet
Granitdøbefont.
Marselisborg hed tidligere Havreballegaard og tilhørte i katolsk Tid Aarhus
Bispestol. Ved Reformat. kom den til Kronen og lagdes som Ladegaard under
Aarhusgd. (den katolske Bispegd. i Aarhus By, se S. 39), indtil den 1661 afhændedes
til Handelsmd. Gabriel Marselis; den var da meget medtaget af de svenskes og
Polakkernes Plyndringer. Hans Søn Constantin M. fik 1680 Havreballegd. og Gods
ophøjet til et Baroni, der efter hans barnløse Død (1699) tilfaldt Chr. V, som
skænkede det til sin Søn Generaladmiral Ulr. Chr. Gyldenløve, efter hvis barnløse
Død 1719 det gik over til hans Brodersøn Gehejmerd. Grev Fr. Danneskjold-Samsøe.
Da ogsaa denne døde uden Sønner 1770, faldt Baroniet tilbage til Kongen, der
1772 forlenede det til Chr. R. Ph. Baron Gersdorff, † 1800 (Faderen, Baron,
Stiftamtmand Niels G., † 1748, havde 1733 af Kongen faaet Ekspektance paa Lenet, naar
det hjemfaldt til Kronen), efter hvem det gik over til Broderen Nic. Max G., † 1802;
under Sønnen, russ. Generallieutn. C. C. N. G. († 1813) blev Baroniet 1805
substitueret med en Fideikommiskapital og M. solgt til Fr. J. Chr. Güldencrone til
Vilhelmsborg, † 1824, hvorpaa russisk Oberst Gersdorff købte den 1825 for 50,000 Rd. Sølv
og 1832 solgte den til H. Rothe til Aggersvold og Justitsr. C. P. R. Ingerslev, † 1864,
hvilken sidste alene overtog den 1835 for 55,000 Rd. Sølvværdi og 65,000 Rd. rede
Sølv; Sønnen, senere Indenrigsminister, H. P. I., † 1896, afhændede den kort før sin
Død til Aarhus for 1,200,000 Kr. (se S. 8). — Hovedbygningen, der ligger
smukt i Nordkanten af Ladegaardsskov, er uanselig, af Grundmur i 1 Stokv.; den
er udlejet til den S. 15 nævnte Latinskole (hvortil der ogsaa er opf. en Sidebygn.).
I Præsteindberetningen af 1623 fortælles, at der fordum i Viby har været en
Herregaard Kongsgaard, og at der paa Gaarden har været to Jomfruer, som der lod
bygge et Kapel, til hvilket de holdt en Munk, Broder Marckor, som sang Messen
for dem i Kapellet; Gaarden laa S. for Viby Kirke (til hvilken der skal have været
Løngang), og dens „Grundvold gives endnu noget til Kende, naar man pløjer paa
samme Sted“ (se D. Saml. 2. R. VI S. 152). Mulig er det paa denne Kongsgaard
— hvor Vald. I 1176 havde Møde med Prins Magnus Eriksen —, at Hellig Niels
har været Befalingsmand. Kongsgaarden har ligget paa en lille Bakke og sikkert
været omgiven paa alle Sider af Grave og naturligt Vandløb; paa Pladsen er der
i Slutn. af 19. Aarh. opbrudt Fundamenter af Granit og Munkesten ligesom ogsaa
Rester af en Brolægning. — Ved Kysten mellem Marselisborg og Wallensteins
Skanse er der en St. Nicolai Kilde, der alt omtales i Hellig Niels’
Levnedsbeskrivelse fra Beg. af 14. Aarh. og ogsaa i ovennævnte Præsteberetn. fra 1623 („til
Kilden har Halte og Krøblinge begivet sig og der kastet deres Krykker og tilbedt
St. Nicolaus og straks toet sig i Kilden“). Paa Viby Mark er der en Kilde, omkring
hvilken der er optaget en Del Skeletter.
I Viby blev der 1857 oprettet en Folkehøjskole af Politikeren Lars Bjørnbak
(† 1878), for hvem der ved Skolen 1880 rejstes en Mindestøtte; Skolen blev nedlagt
1899.
Viby har før haft Tiset til Anneks (s. d.); ved Kongebrev af 12/11 1660 henlagdes
de to Sogne til Domsognet i Aarhus.
Ormslev Sogn omgives af Annekset Koldt samt Hasle Hrd. (Brabrand
og Aarslev S.), fra hvilke det skilles ved Brabrand Sø og Aarhus Aa, og
Framlev Hrd. (Harlev S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/4 Mil
V. S. V. for Aarhus. De højtliggende, overvejende jævne Jorder ere stærkt
lerede, sandede paa Bakkeskrænten ned mod Mosen mod N. Mod N.
Storskov. Gennem Sognet gaar Aarhus-Hammel Banen.
Fladeindholdet 1896: 2031 Td. Ld., hvoraf 911 besaaede (deraf med Hvede 35,
Rug 143, Byg 176, Havre 341, Blandsæd til Modenhed 42, Grøntf. 36, Kartofler 13,
andre Rodfr. 123), Afgræsn. 280, Høslæt, Brak, Eng m. m. 545, Have 40, Skov 127,
Moser 32, Kær 14, Hegn 9, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 26 Td.
Kreaturhold 1898: 163 Heste, 740 Stkr. Hornkv. (deraf 468 Køer), 235 Faar, 522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
