Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holme Sogn (Ning Herred) - Tranbjærg Sogn (Ning Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Landstings-
og gl. Aarhus Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 240. Lægd.
Kirken tilhører største Delen af Sognebeboerne.
Kirken er opf. 1882 (Arkit.: Prof. Walther) i romansk Stil af røde Mursten paa
Granitsokkel (fra den nedbrudte romanske Kirke) og bestaar af Skib og Kor, Taarn
mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken har fladt Loft. I den dybe Korbue er der
mod N. et Rum for Præsten, mod S. Opgang til Prædikestolen. I Soklen er indsat
en romansk Ligsten med 3 Kors. Taarnet er foroven ottekantet med Spir.
Altertavlen , i Renæssancestil med et Maleri (Christus med Brødet og Vinen, restaur.
1882), Granitdøbefonten og nogle Forstykker af Stolestader fra 1688 ere fra den
gl. Kirke. Prædikestolen er ny. I Skibet et gammelt Krucifiks og et Skib; i Koret
Mindetavle over Præsterne Anders Thomsen og Niels Christensen Hjordtvang, i
16. Aarh., der siges at være begr. ved Alteret i den gl. Kirke; i Vaabenhuset
Epitafium over Præsten Chr. Joh. Thorsager, † 1695, med Hustru.
En Karine Nielsdatter i Holme, nævnt 1509, synes at være af Adel.
Den anselige Gravhøj Jelshøj (15 F. over Terrænet), hvorfra der er vid Udsigt
(se S. 147), er fredlyst. — Mindestøtte i Skaade Skov, se S. 29.
Tranbjærg Sogn, Anneks til Holme, omgives af dette, Maarslet, Tiset,
Koldt og Viby Sogne. Kirken, noget sydl., ligger over 1 Mil S. V. for Aarhus.
De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere muldede med Underlag af Ler
og Sand. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Horsens og
Hads-Ning Hrdr.’s Banen.
Fladeindholdet 1896: 1920 Td. Ld., hvoraf 1109 besaaede (deraf med Hvede
18, Rug 153, Byg 224, Havre 476, Blandsæd til Modenh. 29, Grøntf. 44, Kartofler
11, andre Rodfr. 152), Afgræsn. 313, Høslæt, Brak, Eng m. m. 348, Have 30, Skov
20, Moser 47, Kær 11, Veje og Byggegr. 40 Td. Kreaturhold 1898: 189 Heste,
814 Stkr. Hornkv. (deraf 490 Køer), 253 Faar, 538 Svin og 41 Geder. Ager og
Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 194 Td.; 41 Selvejergds. med 182,
51 Huse med 12 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1901: 630 (1801: 249, 1840:
342, 1860: 423, 1890: 537), boede i 116 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11
levede af immat. Virksomh., 358 af Jordbr., 9 af Gartneri, 103 af Industri, 3 af
Handel, 30 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tranbjærg, ved Landevejen, med Kirke, Skole,
Andelsmejeri, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Gundestrup med
Jærnbanehpl.; Bjødstrup; Børup; Slet, ved Landevejen, med Teglværk; Jegstrup;
Østerby.
Tranbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’
231. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Ursula og de 11,000 Jomfruer, bestaar af Skib og Kor,
Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre, med Halvsøjler og Tympana med
Billeder, og flere Vinduer (Nordd. og Vinduerne paa eet nær tilmur.) ere bevarede;
desuden findes flere Stenbilleder paa Kirken. I den senere Middelalder fik Koret
Hvælving, medens Skibet beholdt Bjælkeloft, og Taarnet, hvis Underrum (fladt Loft)
har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset (forhøjet i ny Tid) opførtes, begge af
Munkesten, nu pudsede med Cement. Altertavlen er et gotisk Alterskab med Figurer
af St. Ursula, 10 af de 11,000 Jomfruer, Jmfr. Marie og Evangelisten Johannes, paa
Fløjene de 12 Apostle. Alterstager fra 1633. Romansk Granitdøbefont med
Dobbeltløver. Prædikestol i Barokstil. Paa nogle Stolestader Aarst. 1670 og 1682.
Bjødstrup, før Bjørnstrup, var en Hovedgaard, der 1505 tilhørte Ulf Kalf, hvis
Datter Anne var g. i ufri Stand, først med Christen Hansen, der 1543 solgte B. til
Per Ebbesen Galt, siden med Per Gregersen i Odder, der 1552 blev sagsøgt af Per
Ebbesens Enke Fru Ingeborg om samme Skøde, fordi Frands Andersen
(Hvittenstiern), der mente at have arvet B., 1542 havde pantsat den til Hans Rostrup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
