- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
163

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odder Sogn (Hads Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus og
Korsarm mod N. samt Tilbygning mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid
af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og flere Vinduer ere
bevarede. I den senere Middelalder flk Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Granitkvadre og
Munkesten, tilføjedes. Korsarmen, af Mursten, med Tøndehvælving af Brædder, er opf.
1674 af Admiral Jens Rodsteen; den benyttes dels til Siddepladser, dels til
Gravkapel for Rodsteensejes Ejere. Tilbygningen til Varmeapparat, med en høj Skorsten,
ér fra Nutiden, af smaa røde Mursten. Altertavle i Renæssancestil fra Midten af
17. Aarh., med godt Snitværk (Nadveren; se Kirkehist. Saml. 4. R. II S. 332).
Alterstager fra 1652, skænkede af Skovrider Ernst Melckersen og Hustru. Romansk
Granitdøbefont med Løver og Løvværk. Prædikestol i Renæssancestil. I
Korsarmen et stort Epitafium af Sandsten og Marmor i Rokokostil over Admiral J.
Rodsteen, † 1706, og Hustru Sophie Am. Gersdorff. Smstds. et Epitafium over
Tingskriver Jesper Rasmussen, † 1679, og Hustru (Malerier af dem og Børn). I
Vaabenhusets Østmur en romansk Ligsten med Kors og dobbelt Rebsnoning, — Porten i
Kirkegaardsdiget, med Kamgavle, er fra den senere Middelalder. Ved
Kirkegaardsmuren en stor Kampesten, „Stodderstenen“.

Valgmenighedskirken er opf. 1885-86 (indv. 14/8 1886) af røde Mursten
(Arkitekt: Lieutn. Chr. Jensen) og bestaar af Skib og Kor samt et Taarn med Spir
mod V. Loftet er fladt; Koret er dekoreret. Ingen Altertavle; Sandstensdøbefont.

Rathlousdal var fra først en Bondeby Loverstrup og overdroges Rigsdrosten Joachim
Gersdorff af Fr. III for hans Jordegods i Skaane. I L. laa tidligere en stor Bondegaard
af samme Navn, som 1570 mageskiftedes af Fr. II til Knud Mogensen, Foged paa
Bygholm, en Søn af Mogens Lauridsen Løvenbalk paa Tjele og Fru Genete Cragengelt.
Fra J. Gersdorff kom L. til hans Svigersøn Hofmester Gregorius Rathlou, der gav
den Navnet R. Efter hans Død 1681 fulgte hans Søn Jagtjunker Fr. Carl R., og
1708 dennes Broder Gehejmer. Chr. R. († 1752), som 7/8 1749 oprettede R. og
Gersdorffslund til et Stamhus (R. 25, Gersdorffslund 48, Bøndergods 509, Tiender 211 Td.
H.; senere blev det saml. H. forøget til 1002 Td.) for sin Frues Brodersøn Statsminister
Joach. Otto Schack-Rathlou, efter hvis barnløse Død 1800 Stamhuset tilfaldt den
beslægtede Familie Holstein-Rathlou, nemlig Kmhr. Niels Rosenkrantz H.-R., † 1846,
Sønnen af samme Navn, † 1850, og dennes Søn, den nuv. Besidder, Hofjægerm.
Chr. F. E. Holstein-Rathlou. — Hovedbygningen (se Vignetten S. 156), af
Grundmur i 1 Stokv. med Kvist, er opf. 1769. Fløjene til Stuehuset og Ladebygningerne
ere dels af Grundmur, dels af Bindingsværk. I den smukke Have staa flere
Støtter af Wiedewelt, deribl. en 1783 rejst 4 Al. høj Obelisk af norsk Marmor over
Joach. O. Schack-Rathlous Datter, Dorthea Sophie, g. m. Baron C. A. Haxthausen.
— I Lystskoven er der 1857 ind i en Banke opf. et Gravkapel for Familien
Holstein-Rathlou (se Gosmer Kirke S. 172).

Rodsteenseje er opstaaet af en Hovedgaard Hovedstrup, der vistnok i 14. Aarh.
ejedes af Ridderen Laurids Truidsen i Gylling, med hvis Datterdatter Elsebe
Markvardsd. Rostrup den kom til Jens Allæsen. Disses Søn Laurids Jensen ejede H.
1444. Den næste Ejer var Christen Steen, 1458 Foged paa Aakjær, saa hans Søn
Henrik S. 1494 og 1514, dennes Søn Christen S. 1550, med hvis Datter Else den
kom til Oluf Brockenhuus, som 1581 mageskiftede den til Kronen for Sebberkloster.
H. var derefter en Bondeby og en ufri Gaard, der hørte til det Gods, som Joach.
Gersdorff fik af Kronen (se ovfr.). Hans Svigersøn Admiral Jens Rodsteen lod 1681
Gaarden ombygge og gav den sit nuv. Navn. Med hans Datter Øllegaard kom R.
til Oberst Fr. Chr. Rantzau, † 1724, og efter Enkens Død 1736 overdroges R. (42,
Skov og Møllesk. 14, Tiender 90, Gods 248 Td. H.) for 21,500 Rd. til Oberst Malte
Sehested, † 1754, hvis Enke Sophie Am. Rantzau døde 1790. R. arvedes af deres
Børn Mette Sophie Sehested, g. m. Oberstlieutn. Peder v. Weinigel († 1797), Hofjunker
Iver Chr. S. († 1793) og Oberstlieutn. Jens Fr. S. († 1766). Sidstnævntes Datter
Sophie Am. Rantzau Sehested, † 1838 (g. 1. m. Kmhr. Greve Ditl. Trampe, 2. m.
Kmjkr. Chr. M. v. Voss), ejede R. indtil 1835, da den ved Aukt. blev solgt for 50,400
Rd. til O. V. Hagemann. Han solgte den 1857 for 190,000 Rd. til Kmhr. Dahl til
Moesgd. og H. C. O. Møller til Constantinsborg, som 1869 solgte den for 212,000 Rd.
til den nuv. Ejer, Hofjægerm. Holstein-Rathlou til Rathlousdal. —
Hovedbygningen, der er opf. 1681, bestaar af 3 Fløje, med en høj Kælder af Kamp og Stue af
svært Egebindingsværk; midt paa Hovedfaçaden staar et af Malte Sehested opf.
Taarn. Paa Gaarden findes en Del Malerier, deribl. af nogle af nogle af Ejerne. (Om
R. se A. Thiset, i Herregaardenes Adresseavis 1879 Nr. 1-6).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free