Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvilsted Sogn (Hads Herred) - Torrild Sogn (Hads Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
60, Rug 137, Byg 195, Havre 326, Blandsæd til Modenh. 79, Grøntf. 18, Kartofler
6, andre Rodfr. 70), Afgræsn. 333, Høslæt, Brak, Eng m. m. 327, Have 17,
Skov 149, Moser 11, Kær 4, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1898: 131
Heste, 649 Stkr. Hornkvæg (deraf 438 Køer), 187 Faar, 540 Svin og 14
Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 170 Td.; 36
Selvejergde. med 151, 54 Huse med 19 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1901: 488 (1801: 231, 1840: 450, 1860: 509, 1890: 518), boede i 100 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 7 levede af immat. Virksomhed, 291 af Jordbr., 4 af
Gartneri, 96 af Industri, 16 af Handel, 78 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres
Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvilsted med Kirke, Præstegd., Skole, Købmandshdl. og
Mølle; Onsted med Skole og Mølle. Hovedgaarden Rantzausgave har 41 1/4
Td. H., 530 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 130 Skov, Resten Ager. Lethenborg
har 28 1/4 Td. H., 288 Td. Ld. (i Hvilsted, Fruering og Hylke S.; i det
sidste Stuehuset), hvoraf 8 Eng, Resten Ager.
Hvilsted S., een Sognekommune med Astrup og Tulstrup i Ning Hrd.,
hører under Ning Hrd.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Hads
Hrd.’s Lægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt
4. Udskrivningskr.’ 242. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Rest af et Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit. Norddøren og et Par
Vinduer ere bevarede. I den senere Middelalder flk Skib og Kor Hvælvinger, og
Taarn og Vaabenhus, af Munkesten, tilføjedes. Taarnet, med hvælvet Underrum,
blev senere nedtaget i Højde med Skibet (Taarnet skal være nedstyrtet 1777).
Altertavle i Renæssancestil. Bægerformet Granitdøbefont. Epitafium i rig Renæssancestil
over Ridefoged Jacob Jensen til Kanne, † 1661, med to Hustruer, opsat 1641, og et
mindre over Mikkel Pedersen Skriver, ligeledes til Kanne, og Hustru. Deres Ligsten
ved Vestgavlen i Kirken. Tidligere Kalkdekorationer ere overkalkede.
Rantzausgave hed tidligere Kanne. Canegaard var oprindl. en lille Adelsgaard,
der før 1464 var bleven „schured i fald“ (ɔ: forbrudt til Kronen for ikke ydet
Ledingspligt); den ejedes da af Brødr. Peder og Las Mikkelsen, 1497 af Mikkel
Lassen, 1499 af Las Mikkelsen, 1548 af Hans og Rasmus Mikkelsen. Disse sidste
førte en mangeaarig Markskelstrætte med de „Balle Mænd“, der vare deres nære
Frænder, og den fik en blodig Ende, idet Rasmus Mikkelsen med sine to Sønner
dræbte to af de Balle Mænd, der vare hans egne Søstersønner, paa det omtvistede
Stykke Jord, hvorfor K. 1575 af Hans Mikkelsen og Ove Rasmussen blev afstaaet
til Kronen. Denne maa atter have afhændet K., thi 1609 tilhørte den Mikkel Skriver,
1616 Peder Mikkelsen, 1641 Jakob Jensen († 1661); 1661 fik Lisbet, sl. Kapt.
Bødtkers Efterlev., af Kronen Bevilling at nyde K., og 1664 hendes Datter Anna
Christine B., og hun beholdt den til 1687, skønt Kronen 1666 solgte den til Axel
Sehested, som solgte den til Grev Mogens Friis, der 1674 solgte den til Admiral
Jens Rodsteen; den havde saa Ejere sammen med Rodsteenseje, indtil Sønnen af
Chr. Fr. Rantzau (der gav den Navnet R.), Frands R. († 1768), overtog den (18, 65
og 204 Td. H.) 1736 for 15,500 Rd.; han testamenterede den 1765 til sin
Søsterdatter Jmfr. Øllegaard Rodsteen Sehested. Senere ejedes den af A. Secher og dennes
Enke f. Engelsted, hvorefter den i 1840’erne købtes for 80,000 Rd. af Kammerrd.,
senere Jægerm. P. J. Neergaard, der 1873 overdrog den for 360,000 Kr. til Sønnen,
den nuv. Ejer, Landvæsenskommissær, cand. jur. P. C. S. Neergaard. —
Hovedbygningen, af Grundmur i 2 Stokv., er opf. 1873.
Lethenborg er i Beg. af 19. Aarh. dannet af 3 sammenkøbte Gaarde,
Tammestrup-Øde, Lille-Lethenborg og Røjgaard (1562: Rodgd.; den sidste var i sin Tid
paa over 20 Td. H. og nedbrødes 1839), af P. Herschend til Herschendsgave og ejedes
af Familien til langt op i 19. Aarh.; 1893 købtes den (med ubetydelig Besætning)
ved Tvangsaukt. for 132,000 Kr. af den nuv. Ejer Seminarieforstander,
Landstingsmd. P. Bojsen. — Gaarden er opf. 1897 efter en Brand 1896; Stuehuset er i
2 Stokv.
Hvilsted var Anneks til Astrup, indtil det 1/1 1872 blev et eget Pastorat.
Torrild Sogn, hvis Anneks er Vedslet i Vor Hrd., omgives af dette
(Vedslet S.), Hjelmslev Hrd. (Fruering S.), Hvilsted, Odder, Falling og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
