- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
194

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voel Sogn (Gjern Herred) - Gjern Sogn (Gjern Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mursten paa Granitsokkel med lille Spir over Vestgavlen, hvor Indgangen er;
ferniseret Bjælkeloft. Altertavle med et af Sorø Akademi skænket Maleri.

I Sminge grundlagdes 1165 et lille Cistercienserkloster af de med
Forholdene i Sabro (se S. 131) misfornøjede Munke. Det var Aarhusbispen Eskil, der
havde givet dem Grunden. Da dette Sted imidlertid ogsaa var fattigt og
utilstrækkeligt, flyttede Munkene 1166 til Venge (se S. 189).

Sminge var tidligere et eget Sogn, hvis Kirke nævnes 1524 (dens Plads, V. for
Byen, ses endnu), og som vistnok har været Anneks til Skanderup. I Klemmebrevet
af 1555 bestemtes i alt Fald, at efter den dav. Skanderup-Præsts Død skulde
Sognefolket i Sminge søge Tvilum Kirke og Tvilum-Præsten nyde Sminge Præstegaard og
anden Præsterente. — Sminge Sogn udgjorde i Middelalderen et eget Birk. —
Knud VI skænkede Voel og Sminge til sin Frille.

Ved Voel er der fredlyst 3 runde Gravhøje og en Langhøj.

Om Sognehistorien se S. 193.

Gjern Sogn omgives af Annekset Skanderup, Sporup, Søby, Skorup
og Tvilum Sogne, Viborg Amt (Hids Hrd.), fra hvilket det skilles ved
Gudenaa, og Voel Sogn. Kirken, mod S., ligger 1 3/4 Mil N. Ø. for
Silkeborg og 3 1/2 Mil N. N. V. for Skanderborg. De højtliggende og særlig mod
V. bakkede Jorder (Langekol, 325 F., 102 M.) ere mod Ø. lermuldede, mod
V. skarpsandede, i øvrigt overvejende sandede og sandmuldede. I den østl.
Del findes nogle Vandløb, der ved Gjern By samle sig til Gjern Aa, som
danner en Del af Sydgrænsen. I den nordøstl. Del gaar Landevejen fra
Aarhus til Viborg.

Fladeindholdet 1896: 3843 Td. Ld., hvoraf 1458 besaaede (deraf med Rug
362, Byg 265, Havre 629, Boghvede 26, Blands. til Modenh. 8, Grøntf. 26,
Kartofler 42, andre Rodfr. 97), Afgræsning 805, Høslæt, Brak, Eng m. m. 662, Have
13, Skov 36, ubevokset 10, Moser 113, Kær og Fælleder 31, Heder 672, Veje og
Byggegr. 38, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 258 Heste, 914 Stkr.
Hornkv. (deraf 597 Køer), 586 Faar, 477 Svin og 32 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 170 Td.; 44 Selvejergde. med 143, 84 Huse
med 27 Td. Hrtk., og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 819 (1801:
341, 1840: 467, 1860: 668, 1890: 767), boede i 153 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 516 af Jordbr., 99 af Industri, 35 af
Handel. 43 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Gjern med Kirke, Præstegd., Skoler (Byskolen og østre
Skole paa Gjern Mark), Sparekasse for G.-Skanderup Komm. (opr. 1873;
31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 34,771 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3583
Kr., Antal af Konti 243), Andelsmejeri og Kro; Ellerup; Naarup. Søbyvad,
Gde., med Kro, Mølle og Bageri. Gaarde: Karenshaab, Peterslyst og Hedegd.

Gjern S., een Sognekommune med Annekset, hører under Silkeborg Birks
Jurisdiktion (Silkeborg), Skanderborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr.,
10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 5. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.’ 214. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granitkvadre, raa Granit og Al; ved senere Ombygninger er benyttet smaa
Mursten. Begge Døre og en Dør paa Korets Nordside, med Søjler og Tympana
(alle tilmur.), ere bevarede; flere Vinduer spores; Koret har haft Apsis. I den senere
Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger. Taarnet, af røde Mursten, hvis Underrum
er Forhal og har Indgang fra N., er opf. 1861, da et Vaabenhus mod N. nedbrødes.
Altertavlen, med et Maleri (Nadveren, Kopi), og Prædikestolen ere i Renæssancestil.
Alterstagerne ere skænkede 1609 af Henr. Mejer Lønborg og Hustru. Epitafium
over Præsten Hans Michelsen, † 1620 (hans Ligsten er indsat i Norddørens
Blinding), opsat 1639 af Provst Rasm. Christensen Gjern og Hustru (med deres og Børns
Portr.). En 1694 opsat Mindetavle over Brødr. Rasm. og Christen Hansen, † henh.
1671 og 1692. I Syddørens Blinding en Ligsten fra Renæssancetiden med et senere
indhugget Navn Lars Poulsen, † 1777. Series pastorum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:38:07 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free