Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammel Sogn (Gjern Herred) - Voldby Sogn (Gjern Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og da hun ogsaa døde barnløs 1799, til Datteren af den tredje Søster (Birg.
Christiane Friis, g. m. Gehejmerd. C. Chr. v. Gram), Sophie Magdalene v. Gram, Enke
efter Baron Jens Krag-Juel-Vind til Juellinge og Stensballegd. Hun afstod det til sin
ældste Søn, Baron Fr. C. Krag-Juel-Vind, som derefter antog Navnet Frijs, † 1815;
derefter gik det over til Sønnen, Kmhr. Grev J. Chr. Krag-Juel-Vind-Frijs, † 1860,
som ophjalp det i lang Tid slet bestyrede og forgældede Gods (det var 1848, før
Salget af Fæstegodset, omtr. 8 □ Mil) og 1849 aftraadte det til sin eneste Søn, den
som Konseilspræsident bekendte Grev C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs, som ogsaa 1867
overtog Stensballegd., † 1896; nuv. Besidder er hans Søn Grev Mogens Chr.
Krag-Juel-Vind-Frijs, der alt 1882 havde overtaget Styrelsen af den nordl. Del af Grevskabet.
Hovedbygningen ligger i den sydl. Udkant af en Skov paa en lille Ø, der
er omgiven af Grave, som ere udvidede i nyeste Tid og indhegnede af en
Granitmur. Den er opf. 1860-67 efter Tegn. af Kmhr. F. Meldahl med Bibeholdelse af
Murene i den ældre Bygning, der var opf. 1693-1709 af Niels Friis og Sønnen Chr.,
og som bestod af 3 Fløje i 1 Stokv, med Kælder og to Rundeler ved Hovedfløjen
mod V. Den nuv. Bygning, hvis Stil er en Blanding af fransk Stil fra 16. Aarh.
og Chr. IV’s Stil, bestaar af en Hovedfløj mod V., der er i to Stokv. med Kælder og
to ottekantede Taarne (Forhøjelse af de gamle Rundeler), med gennembrudte Spir, paa
Yderhjørnerne ud mod Haven, og to Sidefløje, i l Stokv. med Kælder, men mod Ø.
afsluttede af to, 2 Stokv. høje Pavilloner. I Hovedfløjens Frontespice ind mod
Gaarden er anbragt en Buste af Niels Friis fra den gamle Bygning, medens Hovedfaçaden
til Gaarden prydes af Buster af de senere Besiddere og deres Familie. Det Indre er
smukt og smagfuldt dekoreret med Assistance af Prof. Hans J. Holm og Malerne
C. F. Aagaard og O. Bache (Loftsmalerier). Paa Broen mod Ø. staa to
Broneefigurer, den ene med Friisernes Vaaben, den anden med en Grevekrone i Skødet og
de tre Egerner ved Fødderne, samt to Løver; paa Broen til Haven staa to Løver,
modell. af Tidemand. Af Avlsgaardens Bygninger, S. for Hovedbygningen, bleve de
to nedbrudte 1891-93, og af dens Tilliggende bleve 300 Td. Ld. lagte under
Afbyggergaarden Jernit og c. 400 udlagte til permanent Græs og Parkanlæg. Af den til
Haven stødende Skov er en Del Lystskov, en anden Del indhegnet til Dyrehave. I
det stærkt kuperede Terræn mærkes „Skovdalen“, hvor Sagnet beretter, at Marsk
Stig og de andre Sammensvorne holdt Rast efter Mordet paa Erik Glipping. I den
østl. Del af Skoven, „Gravlunden“, findes i en af en Mur indhegnet Bakke et
Gravsted for de senere Besiddere med Familie. Ved den sydl. Udkant af Skoven, noget
fra Vejen til Hammel, staar en 1872 af Grevskabets Beboere rejst Broncestatue (af
C. G. V. Bissen) af Grev Chr. E. Krag-Juel-Vind-Frijs († 1896).
Avlsgaarden Fuglsang blev oprettet i 1870’erne, Afbyggergaarden Jernit i 1830’erne.
Den største Del af de til Grevskabet hørende Skove, omtrent 8000 Td. Ld., ligger
i en Cirkel af omtrent 2 Miles Radius samlede omkring Frijsenborg, i Aarhus og
Viborg Amter; den mindre Del hører til Boller og Møgelkjær og ligger dels i
Nærheden af disse, dels langs Vejle Fjord. Hovedbestanden er Eg og navnlig Bøg; i
den nordlige Del er der en Del Birk, som dog for en Del er fortrængt af Bøg eller
erstattet med Naaletræ. Baade i den nordl. og sydl. findes en Mængde Raavildt,
hvorimod Daa- og Kronvildt kun findes i den nordl. Del. Ræve og Harer er der
Rigdom af baade mod N. og S.
Jernit har i Middelalderen været et eget Sogn, som med Hammel og Voldby
vare under een Præst; men 2/10 1558 befalede Kongen, at Jernit Kirke, som da
var meget bygfældig, skulde nedbrydes (Sognet var dengang kun 6 Gaarde og 1
Bol) og Sognefolket søge Hammel Kirke, til hvilken Materialerne skulde anvendes.
Hammel-Voldby havde 1673-1812 Sall Sogn i Hovlbjærg Hrd. til Anneks; derefter
blev Søby (ved Reskr. af 19/11 1802) Anneks til Hammel (Søby havde før været
Anneks til Havrum, Hovlbjærg Hrd.).
I Kappelsdal ved Hammel har der været en indtil Midten af 19. Aarh. søgt hellig
Kilde.
Voldby Sogn, Anneks til Hammel, omgives af dette og Sporup Sogn
samt Framlev Hrd. (Sjelle S.) og Sabro Hrd. (Lading S.). Kirken, mod N. V.,
ligger omtr. 3 Mil Ø. N. Ø. for Silkeborg og ligesaa langt V. N. V. for
Aarhus. De højtliggende, ujævne Jorder (Stenknold, 308 F., 97 M.) ere mod Ø.
og S. muldlerede med Lerunderlag, mod N. stærke og kvegede og mod V.
lette og magre med sort Hedemuld i Overlag og Sand og Grus i Underlag.
Voldbyholtskov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Viborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
