Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tønning Sogn (Tyrsting Herred) - Træden Sogn (Tyrsting Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Muren Aarst. 1770 og 1806). Ved Middelalderens Slutn. indbyggedes Hvælvinger i
Langhus og Taarn, og vistnok omtr. samtidig opførtes Vaabenhuset. Alterrammen
er et ret anseligt Snitværk fra Chr. IV’s Tid, med et Maleri (Christus i Getsemane)
fra 1875 af V. Pacht. Alterstagerne ere 1674 forærede af Gese Heckmann. Romansk
Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestolen, et ualmindelig rigt Snitværk i
Renæssancestil, er 1642 skænket af Herredsfoged Anders Jensen og Hustru, Himlen 1643
af Martin Lauridsen i Gammelstrup og Hustru. Ligsten over ovenn. Anders Jensen
(† 16..) og Hustru Maren Christensd., over Præsten Ove Lauridsen Bølge, † 1657, og
Hustru (med Portrætfig.) samt over Provst Erik Jensen Kjær, † 1750, med to Hustruer.
Kirken blev restaur. 1891; 1901 blev der fundet Kalkmalerier paa Hvælvingerne.
I Gammelstrup laa tidligere en Hovedgaard Gammelstrup Hovgaard, som 1411
af Fru Gunner Bosdatter, Hr. Erland Kalfs Efterleverske, blev pantsat til Lage
Christiernsen Rød; 1560 ejedes den af Fru Bege Rosenkrantz.
Træden Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Tønning, omgives
af dette, Ring og Føvling Sogne samt Nim Hrd. (Nim og Underup S.), fra
hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, mod N., ligger 2 1/4 Mil N. V. for
Horsens. De højtliggende, bølgeformige Jorder (højeste Punkt 388 F., 122
M.) ere for det meste muldlerede med Lerunderlag, ved Gudenaa sandede.
Nogen Skov (Træden Sk.).
Fladeindholdet 1896: 1642 Td. Ld., hvoraf 766 besaaede (deraf med Rug
183, Byg 163, Havre 300, Boghvede 10, Blandsæd til Modenh. 50, Grøntf. 6,
Kartofler 11, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 330, Høslæt, Brak, Eng m. m. 349, Have
9, Skov 133, Moser 14, Veje og Byggegr. 38 Td. Kreaturhold 1898: 101 Heste,
422 Stkr. Hornkvæg (deraf 299 Køer), 279 Faar, 363 Svin og 20 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 90 Td.; 25 Selvejergde. med 80, 28
Huse med 10 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 337
(1801: 158, 1840: 201, 1860: 311, 1890: 345), boede i 65 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 10 levede af immat, Virksomh., 207 af Jordbr., 60 af Industri,
11 af Handel, 39 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 3 vare under
Fattigv.
I Sognet Byen Træden med Kirke, Skole, privat Forskole og
Forsamlingshus (opf. 1891). Bredvad Vandmølle med Savskæreri.
Træden S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 178.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med halvrund Apsis, samt Vaabenhus mod S.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant,
fladt Loft, Apsis fra s. Tid, med Halvkuppelhvælving. Begge Døre og et Vindue ere
bevarede (Nordd. og Vinduet tilmur.). Langt senere opførtes ved Skibets Vestende et
Taarn, men Spiret styrtede ned i en Storm 1783, og Taarnet blev senere nedbrudt;
det derpaa anbragte Aarstal 1783 overflyttedes til Skibets Vestgavl, paa hvilken
ogsaa Fr. V’s Navnetræk og Bogst. FF. Vaabenhuset er fra nyere Tid. Ved en
Restaur. 1891 fornyedes Altertavlen (Kopi af Dorphs Christus i Emaus), ligesom
Prædikestolen, der er fra Fr. IV’s Tid og bestaar af to i en ret Vinkel
sammenstødende Marmorplader, prydede med Ornamenter og Basrelieffer af Evangelisterne,
restaureredes af Billedhugger F. Fjeldskov; den er kommen til Kirken fra et
nedbrudt Kapel paa Vaabensholm (se Ministerialtid. Sept. 1891). Romansk
Kalkstensdøbefont med Dyrefigurer. Series pastorum i den gamle Alterramme.
Aar 1508 nævnes Bredvad Mølle og en Gaard Brunsvig, der da var øde. —
Ifl. D. Atl. skal der S. Ø. for Træden By have ligget en Herregaard Kigeberg (Navnet
findes endnu som Bakketop).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
