- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
384

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredsten Sogn (Tørrild Herred) - Gadbjærg Sogn (Tørrild Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vandmølle, et Teglværk og et Cementstøberi. Vingsted Mølle. Papirfabrik
(Vandmølle, omdannet 1865 til Papirfabrik, fra 1889 optaget i Aktieselskabet
„De forenede Papirfabrikker“) og Jærnbanest. Store- og Lille-Ballegd.,
Ollerupgd.

Bredsten S., en egen Sognekommune, hører under Nørvang-Tørrild Hrdr.’s
Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og
Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ Lægd 252 (søndre Del) og
253 (nordre). Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt
Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten og store Mursten.
Syddøren er bevaret. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue
ind til Skibet, af røde Mursten; 1740-42 lod Etatsr. Lichtenberg Kirken restaurere.
Taarnet fik et højt Spir; Vaabenhuset (med Tøndehvælv.) tilføjedes vistnok ogsaa
dengang, og de nuv. Hvælvinger indbyggedes i Skib og Kor. Altertavle i Rokokostil
med et Maleri (den korsfæstede). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Rokokostil.
I Vaabenhuset er indsat Ligsten over H. S. Steenstrup til Kjeldkjær og Hustru. (Om
Kirken se D. Mag. IV S. 333 flg.).

Valgmenighedskirken er opf. 1884, indv. 26/4 1885 (Arkitekt: Bentzen, Vallekilde),
af røde Mursten som en Rundkirke i Korsform med Taarn og Spir paa Kirkens Midte.

Kjeldkjær. Aar 1366 nævnes Jacob Jonsson „de Kyældkyær“; 1387 tilhørte K.
to Brødre af Slægten Panter, Anders Pedersen af Svanholm og Johs. Pedersen af
Hegedorp, der da pantsatte den til Jacob Villesen (Ferke), som skrev sig til den
1406. Den maa dog atter være bleven indløst, thi næste Ejer var Johs.
Pedersens Søn Laurids Jensen, med hvis Enke Mette Pedersd. (Present) Hr. Engelbrecht
Albrechtsen (Bydelsbak) tilgiftede sig K. Den arvedes saa af hans Datter Grete,
† 1490, g. m. Claus Bryske, og Sønnedatter Fru Mette Albrechtsd., Hr. Mogens
Gøyes, men flere Arvinger vare lodtagne i Gaarden, hvoraf opstod megen Trætte.
Fru Kirsten Ulfstand, Enke efter Claus Bryskes Søn Carl Bryske, udkøbte
efterhaanden sine Medarvinger, men maatte selv ved et 1549 afsluttet Forlig afstaa K.
til Hr. Mogens Gøyes Dattersøn, den bekendte Peder Oxe. 1651 ejedes K. af Henrik
Thott, 1671 af Sivert Lützow, 1688 af Augustinus Lützow, 1691 af Asmus Augustus
Lützow, der 1694 skødede K. (17 Td. H.) til Forpagter paa K. Gøde Hansen, hvis
Enke 1718 paa Aukt. solgte K. med Mølle og Huse for 2400 Rd. til Krigsr. Hans
Folsach, der 1731 solgte K. til Gerh. Hansen Lichtenberg til Engelsholm. Han
skødede 1754 K. til sin Svigersøn Christen Linde til Ulsund, som 1767 skødede K.
med Engelsholm til sin Svoger Justitsr. Hans Henr. de Lichtenberg til Bidstrup.
Denne skødede 1770 K. med Tiender, Kirkegods og Bøndergods (30, 100, 14 og
209 Td. H.) for 33,500 Rd. til Hans Severin Steenstrup, hvis Datter Gedske 1787
ægtede Laurids Ammitzbøl til Marsvinslund, som 1797 købte K. (17, 80 og 49 Td.
H.) af sin Svigerfader for 28,000 Rd. Efter at have frasolgt Godset afhændede han
1812 Gaarden for 110,000 Rd. og 20 Dukater til Brigader Hallings Enke paa
Pedersholm, efter hvis Død Sønnen Ritmester Hans H. solgte den 1818 til Thom. Godt,
† 1825, hvis Enke solgte den 1837 til Sønnen Chr. G., † 1840; han testamenterede
den til Søsteren Thomasine Christine G., g. m. cand. theol. H. Wolgehagen, † 1870;
efter Enkens Død 1885 gik Arvingerne fra Arv og Gæld, hvorefter K. ved
Tvangsaukt. overtoges af Landmandsbanken, der solgte den s. Aar til Boghandler H. Jensen,
Odense, og han overdrog den 1886 til sine Svogre N. Hansen og J. Rasmussen, de
nuv. Ejere. — Hovedbygningen, før af Bindingsværk, er opf. af Steenstrup
1770, af Grundmur i 1 Stokv. med Kvistgavle (paa den ene en Sandstensplade med
Indskr.); Udbygningerne ere opf. af Grundmur, efter at de ældre, af Bindingsværk,
vare brændte 1891.

Petrus Jonsson de Rafning nævnes 1366. Om den i Præsteberetn. fra 1638
omtalte „Abildgaard“ se under Nørup S. 389. — Paa Balle Mark holdtes i 1638
Tørrild Herredsting.

Ved Kjærbølling har der været to hellige Kilder, Sølvkilde og Stødbækkilde.

Gadbjærg Sogn omgives af Annekset Lindeballe, Nørup og Jelling
Sogne samt Nørvang Hrd. (Givskud og Give S.), fra hvilket det paa et
Stykke skilles ved Omme Aa, der løber gennem den nordl. Del. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil V. N. V. for Vejle. De højtliggende og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:38:07 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free