Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørup Sogn (Tørrild Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nørup Sogn omgives af Annekset Randbøl, Lindeballe, Gadbjærg,
Jelling og Bredsten Sogne samt Jerlev Hrd. (Egtved S.). Kirken, omtr. midt
i Sognet, ligger c. 2 Mil V. for Vejle. De højtliggende, til Dels bakkede
og ved dybe Dalsænkninger (Nørupdal, Vejledal) gennemskaarne Jorder
(højeste Punkt 397 F., 127 M.) ere overvejende sandede, noget mere
muldrige mod Ø. end mod V., meget gode mod N. Ø. og S., enkelte Steder
lerede. I Sognet udspringer Vejle Aa, der kommer fra den 75 Td. Ld. store
Engelsholm Sø og løber gennem en dyb Dal mod S. V. med stærkt Fald,
hvorefter den danner Sydvest- og Sydgrænsen; langs Aaen er der gode
Enge; fra Aaen har Hedeselskabet langs Sognets Sydgrænse anlagt en
Vandingskanal. I Sognet ligger den til Randbøl Skovdistrikt hørende, 490 Td.
Ld. store Gjøding Skov (helt Naaleskov), anlagt 1807; andre Skove:
Vestersk., Dyrehave. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Vejle til
Ringkjøbing og Varde samt Vejle-Vandel Banen.
Fladeindholdet 1896: 9471 Td. Ld., hvoraf 3593 besaaede (deraf med Rug 972,
Byg 535, Havre 1443, Boghvede 52, Bælgsæd 28, Spergel 5, Frøavl 8, Blands. til
Modenh. 244, Grøntf. 61, Kartofler 172, andre Rodfr. 73), Afgræsn. 2521, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1649, Have 61, Skov 868, Moser 179, Kær og Fælleder 25, Hegn 20,
Heder 235, Veje og Byggegr. 222, Vandareal m. m. 97 Td. Kreaturhold 1898:
426 Heste, 1572 Stkr. Hornkvæg (deraf 1062 Køer), 1008 Faar, 1040 Svin og 22
Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 380 Td.; 104 Selvejergde.
med 300, 165 Huse med 76 Td. Hrtk. og 56 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1901: 1544 (1801: 598, 1840: 1241, 1860: 1660, 1890: 1626), boede i 339 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 73 levede af immat. Virksomhed, 1085 af Jordbr., 281
af Industri, 23 af Handel, 75 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 37 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørup (1340: Nythorp, 1478: Nøttrop) med Kirke,
Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh.
30,272 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 6315 Kr., Antal af Konti 280) og
Kro; Gjødinghuse; Mørup (1453: Mørderop) med Skol Førstballe;
Sødover (1452: Sødouerdh, 1484: Siødove) med Fattiggaard (paa S. Mark,
nyopf. efter Brand 1901); Gammelby med Skole; Tørrild (gml. Form:
Tyrild, 1338: Thorilt); Trollerup; Lime (Store- og Lille L.) med Skole
og Klædefabrik; Limskov med Skole, Andelsmejeri og Jærnbanest.;
Smaakjær. Søgaarde, 2 Gde. Hovedgaarden Engelsholm har 41 Td. H.,
704 Td. Ld., hvoraf 365 Ager, 36 Eng, 118 1/2 Skov, 50 Plantage, Hegn
osv., 75 Sø; ved Gaarden en Mølle. Paa Engelsholm Mark et
Forsamlingshus (opf. 1884). Engelsholm Ladegaarde 15 Td. H., 206 Td. Ld.,
hvoraf 15 Eng, 50 Skov, Resten Ager. Gjødinggaard, Skovridergaard
for Randbøl Skovdistr. (med c. 70 Td. Ld. Ager, en stor Have og c. 30
Td. Ld. ung Bøgeskov). Gjøding Vandmølle og Kro, ved Vardevejen.
Andre Gaarde: Nørupgd., Sillehusgd., Kaaberbøl.
Nørup S., en egen Sognekommune, hører under Nørvang-Tørrild Hrdr.’s
Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og
Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ Lægd 249 (nordre Del)
og 250 (søndre). Kirken tilhører Ejeren af Engelsholm.
Den højt og smukt beliggende, anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod
V., Kapel paa Korets Nordside og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid
af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Murenes øvre Halvdel er senere ommuret
med smaa Mursten. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Munkesten. 1621 lod Fru Margr. Lange til
Engelsholm Kapellet, med Hvælving, opføre, af Granitkvadre og Munkesten, og
Hvælving indbygge i Koret. 1733 lod Gerh. de Lichtenberg foretage en større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
