- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
481

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørre-Nissum Sogn (Skodborg Herred) - Tørring Sogn (Skodborg Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Taarnet havde før Spir, men dette brændte 1666). Vistnok samtidig fik Koret
Hvælving (medens Skibet beholdt sit Bjælkeloft), og Vaabenhuset opførtes. Skibets og
Korets Sydside omsattes 1895, ligesom der indsattes rundbuede Vinduer i den
oprindl. Stil (Bygningsinspektør J. V. Petersen). I Korets Gavl en raat udført
Billedsten (maaske Adam med Kundskabens Træ og Slangen; se Løffler, Uds. over Kirkeb.
S. 127). Altertavle fra 2. Halvdel af 17. Aarh. med et Maleri (Christus i Getsemane)
af Schleisner fra 1873. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen.

Kongensgaard er den Kongsgaard med tilliggende Gods, der 1231 nævnes i Vald.
Jrdb. som „Nesium“. Paa Danehoffet i Nyborg 1327 tildømtes den den svenske
Prins Erik Valdemarsøn som Arv efter hans Moder, Erik Plovpennings Datter Jutta.
Senere var den en Hovedgaard, der ejedes af Erik og Jens Vognsen († ved 1600).
Sidstnævntes Søn Jacob V. solgte den 1634 til Hans Caspar v. Reibnitz til Bækmark,
hvis Enke Fru Birgitte Brahe 1648 solgte den til Kapt. Henr. Rot, 1649 adlet med
Navnet Linderot. Hans Søn Ritmester Henrik L., der 1668 havde faaet K. udlagt
(Broderen Claus L. skødede 1680 sin Part i K. til ham), maatte, efter at Gaarden
1691 var brændt, c. 1707 afhænde den til Forpagter paa Rysensteen, Niels Wellegaard
(† 1708), men boede her til sin Død 1713. Niels Wellegaards Enke solgte ved Aukt.
1709 K. (22 Td. H.) til Jens Lauridsen Wandborg († 1716) for 1110 Rd.; hans Enke
Anne Marie Madsd. ægtede Kammerrd. Matth. Pedersen († 1745), der tilkøbte Gods,
saa at K. blev en komplet Hovedgaard; 1755 skødede Enken K. (22, 30, 201,
Kirkegods 7 Td. H.) for 14,000 Rd. til sin Svigersøn, Borgmester i Fredericia Henr.
Wolrath Richter; han bortsolgte Godset 1760 og senere selve K. til Th. Wolder;
derefter ejedes den af O. C. Hovedstrup († 1774), hvis Enke bragte den til C. Iversen
Qvistgaard († 1780), saa af Christen Breinholt, dennes Svigersøn N. C. Lund, der 1831
solgte den for 4000 Rd. til H. C. Høgh til Rammegaaard, som 1837 solgte den til
A. C. Steenstrup († 1882), der 1876 overdrog den til Sønnen J. K. S.; han solgte
den 1896 for 128,000 Kr. til O. Futtrup Kristensen, den nuv. Ejer. —
Hovedbygningen er opf. af N. C. Lund.

Den ene af Kamstrupgaardene, Store-Kamstrup, har været en Hovedgaard, der
i 15. Aarh. ejedes af Familien Hjul, nemlig Jes Persen Hjul og Sønnen Thøger H.,
fra hvem den gik over til Niels Clemmentsen til Avnsbjærg; efter Sønnen Rasm.
Cl. († 1529) købtes K. af Rigshovm. Mogens Gøye og blev da en Bondegaard. —
Paa Byskov boede 1590 Fru Ide Munk, Enke efter Anders Rytter paa Kabbel, og døde
her 1618. Paa Smedegaard boede 1690 Fru Ingeborg Lange, Otte Qvitzows Enke.

Højskolen og Seminariet ere oprettede af Pastor Ad. C. Hansen. Tils. danne
de et Kompleks af 13 Bygninger, hvoraf 5 i to Stokv. og en stor Gymnastiksal.
Seminariet havde i Okt. 1902 74 Elever, Højskolen c. 40, tils. 9 Lærere og Lærerinder.

Tørring Sogn omgives af Annekset Heldum og Lomborg Sogn,
Vandfuld Hrd. (Hove og Hygum S.), fra hvilket det skilles ved et Kær, hvori
Hove Aa flyder, og Limfjorden (Nissum Bredn. og Lem Vig). Kirken,
midt i Sognet, ligger ½ Mil N. V. for Lemvig. De især i Midten
højtliggende og noget bakkede Jorder ere muldede med Ler til Underlag. Mod N.
ligge nær ved Kysten Gjeller Sø og Vester- eller Vadskjær Sø, henh.
c. 130 og 200 Td. Ld., til Dels tilgroede, paa Grænsen af Heldum Sogn
Horn Sø, 80 Td. Ld., der har staaet i Forbindelse med Limfjorden. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Hove og Lemvig-Thyborøn Banen.

Fladeindholdet 1896: 3041 Td. Ld., hvoraf 1063 besaaede (deraf med Rug 200,
Byg 109, Havre 457, Blandsæd til Modenh. 105, Grøntf. 33, Kartofler 10, andre
Rodfr. 148), Afgræsn. 580, Høslæt, Brak, Eng m. m. 670, Have 16, Skov 14,
ubevokset 13, Kær og Fælleder 162, Heder 50, Stenmarker 65, Veje og Byggegr. 94,
Vandareal m. m. 311 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 1083 Stkr. Hornkv.
(deraf 450 Køer), 531 Faar, 403 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
209 Td.: 42 Selvejergde. med 187, 1 Fæstegd. med 2, 46 Huse med 20 Td. Hrtk.
og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 675 (1801: 470, 1840: 483,
1860: 519, 1890: 666), boede i 137 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 25 levede
af immat. Virksomh., 450 af Jordbr., 15 af Fiskeri, 118 af Industri, 4 af Handel,
15 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.

I Sognet: Tørring Kirke (1340: Tiringhe, 1512: Thüring) med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:16:07 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free