- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
483

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tørring Sogn (Skodborg Herred) - Heldum Sogn (Skodborg Herred) - Lomborg Sogn (Skodborg Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stort Udbytte; men ved Stormfloden i Dec. 1895 sprængtes Dæmningerne, og Søerne
fyldtes atter med Vand. Nu paatænkes der opført nye Diger.

I Sognet er der gjort Oldsagsfund, saaledes i Aggers Mose ved Kallesø Gaarde
et Fund af c. 1800 Perler og Hængesmykker af Rav, fra den yngre Stenalder. —
Ved Vester-Kallesø er der fredlyst 3 anselige Gravhøje.

Litt.: T. Sogns Vide om Fiskeri i Hvol Bæk etc., i Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 54 flg.

Heldum Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Tørring, omgives
af dette, Lomborg og Rom Sogne, Lemvig Købstadsjorder og Limfjorden
(Lem Vig). Kirken, noget sydl., ligger ¼ Mil V. for Lemvig. De især
mod S. højtliggende, i den nordl. Del bakkede Jorder ere muldede med
grusblandet Ler til Underlag. Ved Nordgrænsen ligger Horn Sø (se S.
481). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Hove og
Lemvig-Thyborøn Banen.

Fladeindholdet 1896: 788 Td. Ld., hvoraf 267 besaaede (deraf med Rug 59,
Byg 19, Havre 127, Blandsæd til Modenh. 6, Kartofler 3, andre Rodfr. 50),
Afgræsn. 245, Høslæt, Brak, Eng m. m. 240, Have 3, Skov 5, Moser 8, Kær og
Fælleder 4, Stenmarker 9, Veje og Byggegr. 7 Td. Kreaturhold 1898: 39 Heste,
303 Stkr. Hornkv. (deraf 117 Køer), 113 Faar og 111 Svin. Ager og Engs Hrtk.
1895: 65 Td.; 8 Selvejergde. med 64, 3 Huse med 1 Td. Hrtk. og 1 jordløst
Hus. Befolkningen, 1/2 1901: 89 (1801: 58, 1840: 57, 1860: 55, 1890: 79),
boede i 12 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 71 levede af Jordbr., og 8 af Industri.

I Sognet: Heldum Kirke (1231: Høldum, 1340: Hældum), ved
Landevejen, med Skole, Missionshus (opf. 1892) og Forsamlingshus (opf. 1902).
Nørre-Vinkel, Gd. (8 Td. H.); Øster-Vinkel, Gd.; Sønder-Vinkel, Gd.,
med 18½ Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, 15 Bakker, Resten Ager
(under Gaarden drives desuden 24 Td. Ld., 3¼ Td. H., af Lemvig
Købstadsjorder); Kirkegd., Ballegaard med 15 7/8 Td. H., 175 Td. Ld., hvoraf
21 Eng, 4 Skov, Resten Ager (8 under Lemvig); Østergd.; Heldumbol,
Gd.; Markgd.; m. m.

Heldum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 208.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant. Paa hver Side af Korbuen har der været en Alterniche,
af hvilke den nordl. er bevaret. Norddøren og to Vinduer spores. Syddøren er
tilintetgjort og en ny Dør gennembrudt nærmere Vestgavlen, da man her har
afskildret et Slags Vaabenhus. Spidsgavlene ere senere ommurede. Altertavle med
et Maleri fra 1845 (Christus velsigner Brød og Vin). Kalken er 1623 skænket af
Knud Gregersen og Hustru. Romansk Granitdøbefont. Epitafium fra 1758 over
Niels Nielsen Bierregaard til N.-Vinkel, † 1737, Hustru og 11 Børn (se Sml. til j.
Hist. IV S. 260 flg., og Personalh. Tidsskr. 3. R. II S. 193 flg.). I Kirkens Vestende
har der været Begravelse for S.-Vinkels Ejere. Foran Indgangsdøren en Ligsten
med Korsfigur fra den tidligere Middelalder. Den langstrakte Klokke, i Vestgavlen,
med „Ave Maria“, Kors m. m., er fra c. 1250.

I Heldum ejede Vald. Sejr 12 Mark Gulds Jord. — I Sognet har ligget en Gaard
Hettestrud, hvorpaa Vestervig Kloster fik Skøde i 1300; i 16. Aarh. ejedes den af
Rigshofm. Mogens Gøye og hans Datter Elline; 1633 var den Bondegaard.

Lomborg Sogn omgives af Annekset Rom, Heldum og Tørring Sogne,
Vandfuld Hrd. (Hove og Ramme S.), Bøvling og Flynder Sogne. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger c. ¾ Mil S. S. V. for Lemvig. De højtliggende,
nogenlunde jævne Jorder ere dels muldede med leret Underlag, dels sandede
med Sand til Underlag. Den sydlige Del er opfyldt af Kronheden, der hører
til Klosterhedens Skovdistrikt (se S. 495). Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Lemvig til Ringkjøbing og Vem-Lemvig Banen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:38:07 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free