- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
488

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøvling Sogn (Skodborg Herred) - Flynder Sogn (Skodborg Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Valgmenighedskirken Marie Kirke er opf. 1875 af røde Mursten i romansk
Stil i Korsform med et Klokkespir paa Vestenden. Kirken har fladt Loft.
Altertavlen er malet af Fru Ingemann.

illustration placeholder
Rysensteen.


Rysensteen var i katolsk Tid et Slot Bøvling, som tilhørte Ribe Bispestol, der
forlenede det bort til Adelsmænd, f. Eks. Morten Jepsen Seefeld 1466, Sønnen Jes
Mortensen 1473, Godske Friis, † 1495, Palle Juel 1499 og Kjeld Juel 1500, som havde
det i Forlening af deres Broder Biskop Hartvig Juel, og Niels Eskildsen Høeg 1506.
Ved Reformationen kom Slottet til Kronen og blev et kglt. Len og Sæde for
Lensmændene, af hvilke den første var Niels Kjeldsen Juel til Astrup. Aar 1627
indtoges det af de kejserl. Tropper, 1644 af de svenske, Aug. 1657 atter af de svenske,
hvorved det led meget. Som Betaling for sine Befæstningsarbejder fik Hollænderen
Henrik Ruse (udt. Ryse) 1664 af Kronen Skøde paa B. Slot med Gods; efter at
være adlet 1664 og 1671 optaget i Friherrestanden fik han det 1/7 1672 oprettet til
et Baroni (3500 Td. H.) Rysensteen (Rusenstein). Efter hans Død 1679 gik det
over til Datteren Joh. Marie, hvis 2. Mand Oberst Chr. Juel til Lundbæk († 1691)
1679 blev Friherre under Navn af Juel-Rysensteen og s. Aar fik Tilladelse til at
reducere Hrtk. til 1500 Td. og bortsælge Resten. Efter ham fulgte Sønnen Ove
Henr. J.-R., † 1749, saa Otto Henr. J.-R., † barnløs 1769, hans Broder Chr. Fr. J.-R.,
† 1782, og hans Søn Ove Henr. J.-R. († 1836), som ifl. kgl. Bevill. af 5/5 1797, mod
at substituere det med en Fideikommiskapital paa 141,000 Rd., 1798 paa Aukt.
solgte det (med Store Ørs 54, og Tiender og Gods, i alt 1022 Td. H.) for 141,000
Rd. til P. S. Fønss til Løvenholm og U. C. v. Schmidten, hvilken sidste blev Eneejer
1802. Derefter ejedes det af et Interessentskab, der bortsolgte Godset, medens R.
selv overtoges af en af Interessenterne, Peder Høgh, hvis Svigersøn N. M. Petersen
ejede den til 1856. Derefter skiltes Vester-R. derfra, og R. selv solgtes til Grosserer
Toldorph i London, efter hvis Død den kom til Lund paa Bernstorff Hovmarksgd.,
som 1867 solgte den til J. C. Jørgensen; han solgte den 1896 til et Konsortium
med Lemvig Bank som Hovedinteressent, der 1902 solgte den for 125,000 Kr. til
Landstingsmd. Etatsr. N. B. Breinholt til Vandborg-Vestergd. — Den nuv. Hovedbygning,
der ligger paa en høj, beplantet Vold, og som sammen med Haven er omgiven af
en Grav, bestaar af 3 af Kamp og Mursten opf. Fløje i 1 Stokv., hvoraf
Hovedfløjen mod V. har høje, hvælvede Kældere og en høj Trappe op til Indgangen;
Porten ind til Borggaarden, der paa den østl. Side er lukket med en Mur, fører
gennem Sydfløjen. Denne og Vestfløjen stamme fra den 1638—39 opf. Bygning
(Nordfløjen er nyere), som afløste den ældre Bygning i 4 Fløje af Bindingsværk.
I en Synsforretn. af 1646 nævnes i Vestfløjen, der staar endnu som dengang (blot
at Overdelen nu er Grundmur, før Bindingsværk), bl. a. Fruerstuen, i Portfløjen
Skriverstuen, i Østfløjen Borgestuen og Gæstekamre, i Nordfløjen Køkken, Bryggers,
Mælkestue m. m.; de 3 Sidefløje vare uden Kældere, af Kamp i Grunden og af
Mursten i Ydermurene, medens de ind til Gaarden vare af Bindingsværk; der har
vistnok været to Taarne; endnu 1769 stode alle 4 Fløje. Der har været endnu en
Grav uden om den inderste samt dobbelte Volde; endnu 1766 førte en Vindebro
over Graven. Ladegaarden ligger for sig selv; den gamle Lade, som brændte
1886, var fra 1778.

Paa Bøvling Klit, der sikkert tidligere flere Steder har staaet i Forbindelse med
Havet (Ramme Aa har saaledes før haft Udløb gennem en Indsænkning i Klitten, der
endnu kaldes „Gammelminde“), strandede 24/12 1811 to engelske Linieskibe „St. George“
og „Defence“, hvis hele Besætning, 1600 Mand, druknede paa 11 Matroser nær.

I Sognet fandtes, nær ved Indfjorden, 1902 en Gravplads fra Oldtiden med 12
Grave, hvori der var Urner m. m.

Flynder Sogn, Anneks til Bøvling, omgives af dette, Lomborg, Rom
og Møborg Sogne. Kirken, noget nordl, ligger 1½ Mil S. for Lemvig.
De lavtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende sandede med dyndet
Sand til Underlag. Syd- og Sydøstgrænsen dannes af Flynder Aa og dens
Biaa Rødemølle Aa. I den østl. Del ligge Hedestrækninger, hvoraf Dele
høre til Klosterhedens Skovdistrikt (se S. 495). Gennem Sognet gaa
Landevejen fra Lemvig til Ringkjøbing og Vem-Lemvig Banen.

Fladeindholdet 1896: 6240 Td. Ld., hvoraf 1663 besaaede (deraf med Rug
461, Byg 70, Havre 621, Spergel 28, Blandsæd til Modenhed 150, Grøntf. 122,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:33:23 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free