- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
493

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nees Sogn (Skodborg Herred) - Gudum Sogn (Skodborg Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nørager, Gd.; Bjærgegde., 2 Gde. og Huse; Vester-Nees, Gd.; Bække, 2
Gde.; Gade, Gd. og Huse; Sundgd.; Kirkebygde., 3 Gde. og Huse;
Lykke, Gd.; Agersende, Gd. og Huse; Sakskjær, 2 Gde. og Huse;
Gammeltoft, Huse; Sandbæk, 2 Gde. og Huse; Hedehuse; Harpøt, Gd.;
Nørbygde., 2 Gde. og Huse; Havgd.; Frostesgd.; Fjordside, Gd.; Jørgensgd.;
Ballesig, 2 Gde.; Rimmen, Huse; Skavhede, 2 Gde.; Graakjær, 2 Gde.;
Yderste Huse; m. m.

Nees S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands-
og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 195. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere
oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men nu staa kun
de Partier tilbage, hvor Skib og Kor støde sammen, medens det øvrige hidrører
fra en, af de gamle Kvadre, raa Granit og smaa Mursten raat udført Ombygning,
vistnok midt i 17. Aarh., ved hvilken Koret gjordes betydelig længere og Muren
mellem Kor og Skib nedbrødes. Vaabenhuset er af Bindingsværk. Altertavle fra
Chr. IV’s Tid med et Maleri (Christus) fra 1857 af P. Hansted. Alterstager fra
1630, skænk. af Dorothea v. Andersen, Klosterjomfru i St. Hans Kloster ved Slesvig
(† 1636). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer m. m. Prædikestol fra 1715.
Anselig Lysekrone, skænk. 1730 af Chr. Linde til Bækmark. Nyt Krucifiks. Chr.
Linde og Hustru ere begr. under Gulvet.

Ulsund tilhørte i 16. Aarh. Familien Grøn (Christen Grøn 1511, Erik G. 1525,
Jens G. 1560), derpaa Erik Skram, hvis Enke Anne Vind 1624 solgte U. til Claus
v. Andersen, † 1632, hvis Søn Hans Jørgen v. A. døde 1655, hvorefter U.
tilfaldt hans Søster Cathrine v. A., der bragte den til sin Mand Oberst Morten
Bartholt til Bækmark, med hvilken Gaard U. var forenet til 1761, da Christen Linde
ved Aukt. solgte den (28, 6 og 209 Td. H.) for 16,500 Rd. til Peder Harpøth, † 1777,
hvis Søn Christen H. døde 1830, hvorpaa Godset frasolgtes og U. købtes af P. U.
Lind, † 1859, efter hvis Enkes Død 1869 den blev solgt til Chr. Schmidth. Han
solgte den 1884 for 105,000 Kr. til et Konsortium, som 1887 solgte den for 60,000
Kr. til S. Høy, og han solgte den 1894 for 70,000 Kr. til S. Chr. Schmidt, som
1902 solgte den for s. Sum til C. Pedersen Østerby. — Den nuv. Hovedbygning
er opf. efter en Brand 1890 i 1 Stokv. med 2 Fløje; den tidligere Bygning,
ligeledes med 2 Sidefløje, var opf. 1769.

Nørager ejedes 1536 og 1547 af Jens Grøn og blev 1581 af Bertel Munk solgt
til Malte Jensen Sehested til Holmgd.; 1690 frasagde Morten Bartholt til Bækmark
N. dens Frihed. 1704 blev N. (11 Td. H.) af Magdalene Ranch, sl. Major Bøhnens,
skødet til Peder Bie, Præst i Bøvling († 1725), som 1714 skødede N. for 1100 Rd.
til Chr. Linde til Bækmark.

Karine Hiulsdatter i Nees nævnes 1477. — Paa Sundgaard boede 1654 Fru
Karen Qvitzow, Hans Jørgen v. Andersens Enke fra Ulsund, 1664 og flg. Aar Fru
Ingeborg Lange, Enke efter Otto Qvitzow.

Gudum Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Fabjærg
og N.-Nissum Sogn, Limfjorden (Nissum Bredn.), Resen Sogn, Hjerm Hrd.
(Favsing og Asp S.), Møborg og Rom Sogne. Kirken, mod N., ligger over
1¼ Mil Ø. S. Ø. for Lemvig. De i den østl. Del højtliggende og bakkede
(Raabjærg, 216 F., 68 M.), mod S. skraanende og jævne Jorder ere mod
N. lermuldede, i den sydl. Del sandede. I den nordøstl. Del løber
Klostermølle Aa ud til Limfjorden. Den sydl. Del optages for største Delen af
Klosterhede, hvor det meste af Klosterhedens Skovdistrikt (se ndfr.) ligger.
Gennem den nordl. Del gaar Landevejen fra Lemvig til Struer og Oddesund.

Fladeindholdet 1896: 12,397 Td. Ld., hvoraf 2356 besaaede (deraf med Rug
344, Byg 233, Havre 951, Bælgsæd 6, Frøavl 7, Blandsæd til Modenh. 267, Grøntf.
56, Kartofler 67, andre Rodfr. 424), Afgræsn. 1592, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1340,
Have 30, Skov 1841, ubevokset 2729, Moser 247, Kær og Fælleder 400, Heder
1635, Stenmarker 41, Veje og Byggegr. 177, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold
1898: 373 Heste, 1665 Stkr. Hornkvæg (deraf 784 Køer), 1396 Faar, 1005 Svin og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:38:07 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free