- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
506

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hove Sogn (Vandfuld Herred) - Vandborg Sogn (Vandfuld Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten. Langt senere
indrettedes Taarnrummet til Vaabenhus med Indgang fra V.; 1822 blev Taarnets
Overdel nedtaget, men atter opf. 1875, dog ikke saa højt som før. Altertavle fra 19.
Aarh. med et Maleri (Christus med Brød og Vin). Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol fra Midten af 18. Aarh.; Epitafium og Ligsten (den sidste nu paa
Kirkegaarden), vistnok over Præsterne Gregers Eskilsen († 1600) og Jak. Pedersen Munk
(† 1640) samt deres Hustru.

Vinkel er den Hovedgaard Hovinkel, der 1549 ejedes af Adelsmanden Christen
Mogensen (1543 nævnt i „Hove“), 1568 af Las Spend, 1582 af Christen Aagesen. —
I Hovmade boede 1501 Erik Pedersen Harbou.

I Præsteindberetn. fra 1638 omtales en hellig St. Peders Kilde N. for Kirken.

Hove var et eget Pastorat, indtil det 1824 blev Anneks til Hygum (se S. 505).
I Præstegaarden er Orientalisten, Prof. M. V. Fausbøll f. 1821.

Vandborg Sogn omgives af Annekset Ferring, Dybe, Hove og
Engbjærg Sogne samt Ferring Sø, af hvilken en Del hører til Sognet. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil V. for Lemvig. De noget højtliggende,
i det hele bakkede Jorder (Raabjærg, 182 F., 57 M.) ere lerede og en
Del stenede. Gennem den nordl. Del gaar Lemvig-Thyborøn Banen.

Fladeindholdet 1896: 2565 Td. Ld., hvoraf 1188 besaaede (deraf med Rug
210, Byg 162, Havre 469, Blandsæd til Modenh. 161, Grøntf. 14, Kartofler 12,
andre Rodfr. 160), Afgræsn. 610, Høslæt, Brak, Eng m. m. 597, Have 17, Moser
20, Kær og Fælleder 38, Heder m. v. 11, Veje og Byggegr. 79 Td. Kreaturhold
1898: 209 Heste, 1241 Stkr. Hornkv. (deraf 579 Køer), 487 Faar, 582 Svin og 12
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 217 Td.; 43 Selvejergde. med 192, 54 Huse
med 25 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 731 (1801: 343,
1840: 456, 1860: 502, 1890: 670), boede i 127 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
24 levede af immat. Virksomhed, 471 af Jordbr., 93 af Industri, 13 af Handel, 7
af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.

I Sognet: Vandborg Kirke (1340: Wanburgh), Præstegd. og Skole.
Strand, Gde. og Huse med Forsamlingshus (opf. 1887), Missionshus (opf.
1900), Sparekasse for V.-Ferring Komm. (opr. 1874; 31/3 1900 var Spar.
Tilgodeh. 46,573 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5690 Kr., Antal af Konti
204), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.: Ager, 2 Gde.; Dalgde., 3 Gde.
og Huse; Nørre Munksgd.; Nørgd.; Blaabjærg, Gd.; Skrædergd.;
Mægbæk, Gd.; Store-Katkjær, Gd.; Østergd.; Bjærg, Gd.; Hovdam, Gd.;
Grydsbæk, Gd.; Vandborg Vandmølle; Vestergaard har 27 Td. H., og
Mølgd. 2 Td. H. (drives under eet); Gaaskjær, 2 Gde.; Ingerslund,
Gd.; Brændgd.; Damgd.; Kirkensgd.; Galtmose, Gd.; Nygd.; Musholm,
Gd.; Skidengd.; Fuglsang, Gd.; Kvistgd.; Guldbjærg, Gd.; Kubstrup, Gd.;
Flyvesgd. (9 Td. H.); Lille-Kubstrup, Gd.; Skovmose, Gd.; Brunsgd.;
Mosegd.; m. m.

Vandborg S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
202. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Sakristi paa Korets Nordside.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Norddøren og
eet Vindue spores. I Sydmuren en Kvader med et Menneskehoved. Ved Slutn. af
Middelalderen opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet,
af raa Granit og Munkesten, Skib og Kor fik Hvælvinger, og det hvælv. Sakristi
opførtes. Et Vaabenhus skal ifl. Traditionen være opf. mod N. af Præsten Christen
Madsen (der havde sit Værelse ovenpaa til sin Død 1530); det blev nedbrudt
1810-20, og Taarnrummet er nu Vaabenhus. Rigt udsk. Altertavle i Renæssancestil
fra 1624 med et senere Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:33:23 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free