- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
510

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dybe Sogn (Vandfuld Herred) - Ramme Sogn (Vandfuld Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vederlanggaard, var en Hovedgaard, der ejedes 1473 og 1485 af Jes Steen (af
Familien Steenfeld), 1491 af Christen Steen; Jørgen Steen, g. m. Maren Juel, solgte V.
til Biskop Jørgen Friis i Viborg; Ulf Kalf til Bjørnstrup og Karen Jesdatter solgte
derimod 1506 hendes Søsterlod i V. til Hr. Niels Høg til Eskjær. — Grobsgaard
tilhørte 1598 Godske Krabbe. — Herup (Heirup) ejedes ved Aar 1500 af Jep Puder,
Nordybe 1626 af Niels Brun. De to sidstnævnte Gaarde solgte Erik Juel 1649 til
Fru Ide Lange. Herupgd. ejedes 1718 af Anders Rosenkrantz til Tirsbæk, der 1705
havde faaet den tilskødet af Niels Ibsen til Tviskloster. — 1430 skødede Thomes
Borri eller Berrii i „Heggum“ til Gudum Kloster Gaardene Flanszmoesze, Kaszberrig
og Fagre i „Dybeck“ Sogn.

Ved Herup er der fredlyst 4 Gravhøje. — Ved Helligkildegd. har der været
en hellig Kilde.

Ramme Sogn, Anneks til Dybe, omgives af dette, Hove Sogn,
Skodborg Hrd. (Lomborg og Bøvling S.) og Fjaltring Sogn. Kirken, mod Ø.,
ligger 1¼ Mil S. V. for Lemvig. De ikke videre højtliggende, jævne Jorder
ere overvejende lerede med Ler, til Dels Grus til Underlag, mod S. dog
sandede. Ramme Aa gennemløber Sognet og danner Sydvestgrænsen.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Bækmark til Dybe Sogns Sydvestgrænse
og Vem-Lemvig Banen.

Fladeindholdet 1896: 3604 Td. Ld., hvoraf 1243 besaaede (deraf med Rug
240, Byg 82, Havre 533, Frøavl 5, Blandsæd til Modenhed 141, Grøntf. 18,
Kartofler 41, andre Rodfr. 183), Afgræsning 1160, Høslæt, Brak, Eng m. m. 754, Have
21, Skov 4, Moser 23, Kær og Fælleder 146, Hegn 10, Heder 105, Veje og Byggegr.
128, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 200 Heste, 1104 Stkr. Hornkv.
(deraf 468 Køer), 561 Faar, 459 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895:
154 Td.; 38 Selvejergde. med 141, 49 Huse med 13 Td. Hrtk. og 17 jordløse
Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 778 (1801: 263, 1840: 346, 1860: 389, 1890:
598), boede i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat.
Virksomh., 374 af Jordbr., 5 af Gartneri, 108 af Industri, 23 af Handel, 44 af forsk.
Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet: Ramme Kirke (1340: Rammingh, 1491: Raminggord) og
Skole. Bonnet, 2 Gde., med Forsamlingshus (opf. 1897), Mølle, Gæstgiveri,
Jærnbane- og Telegrafst.; Lundgd.; Troldvad, Gd.; Marsbjærg, Gd. med
Huse; Rammehave, Gd.; Arnbjærg, Gd.; Hjortkjær, 2 Gde. med Huse;
Rammeskov, 2 Gde. (en paa 8 Td. H.); Rammedige, Hus (tidligere Kro);
Bjærggd.; Høj, 2 Gde.; Plovgd.; Ramme Stationsby med Markedsplads
(Marked i Aug.), Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst.; Yderstræde, 2 Gde.;
den gml. Præstegd. (før Sundsdal); Kirkegd., Døj, Gd.; Vium, Gd.;
Hovedgaarden Rammegaard, med Vandmøllen Overmølle, har 17½
Td. H.; Bommerhede, 2 Gde.; Gliphede, Gd.; Pindsmark, Gd.; Mosebol,
Gd.; Bækdal, Gd.; Fladhede, Gd.; Sønderby, Gd.; Volder, Gd. (11 Td.
H.); Søndermark, Gd.; Østergd.; Vestergd.; Vestermark, Gd. Højmølle.
Vester- og Mellemmølle, Vandmøller.

Ramme S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 204.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og 6 Vinduer ses
tilmurede. Omtr. 1450 opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til
Skibet, væsentlig af Munkesten, og Koret fik Hvælving. Smuk, udsk. Altertavle i
Renæssancestil fra 1620 med Skramernes, Vindernes, Sparre-Kaasernes og
Huitfeldternes Vaabener; i Midtfeltet en Kopi af Carlo Dolcis Christus med Brød og Vin.
Kalken er 1631 skænket af Hartvig Huitfeldt og Marine Skram. To Monstranser,
oprindl. fra Saxo Kirke i Norge, ere siden 1879 i Nationalmuseet. Romansk
Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:13 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free