Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sevel Sogn (Ginding Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udskrivningskr.’ Lægd 164 a (vestre) og 164 b (østre Distr.). Kirken tilhører
Sognebeboerne, Filialkirken ejer sig selv.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kor og
Skibets østlige Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Dørene
(tilmur.) og et Vindue ere bevarede. Af Materialet fra den efter 1554 nedbrudte
Trandum Kirke (se ndfr.) forlængedes Kirken mod V., paa Sokkel med Skraakant, og
Taarnet (forhøjet 1574, fuldendt 1577), af Granitkvadre og Mursten, tilføjedes;
Taarnrummet, oprindl. hvælv., har nu fladt Loft ligesom Skib og Kor. Vaabenhuset, af
Mursten, er opf. 1765. Trefløjet udsk. Altertavle fra 1515 med Korsfæstelsen i
Midtpartiet (fjernet 1858, men restaur. og genindsat 1899). I det 1818 fjernede, men 1902
atter opstillede Alterbord af Sten er et Relikviegemme. Granitdøbefont med
Udhugninger. Udsk. Prædikestol fra Slutn. af 16. Aarh. Flere udsk. Stolestader, hvoraf
2 med Juelernes Vaaben. I Vestenden et Pulpitur (fra Juelernes Tid, med Apostlene,
malede 1858) og et Orgel fra 1873. I Kormuren Ligsten over Maren Juel, † 1624,
Enke efter Erik Rosenkrantz. I Kirkegulvet en slidt Ligsten. Et Epitafium over Kjeld
Juel er borttaget 1858. En Begravelse under Koret blev s. Aar tilstoppet med Sand.
Trandum Filialkirke er opf. 1891 i romansk Stil af røde Mursten (Arkit.: J. C.
Weber), indviet 17/12 1891. Den bestaar af Skib, Kor og Taarn mod V., med
Bjælkeloft; Vaabenhus i Taarnet. Altertavlen er Thorvaldsens Christus i Gibs; Prædikestolen
er af Egetræ, Døbefonten af Granit. Kirken ligger paa samme Plads som den efter
1554 nedbrudte Kirke, der var opf. af Granit paa Sokkel med Skraakant og bestod
af Skib og Kor med Apsis samt senere tilføjet Taarn og Vaabenhus. Da Grunden
ryddedes 1882, fandt man Bygningens Fundamenter, ligesom mange Rester af Grave.
Af dens Inventar findes i den nuv. Kirke Alterstagerne og Dørnøglen; en tilhuggen
Granitkvader (med Aarst. 1554-1891) fra den gml. Bygning er indmuret i Kirkemuren;
over Indgangsdøren sidder en Marmorsten, med Indskr. fra 17. Aarh. Trandum
Sogn bestod af det nuværende Østersogn. Ved Kongebrev af 12/1 1554 fik Iver
Juel Tilladelse til at nedbryde Kirken og bruge den til Sevel Kirkes Bygning og
til at slaa de to Sogne sammen mod at holde Sevel Kirke vedlige og udlægge en
god Præstegd. dertil. (A. Jensen, Beskr. af Trandum Sogn, 1897, Manuskr. i
Nationalmus. Arkiv).
I Sognet har ligget Stubber Kloster (gml. Form: monasterium Stubbethorp), et
Nonnekloster formentlig af Benediktinerordenen, bygget paa en lav Landtunge ud
i Stubbergaard Søs vestl. Del. Stiftelsesaaret kendes ikke, men Klosteret nævnes
første Gang 1268, da det i et Testam. betænktes med en Gave. Dets Historie er
i øvrigt lidet kendt. 1274 fik den fordums Marsk Johs. Kalf Vinderupgd. tilskødet
bl. a. med Forpligtelse for sig og Efterkommere til at forsyne Klosteret og alle
Kirkerne i Hjerm og Ginding Hrdr. med Brød og Vin. I 1. Halvdel af 15. Aarh. fik
Klosteret med to adl. Damer, som indgave sig deri, Hanbjerg Hovgd., samt af
Ridderen Lyder Kabbel Grundvadsgaard i Ramsing Sogn, Salling; 1504 pantsatte det
Savstrup Gaard og Mølle til Niels Clemmentsen. Af Kirker ejede det Haderup og
Trandum og vistnok ogsaa Sevel, Sal (Ginding Hrd.) og enkelte andre. I Spidsen for
Klosteret stod en Priorisse, medens en Prior (ofte en verdsl. Adelsmand) styrede
Jordegodset og sørgede for Nonnernes Underhold. Under de vanskelige Forhold
paa Reformationstiden led Klosteret meget; 3 Gange blev det plyndret. 1536 kom
det under Kronen og forlenedes 1538 til Mag. Iver Kjeldsen Juel bl. a. med
Forpligtelse til, at han skulde underholde de endnu tilbageblevne Nonner, paa den Tid
12; 1547 købte han imidlertid for 12,765 Dl. Klosteret med tilliggende Gods af
Kronen og oprettede det til en Hovedgaard under Navn af Stubbergaard. Efter ham
gik S. over til Sønnen Kjeld Juel, † 1606, hvorefter Enken Christence Juel ægtede
Kjeld Krabbe († 1612) og saa Knud Gyldenstierne, der 1620 skrev sig til S. Efter
Fru Christences Død 1658 deltes Gaarden mellem hendes Arvinger, Fr. Munk, Fru
Anne Munk, Joh. Rantzau, Frands Rantzau til Estvadgd. m. fl. og var saa godt som
ikke beboet i over 150 Aar; 1678 var der 14 Lodtagere, ja en Tid skal der endog
have været 24. Efterhaanden blev der dog færre Dele; 1754 var den delt mellem
Major Fr. Sehested til Rydhave, Christen Linde til Tirsbæk og Morten Qvistgaard
(† 1783), hvilken sidste efterhaanden samlede den halve Gaard, som han 1778 solgte
for 17,000 Rd. til Peder Hansen til Landting, og han solgte den (12, Mølle 6,
Tiender 6 og Bøndergods 154 Td. H.) for 20,000 Rd. og 20 danske Dukater til Stiftamtmd.
Niels Sehested til Rydhave, som havde den anden Halvdel efter Svigerfaderen Jens
Sehested, der alt ejede den 1768. Niels Sehested udparcellerede Gaarden, og efter
hans Død 1821 sattes Hovedparcellen til Aukt., men blev først c. 1825 købt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
