- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
553

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvis Sogn (Hammerum Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

28, Heder 1880, Veje og Byggegr. 151, Vandareal m. m. 30 Td. Kreaturhold 1898:
313 Heste, 1443 Stkr. Hornkv. (deraf 737 Køer), 2535 Faar, 705 Svin og 15 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 122 Td.; 45 Selvejergde. med 97, 88 Huse med 25 Td.
Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 894 (1801: 260, 1840:
455, 1860: 641, 1890: 821), boede i 162 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19
levede af immat. Virksomhed, 650 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 81 af Industri, 5 af
Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 47 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet: Tvis Kirke med Kirkehus og Stald samt „Skovhuset“ med
Plantage, Andelsmejeri og Gaarden Lauralyst med Jærnbanehpl. Saml. af
Gde. og Huse: Tvislund, Gde. med Skole; Høveds, Gd.; Morre, Gde.;
Urlund, Gd.; Ugelkjær, Gde.; Grydholt, Gde.; Brejnholt, Gd. med Skole;
Lindholt; Tusholt, Havris, Gd.; Vasehus Kro; Hingebjærg, Gd.; Gedbo, Gde.;
Skavtrup, Gde. med Skole og Mølle; Kibæk, Gde.; Stokvad, Gd.; Majgd.;
Smedegd.; Halgde. med Skole; Peterslyst, Gd., med Redningshjemmet Godthaab
(se S. 465); Munkbro, Gd.; Nybo, Gde.; Amalielyst, Gd.; Uregd.;
Tvismølle, Gd. med Vandmølle; Tviskloster, Gd.; m. m.

Tvis S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under
Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue-og Lægedistr., 11.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 167. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.

I Stedet for den ældre Kirke, der var en grundmuret Fløj af Gaarden Tviskloster,
og som indviedes 1698, da den gamle Klosterkirke blev nedbrudt (se ndfr.), er der
1884 opf. en ny, som er i romansk Stil af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor
samt Taarn mod V. Loftet er kasseteret. Altertavlen, fra Midten af 18. Aarh. med
et Midtparti af Alabast (de hellige tre Konger) fra Renæssancetiden, de malmstøbte
Alterstager fra sen Middelalder, Kalken fra 1671, med Mormands og Buchwaldts
Vaabener, den romanske Granitdøbefont og Prædikestolen ere fra den forrige Kirke.

I Sognet har ligget det i Beg. af Vald. I’s Regeringstid for Cisterciensermunke
stiftede Tvis Kloster. Navnet skreves i ældre Tid Tvissel og Thysel; paa Latin kaldtes
Kl. Tuta vallis (den sikre Dal) dels paa Grund af nogen Lighed med det danske
Navn, dels paa Grund af dets Beliggenhed i et bredt og dybt Dalstrøg, der fra
Storaas Løb aabner sig mod S., til alle Sider begrænset af høje Banker. Stifteren
var Prins Buris, Henrik Skadelaars Søn. Fundatsen er udstedt Marts 1163; ved
denne skænkede Buris Abbed Peder og Brødrene af Tvis sin Gaard Tvisel til
Opførelse af et Cistercienserkloster til Jmfr. Maries Ære, og han lagde hertil Skjerm
(ɔ: Skjærum) Birk med Jord, Skov, Eng, Mølle osv., Felding Birk, Hjerm Birk og
Kvistrup Birk. De første Munke lod han komme fra Herrisvad Kloster i Skaane,
der saaledes blev Moderstiftelse til Tvis. I Tidens Løb samlede Klosteret sig et
betydeligt Jordtilliggende, navnlig i Hammerum og de nærmest omliggende Herreder;
af Kirker ejede det Avlum, Mejrup og N.-Felding samt Skjærum Kapel. Erik Menved
stadfæstede 1308 dets Privilegier og gav det bl. a. Ret til at oppebære Sagefald af
alle 40 Marks Sager og derunder; 1314 fritog han det for at betale ved noget
Færgested eller Toldsted i Riget. I 16. Aarh. mødte Klosteret en Del Vanskeligheder;
1506 trættedes det med Predbjørn Podebusk om Gods i Ikast og Avlum Sogne, en
Strid, der først endelig afsluttedes 1516; 1506 maatte det pantsætte Gods i Maabjærg
Sogn og 1509 Munktoft i Mejrup Sogn til Niels Clemmentsen. Den sidste Abbed,
Anders Andersen, fik tilmeldt Herredagsbeslutningen af 1536, at det skulde staa
Munkene frit for at drage ud af deres Klostre, men vilde de blive, skulde de leve
kristeligt og prædike det hellige Evangelium uden al menneskeligt Digt og Paafund.
Aaret efter forflyttedes Abbed Anders til Vitskøl Kloster, og Tvis Kl. forlenedes da
til Biskop Oluf Munk, bl. a. mod at han skulde underholde de tilbageblevne Munke;
men 1547 købte han Klosteret af Kronen, og det blev nu en Herregaard, som
arvedes af hans Sønner Iver og Poul Munk. Med sidstnævntes Datter Anne kom
T. til Børge Trolle, idet han afkøbte Iver Munk hans Part. Senere tilhørte T. Ditlev
v. Buchwald, hans Enke Margr. Rantzau og Svigersøn Claus Ulr. Mormand; 1670
skødede Margr. Rantzau sin Del af T. til den yngre Børge Trolle, hvis Søn Erik T.
1689 skødede T. (40 Td. H. og en Del Gods) til sin Broder Niels T., der 1691
skødede T. (31 med en Del Gods) til Major Gabriel Grubbe, hvis Enke Anne Dyre
1703 skødede T. (31, i alt 232 Td. H.) til Niels Ibsen i Holstebro, paa hvis Opbudsbo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free