Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sunds Sogn (Hammerum Herred) - Gjellerup Sogn (Hammerum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirken, der er opf. 1897 paa den ældre, nu nedrevne Kirkes Plads (Arkit.: R.
Frimodt-Clausen) i romansk Stil af røde Mursten paa Granitsokkel, bestaar af Skib
og Kor samt Taarn med Spir mod V. Altertavle, fra 1611, Prædikestol, fra 1664,
Granitdøbefonten, med Relieffer, og et Krucifiks ere fra den gamle Kirke, ligesom
Klokken, fra 1459, med Indskrift i Minuskler. Den gl. Kirke (Skib, Kor og
Vaabenhus, mod S.) var for Skibs og Kors Vedk. fra romansk Tid af utilhugne Rullesten.
Filialkirken i Ildskov er opf. 1898 i romansk Stil af røde Mursten (Arkitekt:
Wiinholt) og bestaar af Skib og Kor med aaben Tagkonstruktion.
Ildskov (1496: Ildzhuorn, af orne, ɔ: Skov) har før været en Hovedgaard under
Hald Slot. Da Fr. II solgte dette Gods, stod i Skødet, at Gaarden „Jedskov“ eller
„Ildskov“ i Sunds Sogn skulde svare, foruden andre Afgifter, visse Kloder Jærn, hvilket
vidner om tidligere Tiders Jærnudsmeltning, der har været drevet i disse Egne.
Endnu 1857 kaldtes Kærene baade her og i Sinding, Tjørring og Ikast Sogne for
Malmkærene, og Vejene, f. Eks. omkring Skaaphus, Malmvejene.
Skaaphus skal være bleven oprettet i 17. Aarh. af Grev Chr. Rantzau af
Herningsholm til Faarehold (heraf formodentlig Navnet). S. tilhørte 1704 og 1714 Niels
Larsen, men laa 1751 under Herningsholm (s. d.) og havde fælles Ejere med denne,
indtil den (13, 11 og 211 Td. H.) 1779 af Birkedommer Peder Grønlund blev solgt
for 8000 Rd. til Peder Obel til Kjærgaardsholm. Han skødede 1779 S. for 9400 Rd.
til Jens Chr. Holmarch, der 1782 solgte S. (13 og 51 Td. H.) for 2315 Rd. til
Forpagteren Lauge Nissen. 1800 skødede Christen Hahle S. (10 Td. H.) for 3000 Rd.
til Jens Andersen af Laasby. Gaarden havde tidligere større Areal end nogen
anden i Landet. — Kvalsholm (Qualholm) var fordum en Hovedgaard, der havde
Navn efter Josva v. Qvalen. Ved 1660 ejedes den af Grev Chr. Rantzau. 1804 var
den (6 Td. H.) en Bondegaard under Herningsholm; 1759 laa den (8 Gaarde, 11 Td.
H.) under Skaaphus.
Sunds var i tidligere Tid et Pastorat for sig, indtil det ved Res. af 24/1 1821 blev
Anneks til Gjellerup; ved Reskr. af 10/11 1828 blev det atter et eget Pastorat.
Gjellerup Sogn omgives af Sunds, Ikast, Rind og Herning Sogne.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 4¾ Mil S. Ø. for Holstebro. De
højtliggende , temmelig jævne Jorder ere sandmuldede, ret frugtbare, flere Steder
med Lerunderlag. Langs Storaa (her: Højris Aa), som danner Nordgrænsen,
er der ligesom i den sydl. Del nu kun lidt Hede tilbage. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Silkeborg til Herning og Skanderborg-Skjern Banen.
Fladeindholdet 1896: 10,367 Td. Ld., hvoraf 3366 besaaede (deraf med Rug
996, Byg 441, Havre 1097, Boghvede 76, Spergel 13, Blandsæd til Modenhed 232,
Grøntf. 88, Kartofler 224, andre Rodfr. 193, andre Handelspl. 6), Afgræsning 2426,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 2490, Have 67, Skov 39, Moser 267, Kær og Fælleder
298, Hegn 20, Heder 1127, Veje og Byggegr. 258, Vandareal m. m. 9 Td.
Kreaturhold 1898: 646 Heste, 2349 Stkr. Hornkv. (deraf 1613 Køer), 1592 Faar,
1422 Svin og 55 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 237 Td.; 75 Selvejergde.
med 170, 196 Huse med 67 Td. Hrtk. og 67 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1901: 2122 (1801: 770, 1840: 1086, 1860: 1390, 1890: 1978), boede i 373
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 97 levede af immat. Virksomh., 1296 af Jordbr.,
21 af Gartneri, 312 af Industri, 54 af Handel, 106 af forsk. Daglejervirks., 73 af
deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjellerup (1340: Gøldorp) med Skole; Kirkeby med
Kirke, Præstegd. (fra 1901) og Mølle; Lund (Gjelleruplund) med Skole
og Forskole samt Børnehjemmet „Gamle Minder“ (opr. 1889 af Frk. P.
Th. Blom, † 1890, for daarligt stillede Pigebørn, særlig fra Kbh.); Over-
og Neder-Vraa; Birk med Skole og Forskole samt Mølle; Hammerum,
ved Landevejen, med Missionshus (opf. 1887), Forsamlingshus (opf. 1890
i Stedet for et tidligere, der først var Bygning for en 1867 opr. og 1884
nedlagt Folkehøjskole), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og
Telefonst.; Agerskov; Nørre- og Sønder-Fastrup; N.- og S.-Have med
Skole og Forskole; Langelund med Missionshus (opf. 1898); Skovby, ved
Landevejen; Busk med Skole og Forskole samt Mølle; Bjerregaard;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
