Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ikast Sogn (Hammerum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Telegrafst. samt Postekspedition; Hede med Skole; Favrholt (1340:
Fogherholt) med Skole og Missionshus (opf. 1896); Tulstrup med Skole og Mølle;
Siggaarde; Hold; Vaade med Fattiggaard (opf. 1880, Plads for 14
Lemmer); Grøde; Toftlund; Uregaarde (1506: Wrnehaffve); Lægdsgaarde;
Hesselbjærg; Fonnesbæk med Skole; Over- og Vester-Isen med Skole
og Mosestation; Isenvad med Filialkirke og Missionshus (opf. 1882,
genopf. 1886 efter en Brand); Lille Nørlund. Lindbjærg, Gde.; Hold, Gde.;
Ravnsvad, Gde. og Huse; Suderbæk, Gd.; Hagelskjær, Gde.;
Skalmstang, Gd.; Højris, Gd., har 16 Td. H., 440 Td. Ld., hvoraf 150 Eng,
40 Græsningsjord, 210 Ager, Resten Tørvejord og Hede; Overgd.;
Bøgild, Gde.; Remme, Gde. og Huse; Neder- og Overholt, Gde.; Drantum,
Gd.; Sand, Gd.; Rom, Gde.; Bøgeskov, Gde. og Huse; Tyvkjær,
Gd.; m. m.
Ikast S., en egen Sognekommune, delt i et nordl. og sydl.
Sognefogeddistr., hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro
Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og
Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 44a (nordl.) og
44b (sydl. Distr.). Kirken tilhører 4 Gaardmænd i Sognet, Filialkirken ejer
sig selv.
Kirken, paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
N. Skib og Kor, fladt Loft, ere fra romansk Tid (med Spor af Overgangsstil) af
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Murene ere senere omsatte; Korets Spidsgavl
er 1856 ommuret med Mursten. Norddøren og flere Vinduer ere bevarede. Paa to
Sten er der indhugget Indskrift om de kejserliges, Svenskernes og Østerrigernes
Besøg 1627, 1644 og 1864. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten. Vaabenhuset
er 1883 skalmuret med røde Mursten. Anselig Altertavle i Barokstil med et Maleri
fra 1871 (Christus) af Lyders. Bægerformet Granitdøbefont. Prædikestol i senere
Renæssancestil. I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel. Klokken, med Indskrift
i Minuskler, er fra 15. Aarh.
Filialkirken i Isenvad er opf. 1893 (indviet 17/12) af røde Mursten i gotisk Stil
(Arkitekt: Wiinholt) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med 4 Spidsgavle og
slankt Spir (til Spirets Top 87 F.). Kirken har kaseteret og dekoreret fladt Loft.
Altertavlen er udsk. og malet, af Træ, med et symbolsk Billede i Midten (Lammet)
og et Metalkrucifiks.
Højris tilhørte 1618 Christen Krag, 1635 Erik Lykke, 1648 dennes Enke Fru
Mette Lange. 1692 skødede Sophie Gyldenstierne, Enke efter Jens Sehested til
Holmgd., og Axel Sehested til Timgd. H. (10 Td. H.) til Forpagter Christen Andersen
Møller; 1705 fik Niels Jørgensen Møller H. tilskødet; 1736 tilhørte den Christen
Madsen († 1741), paa hvis Enkes Dødsbos Aukt. den 1737 blev solgt for 2120 Rd.
til Hans Rosborg, der 1750 skødede H. (6 og 34 Td. H.) til sin Søn Skovrider H.
T. R. († 1779), der 1766 skødede H. (10, 14, i alt 93 Td. H.) for 7400 Rd. til Nic.
Busch og Søren Thygesen, men senere ved Udlæg fik H. tilbage, hvorefter han
1771 solgte H. (10, i alt 34 Td. H.) for 3032 Rd. til Major Frands Friedenreich.
Senere kom H. til Herredsfoged, Kammerr, Casp. Møller, † 1824, derefter til Lund
og Familien Godt, hvorpaa den 1901 for c. 100,000 Kr. købtes af den nuv. Ejer,
N. C. Sørensen.
Gaarden Tulstrup tilhørte i 17. Aarh. Laurids Friis, hans Søn Sivert Friis og
siden Manderup Due.
I den sydøstl. Del af Sognet findes Fandens Dige, en c. 8 F. bred, knap 2 F.
høj Jordvold, der begynder neden for den nordl. Fod af Ballebjærg og strækker sig
c. 1200 F. herfra mod N. V. Efter Sigende skal Diget have strakt sig endnu 2000
F. mod V. N. V., men af dette Parti er nu intet bevaret. Diget er antagelig en
Vejspærring fra Oldtidens Slutn. eller den tidlige Middelalder. Paa Johs. Meiers
Kort fra 1661 findes nær Diget afsat en Plads, „Schauenwold“, med en Række
mindre, indhegnede Jordstykker. — I Præsteindberetn. 1638 nævnes flere Skove i
Sognet, deribl. Isen Skov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
