Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hee Sogn (Hind Herred) - No Sogn (Hind Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grev Otto Rantzau til Rosenvold, hvis Søn Grev Chr. R., † 1771, 1770 solgte V.
(104, 54 og 483 Td. H.) for 48,000 Rd. til Jens Hvas til Tviskl. († 1773) og Andr.
Høyer til Søndervang, hvilken sidste 1778 skødede V. (104, 87 og 404 Td. H.) for
46,000 Rd. til Peder Nissen, der 1784 skødede den (104, 87 og 446 Td. H.) for 59,000
Rd. (ombyttede den med Spøttrup) til Matthias Richter (se under Spøttrup, IV S. 635),
der 1792 bortsolgte Godset, hvorefter Hovedparcellen (26, 33 og 1/2 Td. H.) 1795
solgtes for 7000 Rd. til Birkedommer P. Grønlund, † 1819. Hans Datter bragte den
til sin Mand P. Brusen, † 1829, hvorpaa den købtes af T. C. Clemmensen for 2520
Rd. Sølv, og han solgte den 1830 for 3200 Rd. Sølv til Christen Sørensen; 1861
gik den over til Sønnen S. Christensen og i 1900 for c. 63,000 Kr. (efter at 52 Td.
Ld. vare solgte til Jærnbanen) til dennes Søn Chr. Sørensen, den nuv. Ejer. (Om
Ejere af Voldbjærg, se P. M. Nødskov, i „Iris og Hebe“). — Hovedbygningen,
som i 18. Aarh. bestod af 3 Fløje af Egebindingsværk, og som har ligget i den
nuv. Have, omgiven af Volde og brede, nu væsentlig opfyldte Grave, blev nedbrudt
1794. Pladsen er nu stærkt afgravet. Den nye Bygning brændte ved Lynnedslag
1874; nu er der en Hovedfløj og to Sidefløje, i 1 Stokv. af Grundmur. C. 800 F.
S. V. for den nuv. Gaard ligger det endnu delvis bevarede Voldsted for det
ældste Voldbjærg, aflang-firkantet, 85x115 F., 4 F. højt og omgivet af Grave; mod
Ø. førte en Dæmning eller Bro over Graven; i Banken er der optaget henved 50
svære Egeplanker, formentlig anvendte til Pilotering.
Agersbæk har været en Hovedgaard, som 1533 tilhørte Splid Bang: senere ejedes
den af Albert Friis til Haraldskjær, † 1601, hans Datter Lisbet F. 1605; 1627 solgte
Tønne Friis den paa sin afdøde Mosters Arvingers Vegne til Niels Krag, hvis Svigersøn
Hans Juul solgte den 1650 til sin Svoger Otte Krag. Snart efter har den vistnok mistet
sin Frihed. — I Hee har ligget en Hovedgaard; 1465 nævnes Christiern Knutsøn
(Harbou) af H., Væbner.
No Sogn, Anneks til Hee, omgives af dette, Rindum og Velling Sogne,
Bølling Hrd. (Lem og Olstrup S.) og Hover Sogn. Kirken, omtr. midt
i Sognet, ligger henved ¾ Mil N. Ø. for Ringkjøbing. De ikke videre
højtliggende, noget bakkede Jorder ere sandede med Kær og Moser samt
Heder. En Del af Femhøjsande Pl. og Velling Pl. (se S. 597-98).
Gennem den vestl. Del gaa Landevejen fra Ringkjøbing til Holstebro og gennem
Sydspidsen Ringkj.-Herningvejen og den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 5665 Td. Ld., hvoraf 1297 besaaede (deraf med Rug
404, Byg 97, Havre 383, Boghvede 18, Spergel 118, Blandsæd til Modenh. 66,
Grøntf. 32, Kartofler 115, andre Rodfr. 61), Afgræsn. 1783, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1041, Have 18, Skov 126, ubevokset 24, Moser 17, Kær og Fælleder 394,
Hede 820, Veje og Byggegr. 140, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898:
202 Heste, 931 Stkr. Hornkv. (deraf 586 Køer), 972 Faar, 496 Svin og 29 Geder.
Ager og Engs Hrtk. se Hee Sogn. Befolkningen, 1/2 1901: 693 (1880: 737, 1890:
701), boede i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh.,
553 af Jordbr., 6 af Fiskeri, 82 af Industri, 4 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks.,
30 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen No (1340: Noo) med Kirke, Skole, Forsamlingshus
(opf. 1888) og Mølle. Saml. af Gde. og Huse: Heager, Lybæk,
Lybækmose (Huse), Grimstrup, Oxfeld, Øster-No. Enkelte Gde.: Nobæk,
Gammeltoft, Nobjærg, Noklit, Nygd. Røgind Kro, Mølle.
No S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, der bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Pyramidetag mod V., er
opf. 1877, indviet 1878 (Arkitekt: J. B. Løffler), af røde Mursten paa Granitsokkel, i
romansk Stil. Taarnet, hvis Underrum er Forhal, over hvilken et Pulpitur med
Rundbuer ind til Skibet, har Indgang fra V. Kirken har Bjælkeloft. Altertavle i
Renæssancestil (oprindl. fra Ringkjøbing Kirke) med et nyt Maleri (den korsfæstede) af
C. Hansen. Romansk Granitdøbefont, som skal være fra den gamle No Kirke (hidført
fra Ringkj.). Klokke fra et 1811 strandet engelsk Skib.
No Sogn blev udskilt af Hee Sogn ved kgl. Res. af 30/3 1878. Men No har tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
