Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister / 613 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ny Sogn (Hind Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S. og Materialhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere af Mursten med
indblandede Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre ere bevarede; paa
Koret ses Spor at de oprindl. Vinduer. Senere ere Skibets og Korets Mure
delvis omsatte, og Taarnet, med Bjælkeloft og Pyramidetag samt Spidsbue ind til Skibet,
Korsarmene, med Hvælvinger (2 i hver) og Rundbuer ind til Skibet, Vaabenhuset og
Materialhuset tilføjede. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil. Romansk
Granitdøbefont med Rundstave. Epitafium med Malerier over Præsten Jens Nielsen
Krag, † 1688, Hustru og Børn; et andet over Student Johs. Anton Barchman, † 1700.
I den nordl. Korsarm Epitafium over Hans Krabbe, † 1647, og Hustru, med flere Figurer.

Kapellerne i Lyngvig og Havrvig ere opf. 1869 i Rundbuestil af røde
Mursten og bestaa af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. De have Bjælkelofter;
Klokken ved Kirkerne hænger i en Kam paa Østgavlen. Havrvig Kapel, der ligger
paa en stenet, ufrugtbar Slette („Havrvig Slæde“), er det mindste.

Fiskerboder ved Søndervig.

Søgaard har været en Hovedgaard, der tilhørte Søren Stygge 1497, Niels Stygge
1580, senere Hans Krabbe, † 1647, og Fru Christence Juul († 1659), Oberst Chr.
de Müller, som 1654 pantsatte sin Part af S. til Jmfr. Magdalene Holck; 1661
skødede Axel Juul, Jmfr. Kirsten Juul og Fru Birgitte Juul halve S. (18 Td. H.) med 10
Gaarde og Bol, som de havde arvet efter deres Søster Fru Christence Juul, til Niels
Enevoldsen Harbou († 1675), der 1662 af Fru Margr. Stenov, Tyge Kruses, og 1663
af Magdalene Holck købte
andre Dele i S., som han
1674 pantsatte for 4900
Rd. Sp. til Laurids Jensen
paa Østertoft; Harbous
Enke Fru Kirsten Orning
(† 1718) maatte for
Fattigdom gaa fra Gaarden, og
Jensen blev Ejer, † 1681;
de næste Ejere vare
Amtsforvalter Rasmus
Andersen († 1696),
Svigersønnerne Tolder Elias Lauridsen
(† 1699), der 1697
pantsatte S., 20 Td. H., for 3900
Rd. til Chr. Ulrik Schultz,
† 1709, og Mogens
Henriksen Vendelbo samt deres
Enke Ide Sophie
Rasmusdatter, som 1721 maatte
indføre Bodil Jørgensd. Høxbro, Borgmester Stefan Hofgaards Enke, i S. for en
Gæld paa 5512 Rd. Kroner og 646 Rd. K. 1723 ejedes S. af Peder Pedersen Bagge,
† 1728, hvis Enke, Johanne Nielsd. Kolding († 1772) 1770 overdrog S. (18, 56 og
204 Td. H., vurderet til 13,549 Rd.) til sin Svigersøn Henr. Ammitzbøl († 1795), efter
hvem S. (20, 112 og 376 Td. H.) overdroges til Sønnen Kancelliassessor Hans Peter
A. († 1821). Efter Enkens Død 1830 blev Godset bortsolgt — hele Klitten, som
hørte til Søgd., købtes af Beboerne —, og Gaarden købtes af M. Vejlgaard, som
udparcellerede den. Nu bestaar den af 4 Bøndergaarde. — Den gamle
Hovedbygning, der bestod af 3 Længer, nedbrødes af M. Vejlgaard; den store Ladebygning,
der var den sidste Rest, brændte ved Lynnedslag 1844. Borggaarden, der har været
omgiven af Volde og Grave (udjævnede af Vejlgaards Søn), skal have ligget noget
V. for det nuv. Stuehus paa den største af Gaardene.

Hindø (i kommunal Hens. hørende til Hee Sogn, se S. 599) paa Holmsland var en
adl. Sædegaard, som Otte Kaas ved 1650 solgte til Rigsrd. Niels Krag, hvis Søn
Rigsrd. Otte Krag derefter ejede den. — Provstgaard tilhørte i katolsk Tid Provsten
for Harsyssel.

Holmsland (tidligere: Nørbyholm) kaldtes tidligere en Ø (i gamle Dage har den
vistnok været flere Øer), da den mod Ø. begrænses af Von Aa, over hvilken fører
en 1814 anlagt Bro ved Bandsby — foruden den S. 454 omtalte Bro (i
Gammel Sogn) —, medens den mod V. skiltes fra Klitten ved et smalt, grundet
Vanddrag „Sandene“, der, ligesom Von Aa nu, forbandt Ringkjøbing- og Stadil Fjorde; men
det er nu næsten tilgroet, væsentlig paa Grund af to Dæmninger, der lagdes over
det 1864, da man udtørrede Vester Stadil Fjord, den nordl. ved Hovvig, den sydl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>