- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
624

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dejbjærg Sogn (Bølling Herred) - Hanning Sogn (Bølling Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


I Sognet Dejbjærg Kirke (1340: Døthbyergh, 1381: Dodbergh), Præstegd.
og Missionshus (opf. 1897), og Byerne: Gamle Dejbjærgby med Skole
samt Jærnbaneholdeplads; Leding med Skole; Kongsholm med Vandmølle;
Alkjærsig; Vognbjærg; Nysted; Vesterager; Bækbo med Fattiggaard (opf.
1871, Plads for 32 Lemmer). Hovedgaarden Dejbjærglund har 18¼
Td. H., 513 Td. Ld., hvoraf 340 Ager, 40 Eng (10 i Skjern Sogn), 126
Plantage, Resten Gaardspl., Have og Veje. Sorte Kro, Huse; Terninggde.;
Sandager, Gde.; Gammelgde.; Rabjærg, Gde. med Skole; Ugelbjærg og
Bjørnemose, Huse. Enkelte Gde.: Hedegd.; Kjærgd.; Store- og
Lille-Skindbjærg; Stampen; Letager; Lyager; Lilbæk; Bundsbæk med
Vandmølle; Skydstofte; m. fl.

Dejbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.)
og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt
5. Udskrivningskr.’ 3. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Koret og
den østlige Del af Skibet, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre
baade ud- og indvendig, paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.),
Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. Senere forlængedes Skibet mod V., af
Granitkvadre fra den nedbrudte Finderup Kirke (se ndfr.), og Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af
Munkesten, tilføjedes. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk
Granitdøbefont med Dobbeltløver (Kummen hidrører vistnok fra Finderup Kirke). Gotisk
Præste- og Degnestol. Herskabsstol med Anders og Mette Skrams Vaabener, som paa
Prædikestolen, og Aarst. 1614. I Koret en lille Klokke fra katolsk Tid. Paa
Kirkegaarden en romansk Ligsten.

Dejbjærglund tilhørte Offe Skram, 1537 hans Hustru Fru Anne Juel, Sønnen
Hartvig S. († 1550), dennes Søn Anders S., hvis Datter Ellen bragte den til sin
Mand Henrik Lange, der nedbrød sin anden Gaard Oldager (se S. 628) og lagde
dens Jorder ind under D.; dernæst dennes Søn Christen L., † 1677, hvis Enke Sophie
Rostrup 1697 solgte D. (56 og 205 Td. H.) til Jørgen Grubbe Kaas til Rybjærg;
hans Søn Kommandør Hans K. solgte 1724 D. (56 og 213 Td. H.) til Forpagter
Chr. Krarup († 1769), der 1768 skødede den til Laurids Ramsing; han skødede den
(56, 209 og Mølle 6 Td. H.) 1791 for 31,000 Rd. til Landvæsenskommissær Peter
Chr. Petersen, der s. Aar solgte den (37, Mølle 6 og nogle Enge 8, i alt 25 Td. H.
Hovedgaardstakst og 50 Td. H. Bøndergods) for 11,630 Rd. til den tidligere Ejer
Ramsing. Godset blev frasolgt, og Gaarden deltes senere i D. og Margrethelund, som
købtes og sammenlagdes omtr. 1840 af Dresler; 1882 købtes den for 112,000 Kr. af Bruun,
1887 for 72,000 Kr. af A. J. Buchwald; i 1900 blev den overtaget af Vest- og sønderj.
Kreditforening, som 1902 solgte den for 47,000 Kr. til den nuv. Ejer,
Landbrugskand. N. C. Nielsen. — Hovedbygningen, een Længe i 1 Stokv. med høj Kælder,
er opf. c. 1850 af Dresler. Omtr. samtidig nedbrødes Resterne af den gamle Gaard,
der laa lidt S. for den nuv.; den var opf. af Henrik Lange og bestod af 4 Fløje,
omgivne af Grave, af hvilke endnu ses Rester.

I Dejbjærg Bakker er der paa en opkastet Høj 30/5 1898 afsløret et Mindesmærke
(to Granitsten paa en muret Granitsokkel, i alt over 6 Al.) for E. Dalgas.

I Sognet er der fredlyst 14 Gravhøje. — I 1881 og 1883 fandtes 2-4 F. dybt
i Dejbjærg Præstegaardsmose Dele af to mærkelige Vogne fra den ældste Jærnalder.
Stykkerne laa spredte over en større Plads, idet Vognene før Henlæggelsen,
sandsynligvis som et Offer til Guderne, maa antages at være skilte i deres enkelte Dele.
Af den ene Vogn, hvis Kasses Side- og Endestykker dækkes af rigt ornamenterede
Broncebeslag, forefandtes største Parten; den anden var derimod meget ufuldstændig.
(Se Henry Petersen, Vognfundene i Dejbj. Præstegaardsmose, Kbh. 1888).

Hanning Sogn, Anneks til Dejbjærg, omgives af dette, Lem, Brejning,
Vorgod, Herborg, Sædding, Bølling og Skjern Sogne. Kirken, mod S. Ø.,
ligger 2½ Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder ere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0656.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free