- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
632

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borris Sogn (Bølling Herred) - Faster Sogn (Bølling Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Renæssancestil. Krucifiks fra romansk Tid og et legemsstort Mariabillede med
bevægelig Haand. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.

Alergaard tilhørte 1658 Gunde Rostrup, 1667 Hans Rostrup, der 1675 skødede
4/5 A., som han og hans Broder Jørgen R. havde arvet efter deres Søster Jfr. Elsebe
Dorete R., til deres Svoger Christen Henriksen Lange til Dejbjærglund. Senere
tilhørte A. Karen Jacobsdatter († 1737) og hendes Mand Mads Aler; 1755 skødede
Jens Christensen Aler den (9, i alt 29 Td. H.) for 1500 Rd. til sin Søn Mads Jensen A.

Amtsprovst Chr. Joh. Lodberg Krarup, † 1820, oprettede 1806 i Borris det første
jydske Skolelærerseminarium, hvis Forstander han var til sin Død 1820, og til
hvilket han 1815 ifl. Bevill. knyttede et Skolebogtrykkeri. Seminariet blev ophævet
1826. Paa Kirkegaarden staar en Mindestøtte (bornholmsk Sandsten med hvid
Bikube og Vase af Marmor) for Krarup og Hustru.

Borris søndre Hede, c. 3500 Td. Ld., er købt af Staten og skal fra 1903 af
anvendes som Plads til Skydeøvelser for de jydske og fynske Regimenter.

I Sognet er der fredlyst 12 Gravhøje, deribl. ved Dalager en 130 F. lang
Langdysse og ved Debelmose 7 runde Gravhøje.

Før Reformationen hørte Skarrild, S.-Felding og Borris Sogne sammen og
bestyredes af en saakaldet Ridepræst. Maaske har han ogsaa bestyret de tre Annekser,
Arnborg, Assing og Faster, som sagtens alt dengang vare annekterede (se Teol.
Tidsskr. 1892 S. 31).

Faster Sogn, Anneks til Borris, omgives af dette, Skjern, Bølling,
Sædding og N.-Vium Sogne. Kirken, mod S., ligger henved 3½ Mil Ø. S. Ø.
for Ringkjøbing. De højtliggende, bølgeformede Jorder ere dels
muldsandede, dels sandede, for det meste med Lerunderlag; mod N.
Hedestrækninger. I den sydl. Del gaar en Landevej fra Skjern Station til Kjelstrup.

Fladeindholdet 1896: 5964 Td. Ld., hvoraf 1492 besaaede (deraf med Rug 300,
Byg 113, Havre 742, Boghvede 50, Spergel 124, Blandsæd til Modenhed 20, Grøntf.
9, Kartofler 109, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 1562, Høslæt, Brak, Eng m. m. 809,
Have 21, Hegn 10, Moser 84, Kær og Fælleder 164, Heder 1725, Veje og Byggegr.
96 Td. Kreaturhold 1898: 283 Heste, 989 Stkr. Hornkvæg (deraf 654 Køer),
1157 Faar, 609 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 104 Td.; 36
Selvejergde. med 79, 80 Huse med 25 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1901: 687 (1801: 192, 1840: 302, 1860: 406, 1890: 626), boede i 140 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 532 af Jordbrug, 4 af
Gartneri, 40 af Industri, 6 af Handel, 1 af Daglejervirks. og 28 af deres Midler.

I Sognet: Faster Kirke, Skole og Andelsmejeri, og Byerne: Kjelstrup;
Hannerup; Klokmose; Astrup med Pogeskole, Kro og Mølle; Fasterlund
med Skole; Ejstrup med Pogeskole. Lodal, Gde.; Fasterkjær, Gde. Astrup
Hede
, Huse. Fastergaard.

Faster S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 5.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, med flade Lofter, fra romansk Tid af
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og et senere tilføjet Vaabenhus mod S., af
Granitkvadre og Mursten. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede.
I Skibets og Korets Mure (senere omsatte) ses 4 Kvadre med udhugne Halvkugler.
Alterbord af Granitkvadre, Altertavle i Renæssancestil med Maleri (Den fortabte Søns
Hjemkomst). Alterstagerne ere skænkede 1638 af Søren Greversen og Hustru.
Prædikestol i Renæssancestil fra 1576.

Markvard Eriksen fæstede 1534 Fastergaard af Niels Mikkelsen og hans Fæstemø
Kirsten Lauridsdatter; siden ejedes den af Søren Skovgaard, som fik den af sin
Hustrus Fader 1552; 1579 mageskiftede Kronen den til Iver Lunge; 1638 skrev Jfr.
Margr. Sandberg sig til F.; 1660 blev den af Sivert Brockenhuus skødet til Erik
Krag; 1771 var den en Bondegaard (17 Td. H.) under Lundenæs. — Fasterkjær og
Fasterlund hørte 1652 under Slumstrup.

Ved Klokmose er der fredlyst 4 Gravhøje, deribl. en stor Høj af Gruppen Bukhøje.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free