Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra mange af Landets Egne for at forsyne sig med fremmede Varer, især Klæde
og Fløjel (man drog til R. og lod sig Klæder skarre, som det hedder i de gamle
Folkeviser, hvori R. ofte omtales), navnlig ved de to store Markeder om Foraaret og
Efteraaret. Byens mest glimrende Tid som Handelsby falder vistnok omkring Aar 1200, men
den bevarede sit Ry som saadan hele Middelalderen igennem. Dens vigtigste
Udførselsartikler vare Korn, Flæsk, Talg, Smør, Fisk og Heste (i Beg. af 13. Aarh.
udførtes aarl. c. 3000 Heste); Indførselsartikler vare navnlig Manufakturvarer, især
Klæde fra Nederlandene og England, og Vin. Senere, op i 15. og i hele 16. Aarh.
blev Studehandelen den vigtigste; 1506 udførtes 6454, 1507 c. 10,500, 1519 11,458,
1599 endnu c. 3885 (se om Studehandelen Hist. Tidsskr. 7. R. 1 S. 328 flg.).
Byen var ogsaa Genstand for store Begunstigelser fra Kongernes Side. Dens,
saavidt vides, ældste Privilegier ere givne af Vald. Sejr (Originalen findes i den S.
657 nævnte Raadhussaml.); men Brevet, hvorved der gives R. Borgere den Forret,
at de, hvorsomhelst de komme hen for at handle, ikke skulle betynges af nogen
Afgifter, eller af dem fordres nogensomhelst Torvepenge eller Told, er udateret.
Privilegierne stadfæstedes 4/5 1242 af Erik Plovpenning (Origin. ligeledes i
Raadhussaml.), 20/2 1251 af Abel og 25/7 1252 af Chrf. I, der tilføjede en Bestemmelse om
Magistratens og Lensmandens Myndighed. Paa et Danehof i Nyborg 1269 gav Erik
Glipping Byen den for sin Udførlighed, Nøjagtighed og især Strenghed bekendte Byret
(„Tak du Gud, min Søn, at du ikke kom for Riberret“); saaledes skulde enhver,
der stjal for mere end 1/2 Marks Værdi (c. 6 Kr.), hænges, men var det en Kvinde,
skulde hun levende begraves for sin kvindelige Æres Skyld; mindre Tyverier
straffedes med Brændemærkning; Kvinder, som kivedes, skulde bære Sten om deres
Hals op og ned ad Gaden (en Afskrift af Byretten fra Beg. af 15. Aarh. findes i
Ribe Raadhussaml.). Erik Menved udstedte 1292 et Frihedsbrev paa Byens Strømme;
5/9 1324 bekræftede Chrf. II Privilegierne; 15/8 1326 udstedte den midlertidige Kong
Valdemar to Frihedsbreve, hvorved han stadfæstede Privilegierne. Atter
stadfæstedes de 12/3 1410 af Erik af Pommern; 5/1 1443 stadfæstede Chrf. af Bayern Byretten;
4/10 1480 gav Chr. II Byen fri Handelsret overalt i Riget; 1483 bekræftede Kong
Hans alle dens Privilegier, ligesom dens Eneret til dens frie Strømme stadfæstedes
ved kgl. Rettertingsdom; 3/11 1491 befalede Kong Hans Beboerne af Hvidding,
Frøs, Kalvslund og Gram Hrdr. at søge Torv og Handel i R. (1351 havde Vald. af
Sønderjyll. befalet Beb. af Hvidding, Lø og flere Hrdr. at søge Torv i Tønder).
26/1 1517 bekræftede Chr. II Privilegierne; 1525 blev Holmen „Kongens Holm“, som
alt 1294 var skænket Byen som „Kongens Eng“, men atter var kommen fra den og
laa til Fælled for hver Mands Fædrift, hævdet for Byen ved Brev af Fr. I. Senere
ere Privilegierne ofte bekræftede, saaledes 1550, 1560, 1596, 1661, 1673, 1701,
1731 og 1766.
Om Byens Anseelse i Middelalderen vidner yderligere, at den var Møntsted
allerede under Knud den Store, senere i alt Fald under Svend Estridsen, Vald.
Sejr, Chrf. II, Margrethe, Fr. I og Chr. III. Den ældste Mønt laa i den nuv.
Puggaardsgade, fra 14. Aarh. i Badstuegade; den nedlagdes vistnok 1538. Dertil kom
den Betydning, Byen fik ved sine Klostre og Kirker.
Den vigtigste kirkelige Institution i Middelalderen var Domkapitlet, der stiftedes
i 1145 af Biskop Elias, da den nye Domkirke nærmede sig sin Fuldendelse. Biskoppen
gav Kapitlet Rettighed til at bestyre den ved Domkirken værende Skole under hans
Overtilsyn, ligesom han indrømmede, at de ledige Pladser i selve Kapitlet kun maatte
besættes med dets eget Samtykke, — to Bestemmelser, der dog senere gave Anledn.
til Strid. Kapitlets Medlemmer skulde leve som Klosterfolk efter den hellige
Augustinus’ Regel, hvorfor der ved Domkirkens Sydside opførtes en egen
Kollegiebygning til dem. Lang Tid hengik dog ikke, før Kannikerne følte Misnøje med det
regelbundne Liv, og efter flere forgæves Forsøg paa en Reform ophævede Biskop
Omer c. 1185 det klosterlige Samliv blandt Kannikerne og bestemte deres Antal til
12. Senere voksede dog Tallet; 1291 var der 21 og nogen Tid efter endog 24. I
Slutn. af 13. Aarh. synes Kapitlets Fællesindtægter ikke at have været særlig store,
men i 14. Aarh. udvidedes de, og i Beg. af 16. Aarh. vare de meget anselige;
Kapitlet havde ogsaa efterhaanden faaet en Række vigtige Privilegier og Friheder.
Med Reform. Indførelse tabte Domkapitlet den største Del af sin kirkl. og politiske
Betydning, men vedblev i øvrigt at bestaa indtil c. 1668.
Af virkelige Klostre havde R. i alt fire. Ældst var det for Nonner vistnok af
Benediktinerordenen stiftede St. Nicolai Kloster, som laa tæt uden for den nordl.
Forstad, omtr. hvor nu Banegaarden ligger. I Dokum. nævnes det første Gang 1215,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
