Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Ribe (Købstad)
- Ribe Domkirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flensb. 1736, og Inscriptiones Ripenses cum præmissa brevi ürbis descriptione,
Kbh. 1702. — M. Galthen, Beskr. over Kiøbstæden R. fra sin Begyndelse indtil
nærv. Tid, Odense 1792. — J. Kinch, R. Bys Beskr. og Hist. I: Indtil Reformationen,
Ribe 1869. II: Fra Reformationen indtil Enevoldsmagtens Indf., Odder 1884. — P.
N. Frost, Optegnelser om R., Ribe 1842. — Efterretninger ang. Byen R.,
Artikler i Ribe Katedralsk. Skoleprogr. 1831, 1833, 1835, 1836, 1838, 1839, 1842,
1844, 1847 og 1848 af P. T. Hanssen, P. N. Thorup og P. Adler. — Artikler i
Hist.-stat. Maanedsskrift for R. Stift, 1838-39, af P. N. Frost, R. Rahr og P. Adler. —
J. J. Kiær, Kjøbstaden R. (Jordbunds-, Grundvands- og Brøndforhold.
Sygdomsforhold før Vandværket. Vandværket), Kbh. 1888. — Ribe. Udg. ved
Turistforeningen for R. og Omegn, Ribe 1901.
Ribe Domkirke.
Vor Frue Kirke eller St. Mariæ Kirke, midt i Byen ved
Kirketorvet, er en af Danmarks smukkeste og anseligste romanske
Kirkebygninger. Den stammer omtr. fra samme Tid som Lunds
og Viborgs Domkirker, med hvilke, og især med den sidste, den
har en Del Lighed, om der end i mange Enkeltheder kan
paavises store Afvigelser. Som nævnt S. 675 var Ribes første Kirke opført
ved Aar 860 af Ansgar, og denne Kirke, som var af Træ, har maaske
staaet til den Tid, da den Stenkirke, der i det væsentlige endnu er bevaret,
rejste sig (se dog under Byens Hist. om St. Peders Kirke S. 678). Thi
Ribe Bispekrønike nævner den ved Fodevig 1134 faldne Biskop Thore som
den, der først begyndte „at grundlægge Ribe Kirke af Murværk af Sten“.
Den oprindelige Bygning var opført i flere Perioder; Begyndelsen maa
antages at være gjort c. 1125 af Thore, og den er sikkert fuldendt af hans
tredje Eftermand Elias, Biskop fra 1142 og † c. 1162, som 1145 stiftede
Domkapitlet. Ligesom den i hele sin Karakter røber Paavirkning fra
Rhinlandenes Kirkebygninger (maaske ere ogsaa dens Bygmestre komne herfra),
er ogsaa dens Hovedmateriale, Andernach Tufsten, hentet fra disse Egne;
men der er ogsaa i stor Udstrækning anvendt Wesersandsten og ved Siden
deraf flere, baade inden- og udenlandske Stenarter, som Granit, Al,
Sandsten, Skrivekridt, Fraadsten og Trachyt. Kirken bestod af Langhuset og to
Korsfløje, med flade Trælofter, to hvælvede Sideskibe, samt Koret, der kun
dannede et meget smalt Forbindelsesled mellem Korsskæringen, og den mere
end halvrunde Apsis, som havde Halvkuppelhvælving. Formentlig skrive de
nederste Dele af Koret og Korsfløjene (af Al og Tuf) sig fra Biskop Thores
Tid, medens de øvre Partier samt Langhuset og Sideskibene (af
Wesersandsten) ligesom det ndfr. omtalte svdvestl. Taarn høre til de senere, under
Biskop Elias opførte Dele. Sideskibene begrænsedes mod V. af to slanke
Taarne, mellem hvilke Midtskibet sprang omtr. 15 Al. frem. De paafaldende
slanke Sidetaarne ligesom Midtpartiets svære Mure kunne tyde paa, at dette
Midtparti oprindl. har været bestemt til at bære en mægtig Overbygning.
Maaske har det dog kun udgjort et vestl. Kor, hvori Ribes første Biskops,
St. Leofdags Helgenskrin har staaet (han led Martyrdøden i 2. Halvdel af
10. Aarh.); Helms gætter paa, at det er Elias’s Eftermand, Biskop Radulf,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0715.html
