Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esbjærg (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deraf ere Kajer og Oplagspladser c. 376,650 □ Al. og Vejene 66,630 □ Al.
Ifl. Reglement af 23/1 1899 bestyres Havnen af et Havneraad paa 5
Medlemmer, nemlig Havneingeniøren, 2 af Indenrigsmin. (nu Minist. for
offtl. Arbejder) for 6 Aar beskikkede Medlemmer samt 2 af Esbjærg
Byraad valgte Medlemmer; Minist. beskikker for 6 Aar et af de 5 Medlemmer
til Raadets Formand og Havnens Regnskabsfører; paa Minist. Vegne fører
Vandbygningsdirektøren Overtilsyn med Havnen. Medens Indtægterne
af Havnen i 1874 udgjorde 7507 Kr., vare de 1880 stegne til 40,629
og 1891 til 100,919 Kr.; i 1899 1900 vare de 261,035, 1900-1 241,635
og 1901-2 253,021 Kr., deraf Havne- og Bropenge henh. 237,037, 216,909
og 228,890 Kr. Havnen staar ved en Havnebane i Forbindelse med
Banegaarden. Paa Nordmolens Hoved findes to røde, faste Fyr, i en
Højde af 26 og 14 F., paa Sydmolens Hoved et fast Fyr, 19 F., med
vekslende Lys. Der er Lodsstation. Af de mange Bygninger paa
Havneterrænet nævnes Administrationsbygningen med Boliger for
Havneingeniøren og Havnemesteren, opf. 1897 (Arkitekt: Estrup), den S. 714 nævnte
Toldkammerbygning, et Silopakhus, Statens Eksportslagteri
samt to af Staten i 1901 opf. Fiskepakhuse til Udleje til Fiskere og
Fiskehandlere (Arkitekt: C. H. Clausen) og Det forenede
Dampskibselskabs Kontorbygning, opf. 1900.
Samme Aar som Havnen aabnedes, 1874, begyndte regelmæssig
Dampskibsfart paa London (Thameshaven), 1875 etableredes regelmæssig
Forbindelse med Newcastle, og 1888 udvidedes Farten paa Parkestone og Hull,
alt besørget ved Det forenede Dampskibsselskabs Skibe, som understøttes af
Statskassen. Havnen er nu en af Danmarks største Udførselshavne, idet
den kun staar tilbage for Kjøbenhavn; især nævnes Kvæg, Smør, Æg, Kød,
Flæsk og Fisk til England og Hamburg (4/5 af Flæskeeksporten, 1/3 af Smør-
og Ægeksporten og 1/4: Kødeksporten udskibedes fra E.); men ogsaa
Indførselen er stegen med Aarene, især af Kul, Salt, Gødning, Foderstoffer,
Sukker og Petroleum. Hvad der meget forøger dens Brugbarhed, er, at den
næppe nogensinde vil fryse til; endog i de strenge Vintre 1881 og 1893,
da Landets fleste andre Havne vare utilgængelige, kunde den besejles.
I gejstlig Hens. danner Esbjærg eet Pastorat.
Esbjærg hører til 11. Landstings- og Amtets 2. Folketingskreds,
for hvilken den er Valgsted, samt Varde Amtstue- og Esbjærg
Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek (opr. 1883). Den
hører til 4. Udskrivningskr.’ Lægd 33a og er Sessionssted for
Lægderne 30, 32-37, 68 og 69.
Ved Esbjærg Toldsted er ansat en Toldforvalter, 2 Toldkontrollører
og 12 Toldassistenter (hvoraf en er Strandkontrollør ved Hjerting) —
Toldforvalteren er Chef for Registreringsdistriktet Nr. 18 (Ribe, Esbjærg, Varde
og Ringkj. Tolddistrikter) —, ved Postvæsenet en Postmester, en
Postkontrollør og 3 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet en Overtelegrafist
og 3 Telegrafister. Der er Statstelefon og privat Telefon.
Esbjærg er Station paa den vestjydske Længdebane og
Lunderskov-Esbjærg Banen, begge aabnede 3/10 1874 (se S. 300). I
Driftsaaret 1901-2 solgtes paa Statsbanen i Esbjærg 100,750 Billetter; der
ankom af Gods 144,927 og afgik 102,485 Tons.
Historie. Esbjærgs Historie er Havnens Historie, den ene har holdt Skridt med
den anden. Ved den S. 710 omtalte Esbjærg Kleve i Jerne Sogn laa fer Anlægget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
