Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ovtrup Sogn (Vester-Horne Herred) - Kvong Sogn (Vester-Horne Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Granitkvadre og Tuf samt af Mursten, der ere anvendte ved senere Ombygninger.
Koret er senere forlænget mod Ø. og Apsis flyttet eller mulig nyopført. Flere
oprindl. Vinduer spores. I den senere Middelalder bleve Skib og Kor hvælvede (Apsis
har Halvkuppelhvælving), og Taarnet, med Hvælving, tilføjedes. Vaabenhuset er
opf. 1870 (Arkitekt: Winstrup) som en romansk Portal. Altertavle fra 1898
(Christus i Emaus) af Cilius Andersen. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1582.
Stolestader fra 1578. I Koret Epitafium over Rasmus Bondesen til Søviggd. (Om
Kirken se Helms, D. Tufstensk. S. 163 og T. 58-60).
Søviggaard, ved den nu udtørrede østl. Ende af Fil Sø, blev 1639 oprettet til
Herregaard af to Bøndergaarde (Vig, i Janderup Sogn, og Søgaard) af Chrf. Hvas
til Hennegd., hvis Enke Anne Staverskov 1669 solgte den (23 Td. H.) til Ridefoged
paa Riberhus Anders Nielsen († c. 1710), som ægtede Datteren Hedevig Elisab. Hvas,
† 1721. Hun blev 1714 beneficeret med Janderup Sogns Kongetiende for Livstid,
fordi Kronen skyldte hende endnu fra Faderens Tid 7586 Rd. Hun solgte Gaarden
1717 (18 Td. H.) med halve Hesselmed for 8000 Rd. til Ole Krabbe til Nandrup
(† 1728), som 1723 skødede den for 9000 Rd. grov C. og 3000 Rd. i danske Kroner
til Amtsforvalter i Ribe Rasmus Bondesen, † 1761, hvis Enke overdrog den til
Svigersønnen Tøger Reenberg Sterm; derefter ejedes den af Præsten Joh. Herman Hansen
Brorson († 1799, g. m. Magdalene Kathrine Rasmusd. Bondesen), som 1786 skødede
den (18 Td. H.) til Kapt. J. A. Myhlenphort, † 1812; senere har den bl. a. været
ejet af Kaptajn C. V. Gyldenfeld, Ritmester A. C. Rosenørn († 1841), der købte
den 1834. Nuv. Ejer er Jens Jensen (Lyne). — Hovedbygningen, der har været
omgiven af Grave, bestod 1760 af 3 Fløje, hvoraf en var opf. af R. Bondesen;
nu er der 4 Længer.
Herredstinget har vistnok en Tid (efter 1572?) været holdt nær ved Ovtrup.
Kvong Sogn omgives af Annekset Lyne i N.-Horne Hrd. (Ringkj. Amt),
Lydum og Lunde Sogne samt Ø.-Horne Hrd. (Horne S.). Kirken, noget
sydl., ligger noget over 2 Mil N. N. V. for Varde. De noget højtliggende,
bakkede Jorder ere sandede, muldsandede og lerblandede; c. 2/5 ere
dækkede af Hede. Nogle mindre Plantager. Ved Østgrænsen gaar Landevejen
fra Varde til Ringkjøbing.
Fladeindholdet 1901: 5065 Td. Ld., hvoraf 1032 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 234, Byg 129, Havre 433, Boghvede 21, Blandsæd til Modenh. 25, Grøntf. 32,
Kartofler 68, andre Rodfr. 87), Afgræsn. 943, Høslæt, Brak, Eng m. m. 785, Have
11, Skov 47, Moser og Kær 140, Heder m. v. 2038, Veje og Byggegr. 56, Vandareal
m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 195 Heste, 859 Stkr. Hornkv. (deraf 449
Køer), 806 Faar og 333 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 132 Td.; 53
Selvejergde. med 115 og 43 Huse med 15 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1901: 531
(1801: 284, 1840: 382, 1860: 437, 1890: 480), boede i 100 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomh., 358 af Jordbr., 47 af Industri, 3 af
Handel, 3 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kvong (c. 1340: Kowangh) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forsamlingshus (opf. 1902), Købmandshdl.; Hallum med Forskole
(og Købmandshdl.; Aasted med Forskole, Mølle og Kro; Kvorup; Husted
Lyne-Husted) med Teglværk. Kovang, Gd.; Kammergd.; Starbæk
Vandmølle.
Kvong S., en egen Sognekommune, hører under Øster-Vester Hrdr.’s
Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og
Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 56. Lægd. Kirken tilhører
Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre og enkelte Rullesten,
paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer ses tilmurede. Det hvælvede
Taarn og Vaabenhus ere senere tilføjede, af Mursten. Altertavle fra 17. Aarh. med
Malerier; i Midten Korsfæstelsen. Prædikestolen er fra 1587 (paa Himlen 1591). I
Korbuens nordl. Væg Metaltavle over Præsten J. A. Neumann, † 1800, og Hustru;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
