Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorstrup Sogn (Øster-Horne Herred) - Horne Sogn (Øster-Horne Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Teilmann († 1790), en c. 5 Al. høj Granitsten med Broncemedaillon (Billedhugger:
Nic. O. Schmidt). Ladegaarden, der er skilt fra Hovedbygningen ved Varde Aa, er
opf. 1759 og flg. Aar. (O. Nielsen, Kort Fremstilling af N.’s Hist., Kbh. 1868. —
I. K. Rosenørn-Teilmann, Lidt om N. og dens Beboere, Kbh. 1895). — I Nørholms
Have ligger paa en Høj Brudstykket af en Runesten (indtil 1872 i Horne
Kirkegaardsdige) med Indskr.: „Ravnunge-Tove gjorde denne Høj efter ...“ (Wimmer,
D. Runemindesm. II S. 55 flg.).
I Præsteindberetn. 1638 nævnes, at der paa Kapelbjærg før har staaet et St.
Birgitte Kapel, og at der neden for Banken i en Eng fandtes en St. Birgittes Kilde,
som fordum ansaas for hellig. Den samme Kilde omtales vistnok ogsaa i en
Indberetn. fra 1687, men kaldes da St. Gertruds Kilde, og Kapellet kaldes her
Thorstrup Kapel, og det siges, at Thorstrup Kirke egentlig har ligget her.
Om den tidligere store Industri i Jydepotter, der dreves saavel her i Sognet
(der er rigt paa det dertil benyttede Ler) som i hele Herredet og de omliggende
Egne, se bl. a. Ramsing, i Hist.-stat. Maanedstid. for Ribe Stift, S. 62 flg., N. F. B.
Sehested, Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm, I S. 245 flg., og J.
Olsen, i „Fra Ribe Amt“, 1903 S. 36 flg.
Ved Nørholm er der fredlyst 6 Gravhøje, hvoraf 3 ret anselige.
Litt.: Indberetn. til Resen 1687 om T. og Horne Sogne, i Saml. t. j. Hist. X S. 1 flg.
Horne Sogn, Anneks til Thorstrup, omgives af dette, Tistrup og Ølgod
Sogne, Varde Købstadsjorder, Ringkjøbing Amt (N.-Horne Hrd.) og
V.-Horne Hrd. (Kvong og Lunde S. samt den østl. Del af Varde Lands.).
Kirken, noget sydl., ligger henved 1¾ Mil N. N. Ø. for Varde. De noget
højtliggende Jorder ere mod V. sandede, mod Ø. og N. mere muldede.
Af større Plantager nævnes: Malle Pl., 212 Td. Ld., anlagt 1884, og
Enighedslund Pl., 250 Td. Ld., anl. 1887. Linding Aa udspringer her.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Varde til Ringkjøbing.
Fladeindholdet 1901: 8107 Td. Ld., hvoraf 2728 besaaede (deraf med Rug
627, Byg 227, Havre 1122, Boghvede 93, Bælgsæd 14, Frøavl 5, Blands. til Modenh.
119, Grøntf. 42, Kartofler 198, andre Rodfr. 281), Afgræsning 2050, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 1485, Have 65, Skov 224, Moser og Kær 119, Heder m. v. 1299, Veje
og Byggegr. 137 Td. Kreaturhold 1898: 400 Heste, 1887 Stkr. Hornkv, (deraf
1110 Køer), 1475 Faar, 1041 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 204
Td.; 77 Selvejergde. med 158, 139 Huse med 45 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 1192 (1801: 626, 1840: 718, 1860: 753, 1890: 1107),
boede i 223 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virksomh., 885
af Jordbrug, 3 af Gartneri, 85 af Industri, 1 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks.,
83 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Horne (c. 1340: Hornæ og Hoorn) med Kirke,
Skole, Mølle, Købmandshdl. og Kro; Hornelund med Andelsmejeri; Rotbøl;
Moesgaard med Missionshus (opf. 1891); Bjerremose med Forsamlingshus
(opf. 1887) og Mølle; Dejgaard; Lervad; Asp; Bjalderup med Mølle og
Købmandshdl.; Malle med Biskole; Bovnum med Skole; Transbøl; Gunderup;
Hindsig med Fattiggaard for Thorstrup-H. Sogne (Plads for 20 Lemmer);
Fruerlund; Stundsig med Biskole. Stavskjær, Gde.
Horne S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd
57 (søndre Del) og 58 (nordre). Kirken tilhører Stamhuset Nørholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; flere oprindl.,
rundbuede Vinduer ere bevarede, nogle i Koret med gavlformet Afslutn. udvendig
(se Aarb. f. n. Oldk. 1894, S. 283). Skibet har 3 Hvælvinger, Koret 1; paa en af
Hvælvingerne skal have staaet, at de vare opf. 1557 (se Saml. t. j. Hist. X S. 5).
Taarnet, med hvælv. Underrum og Pyramidetag, og Vaabenhuset, begge af Mursten,
ere senere Tilføjelser, formentlig fra Slutn. af Middelalderen. Kirken blev restaur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
