- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
757

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerne Sogn (Skads Herred) - Skads Sogn (Skads Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S. 4). Altertavle i Barokstil fra 1653 med Malerier, deribl. Nadveren. Romansk
Granitdøbefont. Smuk Prædikestol i gotisk Stil med Himmel i Renæssancestil (restaur.
1890). I Skibet Epitafium over Præsten Maturin Castensen, † 1747; hans og fleres
Kister stod før i Kapellet (skal tidligere have været Sakristi), men nedsænkedes 1890
under Gulvet. I Kirkens Vestende staar et kat. Alterskab. — Paa Kirkegaarden en
middelalderlig Ligsten med 3 Kors samt Bogst. KLCD og Aarst. 1594 (senere
indhuggede?).

I Spangsbjærg har ligget en adl. Sædegaard, der 1429 tilhørte Lyder Esbernsen,
saa Ingeborg, Jep Jensens Efterlev.; 1624 solgte Fru Mette Skram, Christen Krags,
Spangsbjærg og S. Mølle til Jørgen Krag.

Skads Sogn, Anneks til Jerne, omgives af dette, Tjæreborg, Sneum,
Nykirke, Grimstrup, Nebel, Brøndum og Guldager Sogne. Kirken, noget vestl.,
ligger henved 1¼ Mil Ø. N. Ø. for Esbjærg og 1¾ Mil S. S. Ø. for Varde.
De højtliggende, bakkede Jorder (Mølhøj, 113 F., 36 M., med trig. Station)
ere sandede og grusede med en Del Hede. Gennem Sognet gaa
Landevejene fra Esbjærg til Varde, Kolding og Ribe.

Fladeindholdet 1901: 5958 Td. Ld., hvoraf 1845 besaaede (deraf med Rug
425, Byg 202, Havre 681, Boghvede 68, Blandsæd til Modenh. 157, Grøntf. 16,
Kartofler 99, andre Rodfr. 197), Afgræsn. 1263, Høslæt, Brak, Eng m. m. 912,
Have 7, Skov 30, Mose og Kær 137, Heder m. m. 1675, Veje og Byggegr. 78,
Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 239 Heste, 1038 Stkr. Hornkv. (deraf
668 Køer), 963 Faar, 399 Svin og 13 Geder. A. og E. Hrtk. 1895: 181 Td.; 65
Selvejergde. med 156, 67 Huse med 25 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1901: 718 (1801: 348, 1840: 421, 1860: 541, 1890: 677), boede i 145 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomh., 522 af Jordbr., 74 af Industri,
17 af Handel, 1 af Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Skads (Skadst; 1299: Skastath, c. 1340: Skasteth),
ved Landevejen, med Kirke; Arndrup (Andrup), ved Landevejen, med
Forsamlingshus (opf. 1902); Briksbøl med Skole; Oksvang; Lunde (ved
Byen et Egekrat) med Skole; Sadderup; Smørpøt; Solbjærg; Tude; Knude.
Trekanten, Gde.

Skads S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 34.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den høje, anselige Kirke, indviet til St. Morten, bestaar af Skib og stort Kor
samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre med iblandet
Tuf, med profileret Gesims og Sokkel dels med Skraakant, dels med Hulliste. I
tidlig Tid er Koret forlænget mod Ø. og Skibet mod V. Flere oprindl. Vinduer,
Korbuen, de to Døre og en Dør paa Korets Sydside ere bevarede (sidste atter aabnet
1890). I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, med
hvælv. Underrum, nu væsentlig af Mursten (oprindl. af Granit), tilføjedes. Paa
Korgavlen et Stenbillede af St. Huberts Hjort. Ved en Restauration 1890 (Arkitekt:
Estrup) nedbrødes et middelalderligt Vaabenhus mod S., af Granitkvadre, og
Taarnrummet blev Forhal, med Indgang fra S. I Koret er der fundet Rester af
Kalkmalerier fra c. 1480. Altertavle fra 1620 med Malerier. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol fra 1618. Gravmæle over Jørgen Bruun til Krogsgd., † 1759, og Hustru
(deres og andres Kister have indtil 1857 staaet i et adskilt Rum i Kirkens
Vestende), og et andet over Lambert Hansen, † 1788, og Hustru. Ligsten over Ungkarl
Hans Christensen, † 1742. Den meget smukke Klokke er støbt 1702 af Claus
Asmussen i Husum. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 88 flg.).

Oksvang var fordum en Hovedgaard, som tilhørte Ribe Bispestol og ved
Reformationen tilfaldt Kronen. Niels Jensen af O. c. 1400, Markvard Juel af O. 1488,
Henrik Stampe af O. 1539 og Fru Marine Spend, Hans Munks, 1543 havde den i
Forlening af Bispestolen. Kronen solgte den 1544 til Fru Marines Søn Chrf. Munk,
der faa Aar efter solgte den til sin Broder Jørgen M., hvis Søn Fr. Munk var
Gaardens sidste Ejer (se under Krogsgd, S. 755); 1636 hørte den ind under Krogsgd.
Ved den østl. Side af Byens Mark har der været et Voldsted.

Mod N. i Sognet ved de to Tinghøje har Herredstinget været holdt, indtil der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:13 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0793.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free