Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister / 827 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færø Amt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tykkelse, højst henved 6 F., i Reglen kun c. 3 F. Mod S. paa Syderø
forekomme de i en Højde af c. 600 F. over Havet, nordligere nærme de sig
mere Havfladen eller synke endog under denne. Nogle Lejer ved Kvalbø
have været drevne siden 1777, undertiden for Statens Regning til Udførsel,
men for det meste kun af Beboerne til eget Brændselsbrug. Men dels er
deres Brændselsværdi ikke stor (omtr. 2 mod 3 sammenlignet med engl.
Kul), dels volder Brydningen store Vanskeligheder, da de ere lejrede mellem
de haarde Basaltmasser. Efter flere forudgaaende Forsøg har nu et
engl.-fransk Selskab faaet Koncession paa Kulbrydning paa Syderø og har
begyndt en mere rationel Drift af nogle Kullejer ved Trangisvaag. Man har
beregnet, at der paa Øerne findes i alt c. 50 Mill. Tons Kul.

Parti Syd for Vaags Ejde.

Øernes Indre have en gennemsnitlig Højde af c. 1000 F. Øerne ere højest
mod N. og V., hvor Kysterne næsten ere utilgængelige, medens de sænke sig
mod S. og Ø. Deres højeste Dele danne ofte fritstaaende Toppe, som enten
ere formede som spidse Tinder („tindur“) eller skraat opstigende Klippemasser
med mere eller mindre lige afskaarne Flader („fjall“ eller „felli“). Den
første Form, Tinderne, forekommer især paa de høje Norderøer, medens de
lavere, sydlige Øer fortrinsvis fremvise den anden Form. Det højeste Punkt
paa Øerne er Slattaratinde paa den nordl. Del af Østerø, 2810 F., 882
M.; Villingedalsfjæld paa Viderø er det næsthøjeste, 2689 F., 844 M.
Særlig bekendt for sin smukke Udsigt er Skjællingfjæld V. for Bunden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>