Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister / 839 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færø Amt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortrænges. Det gamle Navn for Arnen, Ildstedet, i Røgstuen er „grúgva“ (Grue): en
Stensætning, bestaaende af en flad, vandret liggende Sten i Midten og nogle paa
Kant stillede Sten udenom. Denne Form er dog forældet. Nu bruges alm. et
opmuret Ildsted, indfattet i en Træramme; det kaldes „eldstaður“ eller „fýrstaður“.
Ildstedets Plads kan være midt paa Gulvet (nu forældet; der stod af og til den
gamle Grue), midt paa en Gavl- eller Langvæg, eller i et Hjørne. Gryden over
Ilden hænger i den til et Tværtræ fæstede „Skerding“ („skerðingur“): en
Jærnstang med flere Indsnit samt en Krog, hvorpaa Gryden hænges, og som kan
flyttes op og ned ved Hjælp af Indsnittene. Tidligere brugtes alm. blot et Uldbaand
i Stedet for den nuv. Skerding. Til at tørre Uld, Korn m. m. over Ilden bruges
(brugtes) et i en Gjord eller Ramme udspændt Næt, „meis“. I et Hjørne af Røgstuen
findes ofte en Haandkværn. Langs med Væggene findes faste Træbænke (før
Stenbænke). En anden Art Siddepladser ere de saakaldte „stabbar“: Træstubbe eller
(særlig tidligere) Ryghvirvler af Rørhvaler. Mellem Ydervæggen og Beklædningen
er der gerne et lille aabent Rum (c. 1 Al.), „skot“, der benyttes til Skjule- og
Gemmested. Røgstuen gør ogsaa Tjeneste som Soveværelse. Sengestederne ere Alkover,
anbragte langs med Sidevæggene og lukkede ved bevægelige Skodder eller Døre.

Røgstue fra Ejde.

For at skaffe Plads til Alkoverne ere Ydervæggene som Regel skudte noget længere
ud, medens Taget vedblivende hviler paa de inden for disse værende Støtter. Det
ældre Navn for Alkove er „kovi“, „kovasong“; det første kan dog betegne et
hvilket som helst lille Rum eller Kammer og bruges alm. som Betegnelse for
Spisekammeret. Nu bruges alm. „koyggja“ (Køje) om et lukket Sengested. Tidligere
brugtes alm. i Røgstuen den saakaldte „kola“: en lille skaalformet Tranlampe af
Jærn (med Væge af Plantemarv) med en Bøjle oventil og ophængt i et Baand. Nu
bruges denne sjælden uden i Fjøs og Udhuse; Petroleumslampen har fortrængt den
fra Røgstuen. I Røgstuen findes Tværbjælker („bitar“) fra Sidevæg til Sidevæg,
men intet Loft. — Dette findes derimod altid i Glasstuen, der gerne er mindre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>