Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister / 852 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydstrømø Præstegæld (Strømø Syssel) - Thorshavn (Strømø Syssel)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gaar noget S. for Kollefjord, samt de ovenn. Øer Nolsø, Hestø og Kolter
og de 3 smaa Holme. Folketallet var 1/2 1901 2409 (1801: 973, 1840:
1305, 1860: 1469, 1890: 2005). Præstegældet omfatter 4 Sogne:
Thorshavn, Kirkebø, Kalbak og Nolsø, af hvilke førstnævnte Sogn i kommunal
Hens. er delt i Thorshavn Kommune og Thorshavns udenbys Sogn. Dette i
Forbindelse med Kirkebø og Kalbak Sogne udgør een Kommune; Nolsø
Sogn er en særskilt Kommune.

Thorshavn (alm. kaldet „Havn“), Øernes
største Bygd og den eneste, der ligner
en Købstad, ligger under 62° 0′ 49″
n. Br. og 19° 20′ 06″ v. L. for Kbh. —
6° 46′ 23″ v. L. for Grw. — (beregnet
for den 168 F., 53 M., høje trig.
Station lidt N. for Byen) paa Sydøstkysten
af Strømø paa et temmelig lavtliggende
Terræn ved Havneaa og paa begge
Sider af en Landtunge, Tingenæs, der
skiller de to smaa Bugter Østre- og
Vestrevaag. De omgivende Fjælde ere
afrundede og lave; Byen omgives af
et ret betydeligt opdyrket Areal. I
den gamle Del af Byen ere Gaderne
ujævne, ofte stejle, krogede og snævre
(paa enkelte Steder endog saa snævre,
at to Personer næppe kunne gaa ved
Siden af hinanden) samt ubrolagte, da
Klippen ofte danner Underlaget, og
Husene ere i Alm. uanselige, tjærede
eller malede Træhuse, tækkede med
Næver og Grønsvær. I de nyere Dele af Byen ere derimod Gaderne
regelmæssige og ret brede, ligesom Husene ere mere anselige (enkelte af Sten),
til Dels omgivne af Smaahaver.

Kirken, nær ved Bunden af Vestrevaag, er opf. 1789 af Træ paa
Kampestensgrundlag og bestaar af Skib og Kor ud i eet samt et Taarn
over Vestgavlen og en Forstue mod V. Den er lys og rummelig, restaur.
1866. Altertavlen er et Maleri (Nedtagelsen af Korset) fra c. 1830; paa
Alteret et Krucifiks, skænket 1713 af Joh. Zitske. Det lille Orgel er skænk.
1824 af Dronning Marie. To Lysekroner, hvoraf den ene er skænk. 1673
af Overkøbmand Fr. Pepping, den anden 1757 af Landfoged J. F.
Hammershaimb; tre Klokker. I Koret Ligsten over Præsten Hans Rasmussen, † 1651 (den
laa før over hans Begr. i den gml. Kirkes Kor, blev ved dennes
Nedbrydelse lagt ud paa den gml. Kirkegaard og opsattes 1893 paa dens nuv.
Plads). — Kirkegaarden ligger omkring Kirken; desuden er der en
Kirkegaard V. for Byen.

Den tidligere Kirke, der laa paa Tingenæs, den først bebyggede Del
af Byen, opførtes 1609 (før den Tid har Byen sikkert ikke haft Kirke,
men Gudstjenesten er vistnok bleven holdt i „Munkestuen“, se ndfr., eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>