- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
863

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvalvig Sogn (Strømø Syssel) - Haldersvig Sogn (Strømø Syssel) - Saksen Sogn (Strømø Syssel) - Vestmanhavn Sogn (Strømø Syssel)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Thorsvig har været Kirke, der nedlagdes efter Reformationen.

Haldersvig Sogn, Anneks til Kvivig, er det nordøstligste paa Øen
med Forbjærgene Myling og Stakken (Stakkur), se S. 850.

Befolkningen, 1/2 1901: 337 (med Saksen Sogn 1801: 172 og 1840: 251;
Haldersvig Sogn alene 1860: 234, 1890: 306), boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv:
7 levede af immat. Virksomh., 84 af Jordbr., 208 af Fiskeri, 17 af Haandværk, 10
af Handel, 9 af andre Erhv., og 2 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 3 Heste,
42 Stkr. Hornkv. og 2222 Faar. Skattemarker i alt: 79,70 (gl. Skyldsætn.: 36 M.).

I Sognet Bygderne: Haldersvig (Halldórsvík ell. Vík) med Kirke, c.
4¾ Mil N. N. V. for Thorshavn, og Skole med Lærerbolig, og Tjørnevig
(Tjørnuvík), den nordligste Bygd paa Strømø, beliggende i en Lavning
mellem høje, vilde Klipper, med Skole, samt ved Sydgrænsen Nybygden
Langesand (Langisandur; ogsaa Nybo).

Kirken er opf. 1856 med Sidevægge af Sten og med Tag af Næver og
Grønsvær. Den er ottekantet med et Taarn over Midten (omtr. som Frederiksberg Kirke
ved Kbh.).

Haldersvig og Saksen Sogne udgjorde eet Sogn, Tjørnevig Sogn, til 1858. — Kirken
laa tidligere i Tjørnevig; Præsten Gregers Varde klagede 1693 over dens daarlige
Tilstand og bad om, at den maatte flyttes til Haldersvig, hvilket dog først skete 1856.

Saksen Sogn, Anneks til Kvivig, er det nordligste paa Vestkysten,
bekendt for sin vilde, skønne Natur.

Befolkningen, 1/2 1901: 43 (1860: 48, 1890: 56; se i øvrigt under Haldersvig),
boede i 5 Gaarde og Huse: Erhverv: 1 levede af immat. Virksomh., 29 af Jordbr.,
1 af Fiskeri, 10 af Handel, og 2 af andre Erhv. Kreaturhold 1898: 23 Heste,
26 Stkr. Hornkv. og 1233 Faar. Skattemarker i alt:49,60 (gl. Skyldsætn.: 29 M.
8 G.).

I Sognet Bygden Saksen (Saxun), ved en lille, rund Bugt med smalt,
tilsandet Indløb, med Kirke, over 4½ Mil N. N. V. for Thorshavn.

Kirken er opf. 1858 af Sten med Tag af Næver og Grønsvær. — Alt i katolsk
Tid havde S. Kirke, men den nedlagdes efter Reformationen. Først i 1858 fik den
atter Kirke.

Saksen Bugt, der nu er tilsandet, skal tidligere have afgivet en god Havn, der
siges at være tilsandet i 2. Halvdel af 17. Aarh. under et voldsomt Uvejr, „den
haarde Kyndelmisse“. Gennem det smalle Indløb var 1828 et forladt Fregatskib,
der havde villet søge Havn der, drevet ind.

Vestmanhavn Sogn, Anneks til Kvivig, ligger paa Vestkysten,
omgivet af Saksen, Haldersvig og Kvivig Sogne.

Befolkningen, 1/2 1901: 489 (1801: 126, 1840: 190, 1860: 239, 1890: 346),
boede i 87 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomh., 131 af
Jordbr., 154 af Fiskeri, 19 af Skibsf., 106 af Haandværk, 40 af Handel, 18 af andre
Erhv., og 3 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 23 Heste, 90 Stkr. Hornkv.
og 2696 Faar. Skattemarker i alt: 121,32 (gl Skyldsætn.: 56 M.).

I Sognet Bygden Vestmanhavn (Vestmannah.), beliggende omkring Vest-
og Nordsiden af Vestmanhavnsbugten med Øernes bedste Vinterhavn. I
Vestmanhavn er Kirke, c. 3 1/3 Mil N. V. for Thorshavn, Skole med
Lærerbolig, Ophalingsbedding og Boliger for Distriktslægen for Vestmanhavns
Lægedistr. og Sysselmanden for Strømø Syssel.

Kirken er opf. 1895 af Sten med Skifertag. Altertavlen er et Maleri:
Opstandelsen.

Vestmanhavn, hvilket Sogn særlig er bekendt for sine mange Fuglebjærge, formodes
at have faaet sit Navn af Vestmændene, ɔ: Irerne, som først have fæstet Bo her
(se S. 845).

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0901.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free