Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. K. Rygh: Trøndelagen i forhistorisk Tid - IV. Den yngre jernalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
befolkningens talrighed og ogsaa vistnok med hensyn til dens velmagt maa
have indtaget en meget fremtrædende plads i landet. Ligesom
fylkernes og skibredernes ringe omfang, navnlig omkring det indre af
Trondhjemsfjorden vidner om en tæt befolkning, saa kan man ogsaa
drage slutninger i samme retning af det betydelige antal oldfund
fra denne tid, som kjendes navnlig fra søndre og nordre Trondhjems
amter. Nu hører disse til de rigeste med hensyn til det samlede antal
fund. Og hvis man f. Ex. tager hensyn til en af de for perioden
mest karakteristiske oldsagtyper, de skaalformede spender, finder man,
at nordre Trondhjems amt staar med et betydeligt høiere antal fund end
noget andet amt i landet, medens det søndre amt kommer som det
tredie i rækken.
Antallet af gravhauger fra denne tidsalder har været
overordentligt stort. Paa enkelte steder har der været samlinger af hauger i
hundredevis, som ialfald hovedsagelig har skrevet sig fra yngre
jernalder. Der er dog nu kun mindre levninger igjen af de flokke af
hauger, som fandtes paa Schønings og endnu paa Klüwers tid. Blandt
de betydeligste samlinger kan nævnes de paa Romfo i Sundalen, paa
Vang og Rise i Opdal, paa Skei i Sparbuen, paa Hunn i Overhallen,
paa Ryem i Nærø og paa Hov i Fosnes. Den i bygderne gjængse
mening, at saadanne samlinger af grave er minder efter store slag,
maa ansees for ganske ugrundet; men saa meget mere er denne store
mængde af gravhauger et vidnesbyrd om en talrig befolkning i
hedendommens sidste tider.
I denne periode finder man baade begravelse med ubrændt lig
og ligbrand anvendt, og de brændte ben findes ogsaa nedlagte paa
forskjellig maade, snart strøede, i regelen sammen med kul, over et
større eller mindre stykke af gravhaugens bund og snart nedlagte
samlet i et rum mellem stene, undertiden i et formeligt kammer.
Man kunde paa forhaand antage, at skeletbegravelsen var den
ældre gravform som en fortsættelse af den i den foregaaende periode
anvendte, og dette synes ogsaa for en stor del at bestyrkes ved en
betragtning af fundene, idet en hel del fund, som efter gjenstandenes art
og former maa ansees for de ældste, hidrører fra skeletgrave. Men
herfra er der dog undtagelser, idet enkelte fund, som maa ansees for
meget gamle, skriver sig fra gravhauge med brændte ben. Ved siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
